search

Journalister i kø til vidneskranken

Nu starter afhøringerne i skattesagen. Medier og journalister vil spille en stor rolle - på sidelinjen og i vidneskranken, skriver tidligere chefredaktør Hans Engell.

Nu starter afhøringerne i skattesagen. Medier og journalister vil spille en stor rolle – på sidelinjen og i vidneskranken, skriver tidligere chefredaktør Hans Engell.

Hvert fjerde vidne er journalist, chefredaktør, spindoktor eller pressechef. Når skattesagskommissionen tirsdag den 28. august starter afhøringerne i det, der kan blive dette årtis største politiske, administrative og måske mediemæssige skandalesag, vil mediemenneskene være blandt sagens celebre og talrige aktører.

Sagens forløb og endelige konklusioner kan få store konsekvenser for forholdet mellem medier, politikere, spindoktorer og embedsmænd. Nøjagtigt som med 90'ernes tamilsag, der ændrede det politiske og mediemæssige landskab:

  • Tamilsagen viste, at Rigsretten kunne bruges og førte til den første rigsretssag i 80 år.
  • Sagen styrkede domstolene over for regering og folketing.
  • Den førte direkte til domstolenes løsrivelse fra Justitsministeriet.
  • Justitsministeriet fik en helt ny og reduceret rolle.
  • Sagen førte til ny lovgivning om dommerundersøgelser.
  • Der kom nye spilleregler mellem politikere og embedsmænd.
  • Sagen blev en sejr for den systematiske, gravende journalistik og kastede Cavling-priser og anden hæder af sig. Journalister udgav væsentlige bøger om sagen.
  • Spindoktorerne fik deres gennembrud – embedsmændene trak sig, for en stund, tilbage fra den rene politik.
  • Sagen førte også til debat om ombudsmandens rolle i sagen.

Får den kommende skattesagskommission de samme omfattende konsekvenser? Det ved vi først for alvor, når sagen begynder at rulle.

Jeg var selv justitsminister i tamilsagens sidste fase, og da rapporten fra højesteretsdommer Mogens Hornslet fremkom. Jeg tror ikke, at hverken politikere eller journalister havde forestillet sig, at den ville få så store juridiske og politiske konsekvenser – med regeringens afgang, statsminister og justitsminister anklaget for at bryde ministeransvarsloven, Folketingets formand måtte træde tilbage plus rigsret og straffesager.
Det var politisk danmarkshistorie.

Hvad er der så på spil denne gang?
Skattesagskommissionen handler om at undersøge og redegøre 'for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til, hvad statslige forvaltningsmyndigheder har foretaget sig i forbindelse med SKAT Københavns behandling' af Helle Thorning og hendes mand, Stephen Kinnocks skattesag.

Men den handler om meget mere end det. Groft sagt kan undersøgelsen inddeles i tre hovedafsnit:
Har der været begået magtfordrejning i Skatteministeriet under Troels Lund Poulsen og departementschef Peter Loft? Har ministeren og hans folk imod loven blandet sig i en sag, og har de forsøgt at påvirke SKATs afgørelse? Er svaret ja, ligner det en ny rigsretssag.

Den anden – og for medieholdet særligt interessante – del af sagen drejer sig om lækagen af Thornings skattesag. Hvem har ansvaret for, at Thornings skattesag havnede i BT – stod spindoktor Peter Arnfeldt og hans minister Troels Lund Poulsen bag lækagen – og hvor var den daværende statsminister, Lars Løkke, henne i den sag?

Den tredje del – som ligger i margenen af kommissoriet – handler om selve skattesagen. Traf SKAT København en upartisk og korrekt afgørelse? Dette emne indgår ikke i undersøgelsen, men vil med garanti blive taget op.

Journalisterne åbner ballet med Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard og ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen som de to første vidner. Derefter følger Thomas Nørmark Krog fra BT, sekunderet af hele det daværende tophold på BT, chefredaktørerne Peter Brüchmann og Olav Skaaning Andersen samt nyhedschef Simon Andersen.

Ekstra Bladets folk skal forklare et forløb, hvor spindoktor Arnfeldt angiveligt forsøgte at sælge historien om Thornings skattesag til avisen. Får vi beviser for det, vil Arnfeldt have et meget, meget stort problem. Det er nemlig hamrende ulovligt. Mens EB's vidner har tilkendegivet, at de er klar til at udtale sig for kommissionen, skal vi nok regne med, at BT-holdet holder kæft, selv under tortur.

Derefter kommer turen til Peter Arnfeldt, så man kan sige, at det ene af sagens store emner bliver afdækket kort efter sagens start.

Det er uskarpt, hvad dommeren vil med de andre pressechefer og spindoktorer Søs Serup Laybourn (tidligere Løkke-rådgiver og Venstres pressechef) samt Mikael Børsting og Noa Redington (de to sidste også i dag hovedrådgivere for Lars Løkke og Helle Thorning), der er blandt sagens sidste vidner.

Mens vidnelisten på mediesiden således er gået igennem med tættekam – hver eneste journalist og redaktør, der har været i nærheden af sagen, er indkaldt som vidne – er dommeren noget større i slaget, når det gælder politikerne. Nøglepersoner som Helle Thorning og Bjarne Corydon (der som Thornings stabschef før valget kontaktede SKAT om sagen) er ikke indkaldt som vidner. Endnu. Vidnelisten kan sagtens nå at vokse – som det også skete under tamilsagen.

Hvilke langsigtede konsekvenser kan sagen så få for medierne/ journalisterne?
Der er ingen tvivl om, at forholdet mellem medier og spindoktorer vil blive et tema. Allerede nu har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, der skal gennemgå de nugældende spilleregler for spindoktorerne. Skal de justeres/strammes?

Sagen har ført til, at en række medier kritisk har behandlet spindoktorernes rolle. Den debat vil fortsætte under og efter sagen. Jeg kan sagtens forestille mig en grundlæggende debat om etik og moral i samspillet mellem spindoktorer og medier.

Med Ekstra Bladets beslutning om at bryde reglerne om kildebeskyttelse – for angiveligt ikke at ville lade sig misbruge i partipolitisk øjemed – er der også lagt op til fortsat debat om kildebeskyttelsen.
Men det er svært at se, at sagen skulle få direkte konsekvenser for medielovgivning eller det generelle forhold mellem politikere, embedsmænd og journalister.

Som i tamilsagen var det medierne, der åbnede sagen. Det var en række avisers vedholdende dækning af sagen, byger af spørgsmål og mængder af begæringer om aktindsigt, der tvang skatteminister Thor Möger Pedersen til at bede sine topembedsmænd om en redegørelse. Da svarene var indbyrdes stærkt modstridende oplysninger og rummede en afsløring af muligt magtmisbrug, var der ingen vej udenom: Regeringen og Folketinget måtte nedsætte den undersøgelseskommission, som nu går i gang.

Med masser af journalister i vidneskranken og endnu flere i retslokalet.

Læs mere her og her.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen