Hård konkurrence giver dårligere journalistik. Sådan lyder det fra kommunikationsrådgiver Niels R. Brinkmann, der vil give erhvervslivet bedre odds ved at sætte danske journalister i kartotek og give dem karakter.

»Avisen er blevet en virksomhed. Udgivelsen tilrettelægges ud fra markedsvurderinger, og i oplagskrigen bliver virksomheder og deres ledelse ofte kanonføde,« forklarer Niels R. Brinkmann, direktør i Brinkmann Kommunikation A/S. »Der er behov for et register, hvor erhvervsfolk kan se, hvilke redaktioner og journalister, de skal holde sig fra, og hvilke, der er i orden,« fastslår han.
Derfor kan offentlige og private virksomheder fra den 1. april 1999, hvis alt går vel, for anslåede 5000-6000 kroner om året, abonnere på en database hos Brinkmann Kommunikation med detaljerede oplysninger om danske journalister, der har beskæftiget sig med erhvervslivet, et »Medie om medier«, som Brinkmann foretrækker at kalde det.
»Journalisterne kommer med en forudfattet mening, og det skyldes ikke mindst, at ingen vil have en dårligere historie end konkurrenten,« opsummerer Niels R. Brinkmann.
Brinkmann langede allerede ud efter den journalistiske troværdighed i sommeren 1998 med rapporten »Sandheden i Dok.«, om journalistikkens flagskib, tv-dokumentaren:
»I flere tilfælde manipulerer journalisterne gennem opbygningen af ukorrekte årsagssammenhænge,« lød den mest markante konklusion i en rapport, hvor journalisterne fremstod som skurke, drevet frem af skærpet konkurrence, kommercialisering og dalende seertal.
Niels R. Brinkmann understregede, at kikkerten skulle vendes 180 grader.
»De er blevet stærkt forulempet,« sagde han til JOURNALISTEN om de virksomheder, der havde været i kløerne på pressen, »det må nogen da for pokker tage op«.
Det er præcis dét, Brinkmann Kommunikation nu gør.

Præcision og ærlighed
Firmaet vil efter planen nedsætte en 5-6 mand stor gruppe, der skal gennemføre en løbende medieovervågning, hvor journalisternes arbejde granskes og vurderes.
Endnu er mediet i planlægningsfasen, men primære data bliver, om journalisten overholder interviewkontrakter og aftaler, er faktuel præcis og ordholdende, ringer tilbage som lovet, har haft sager ved Pressenævnet, ligesom redaktionens generelle vinkel på bestemte temaer vil fremgå.
JOURNALISTEN bad Brinkmann prøvekøre registeret på fire journalister, der har markeret sig med kritik af erhvervslivet. Her er Brinkmanns karakterer:
l Stig Andersen, DR-Dokumentar: En journalist, man skal holde sig fra. Han bevæger sig langt væk fra den virkelighed, jeg kender.
l Jens Olaf Jersild, DRs Rapporten: Han laver ikke journalistik, men underholdning. En sabotør, der render rundt med en afsikret håndgranat i bæltet. Der skal du ubetinget sige nej til at deltage.
l Henrik Grunnet, Nordisk Film, TV 2s Fak2ren: Han ligger utroligt lavt på skalaen. Alle aftaler omkring hans nødhjælpsprogram »Når nøden er størst« blev brudt. Grunnet er teknisk dygtig, men ikke moralsk dygtig.

l Jakob Gottschau, freelance, Journalistbureauet express:
Hans udsendelse om Cheminova var et udmærket stykke arbejde. Når ulykken ramlede ned over Cheminova, skyldes det primært, at Cheminova ikke stillede op. Jakob Gottschau går til makronerne, men er fair.

550 tilfredse?
Brinkmann understreger, at firmaet har undersøgt beho-vet for registeret. Godt 900 topchefer, offentlige ledere
og kommunikationsfolk har modtaget skemaet »Spørgeskema om samspillet mellem virksomhederne og medierne«. 350 har svaret, og cirka 250 er kritiske over for medierne. Hovedparten af svarerne mener ifølge Brinkmann, at »Journalister er blevet mere aggressive, fordi konkurrencen i medierne er skærpet.«
Går man bare lidt tættere på undersøgelsen rummer den visse metodeproblemer. 550 ledere har ikke svaret. Måske fordi de har et glimrende forhold til pressen og derfor ikke er motiverede.
Og en af hovedkonklusionerne, at journalister i dag giver en dårligere behandling end for 5 år siden, synes nærmest programmeret ind i spørgeskemaet. Det er ganske enkelt umuligt at aflæse, om virksomhedsledere sætter lighedstegn mellem at blive »dårligt« behandlet og »kritisk« behandlet. En svaghed Brinkmann vedstår:
»Hvis lederne i udgangspunktet forventer en medløbende presse, kan det da godt være, at de kalder en kritisk presse for dårlig. Jeg tror dog ikke, det er sket i mange tilfælde« siger Brinkmann.