”De her to prismodtagere repræsenterer alle journalister, der kæmper for pressefrihed i en verden, hvor den er mere og mere under pres.”

Sådan står der i begrundelsen for årets uddeling af Nobels Fredspris. Prisen går i år til journalisterne Maria Ressa og Dmitry Muratov, fra henholdsvis Filippinerne og Rusland, for deres arbejde med pressefrihed.

Og den er under pres. I sin seneste opgørelse konkluderer Reporters Without Borders, at pressefriheden er enten fuldstændigt eller alvorligt undertrykt i omkring tre fjerdedele af verden. Særligt slemt står det til i lande som Iran og Eritrea.

Også i EU er der problemer. EU-kommissionen mener, at 908 mediearbejdere i 23 medlemslande blev angrebet sidste år, skriver The Guardian.

Det er første gang i prisens 120 år lange historie, at journalister har modtaget prisen. Det er heller ikke hvem som helst, der modtager prisen i år.

30 års kamp med præsidenten

Den ene halvdel af prismodtagerne er Maria Ressa fra Filippinerne, der står i spidsen for mediet Rappler. Mediet sætter en ære i at udfordre magthavere, lige meget hvem de er.

Rappler startede som en nyhedsplatform på de sociale medier, men er i dag sin egen hjemmeside med næsten 100 reportere.

Komitéen begrunder tildelingen af fredsprisen til Maria Ressa med, at hun har hjulpet med at afsløre magtmisbrug og stigende autoritære tendenser hos den filippinske regering.

Maria Ressa og Rappler har længe været et mål for Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte. Hun mødte præsidenten første gang for 30 år siden, da han var borgmester i Davao.

Siden da har præsidenten mange gange forsøgt at lukke mediet og lukke munden på Maria Ressa. Beskyldningerne mod Rappler og Ressa strækker sig fra, at de skulle være styret af udenlandske regeringer og lave fake news, til anklager om injurier og skattefusk.

Senest er Maria Ressa blev anklaget under landets cyber-injurielov. Anklagen kan ende med, at hun skal i fængsel i op til seks år. Hun er dog ikke kuet af præsidentens trusler og vil fortsætte sit journalistiske arbejde med at afsløre magtmisbrug.

”Når man vil rive hjertet ud af demokratiet, så angriber man fakta. Det er, hvad moderne autokrater gør, det er den verden, vi lever i,” har hun sagt til The Harvard Gazette.

Selv Putin har brug for dem

Den anden modtager af Nobels fredspris, Dmitry Muratov, har de sidste 28 år ledet den russiske avis Novaja Gaseta.

Avisen er en af de eneste uafhængige aviser, der opstod i kølvandet på Sovjet Unionens opløsning, som stadig er tilbage. Men det har ikke været uden modstand. Siden 2000 er seks journalister blevet dræbt – en blev skudt fem gange i sin lejlighedsopgang, mens andre er blevet forgiftet eller dræbt ved slag med bat.

I et interview med AFP i marts sagde Dmitry Muratov, at hele redaktionen hos Novaja Gaseta forstår, at arbejdet med uafhængig presse udsætter dem for livsfare. Dog har de ingen planer om at forsvinde.

”Den her avis er farlig for folks liv. Men vi skal ingen steder hen,” sagde Dmitry Muratov til AFP.

Novaja Gaseta er særligt kendt for sin dækning af konflikter i det østlige Ukraine og Tjetjenien. Da avisen vandt Politikens Frihedspris i 2014, blev en af journalisterne på avisen spurgt, hvorfor Putin ikke havde lukket avisen endnu.

”Selv Putin har formentlig brug for en uafhængig presse, når han skal vide, hvad der faktisk foregår,” lød svaret.