Journalister har mulighed for dobbelt gevinst

Den Berlingske Fond uddeler onsdag Journalistprisen på 100.000 kr. Dermed har de nominerede til Cavlingprisen mulighed for dobbeltgevinst på én og samme dag. Hendes Majestæt Dronningen gæster i øvrigt Pilestræde.

Den Berlingske Fond uddeler onsdag Journalistprisen på 100.000 kr. Dermed har de nominerede til Cavlingprisen mulighed for dobbeltgevinst på én og samme dag. Hendes Majestæt Dronningen gæster i øvrigt Pilestræde.Inden vinderen af Cavlingprisen 2008 udpeges onsdag aften, finder endnu en prisuddeling sted i den danske journalistbranche.

Det er Den Berlingske Fond, som onsdag eftermidag uddeler dens to årlige priser: Hædersprisen og Journalistprisen på henholdsvis 100.000 kr. hver. Sidstnævnte går til en journalist, der har udrettet noget ekstraordinært gennem journalistikken. Og i de seneste fem år er prisen gået til Weekendavisen, journalist Lasse Jensen, journalist Ulla Terkelsen, professor Erling Bjøl og journalist Anna Libak.

Hvem det bliver i år, er endnu uvist, men i princippet kan en af de nominerede til Cavlingprisen 2008 være i spil og dermed gå hen og høste to journalistpriser på én og samme dag.

På grund af at Berlingske Media i år fejrer 260 års jubilæum, sker overrækkelsen af Journalistprisen fra Den Berlingske Fond i overværelse af Hendes Majestæt Dronningen samt indbudte gæster fra toppen af erhvervslivet og repræsentanter fra det politiske og kulturelle Danmark.

 

0 Kommentarer