search

Journalister har det sjovere

Marie-Louise Truelsen er vågnet op efter mange års dvale som kontor-jurist. I dag er hun freelance-fagjournalist og er ifølge sin mand blevet meget sjovere at være sammen med.DRØMMEJOB. Det brede smil og de store armbevægelser er efter alt at dømme ikke taget frem til lejligheden. De er der bare. Marie-Louise Truelsen er nemlig begejstret. Entusiastisk. Fuld af livsmod. Hun brænder for at fortælle om den forvandlingsproces fra jurist til journalist, hun har gennemgået de sidste to et halvt år.

Marie-Louise Truelsen er vågnet op efter mange års dvale som kontor-jurist. I dag er hun freelance-fagjournalist og er ifølge sin mand blevet meget sjovere at være sammen med.

DRØMMEJOB. Det brede smil og de store armbevægelser er efter alt at dømme ikke taget frem til lejligheden. De er der bare. Marie-Louise Truelsen er nemlig begejstret. Entusiastisk. Fuld af livsmod. Hun brænder for at fortælle om den forvandlingsproces fra jurist til journalist, hun har gennemgået de sidste to et halvt år.

»Jeg er bare så glad for endelig at komme i gang med at lave det, jeg altid havde drømt om. Jeg føler nærmest ikke, at jeg arbejder, fordi det er så sjovt,« siger 38-årige Marie-Louise Truelsen.

I foråret 2002 begyndte hun på den nye diplomuddannelse på Danmarks Journalisthøjskole (DJH). Ikke den etårige fuldtidsmodel, men den to et halvt-årige på deltid. Imens passede hun sit job som jurist i Patientforsikringen og sin familie i Gentofte.

»Det, at uddannelsen er på deltid, og at meget af undervisningen foregår over internettet, gjorde det muligt at have et liv ved siden af skolen. Så nu havde jeg endelig chancen for at komme i gang med min drømmekarriere.«

Studiet fyldte omtrent 20 timer om ugen, men hun havde et fleksibelt job med hjemmearbejdsplads, og selv om døtrene Ida og Clara skulle vænne sig til, at det ikke altid var mor, der hentede dem efter skole og børnehave, var Marie-Louise Truelsen velsignet med en forstående familie.

Inden studiet var færdiggjort, sprang hun ud som fuldtids freelance-journalist. I dag er hendes eneste anke, at forvandlingen ikke er sket noget før.

»I bund og grund har jeg aldrig haft lyst til at være jurist,« siger Marie-Louise Truelsen.

»Jeg ville meget hellere være journalist. Men Journalisthøjskolen ligger langt fra Kirke Værløse, hvor jeg voksede op, og jeg havde ikke lyst til at forlade familie og venner. Jeg fik gode karakterer i gymnasiet, og så var det nemt at begynde at læse jura. 'Det kan jo føre til så meget', fik jeg at vide.«

Hun var færdiguddannet som jurist i 1991.

»Jeg fik job med det samme, og så kom børnene, og tiden gik. Jeg havde et godt job og søde kolleger, men når jeg ser tilbage på min tid som jurist, var jeg ikke glad. Jeg var bare.«

Efter to år i Arbejdsskadestyrelsen blev hun ansat i Patientforsikringen, og den 1. februar 2004 skulle hun have fejret sit ti-års-jubilæum dér, men sådan gik det ikke.

»En dag i efteråret 2003 var min mand Søren og jeg ude at spise og kom til at snakke om, at jeg snart havde ti-års-jubilæum. Det havde jeg tænkt meget over, og jeg kunne næsten ikke bære tanken,« husker Marie-Louise Truelsen.

På det tidspunkt var hun godt i gang med sit deltidsstudium på DJH og havde solgt flere artikler til magasiner og fagblade.

»Og så sagde min mand: 'Jeg synes, du skulle sige op per 31. januar.' Så det gjorde jeg. Én dag før mit ti års jubilæum.«

Marie-Louise Truelsen blev freelancer med speciale i især sygdom og sundhed, kvinder og karriere og, selvfølgelig, jura. I begyndelsen var det skræmmende.

»Rædslen over at forlade et godt job med en god indtægt kostede mig mange søvnløse nætter,« husker hun.

Men allerede den første måned efter karriereskiftet tjente Marie-Louise Truelsen lige så meget, som hun havde gjort i det faste jurist-job.

»Jeg gik da også fra en 30 timers arbejdsuge til i hvert fald fuld tid. Men det gør ingenting, for jeg føler ikke, det er hårdt. I mit gamle job sad jeg på mit kontor og talte stort set ikke med andre end mine kolleger. Som journalist får jeg lov til at møde så mange mennesker, som har noget på hjerte. Jeg bliver lukket ind i deres verden. Det er både inspirerende og lærerigt.«

Marie-Louise Truelsen har ingen problemer med at finde stof til gode historier, så usikkerheden ved at være fri agent er ikke noget, der tynger hende.

»Lige nu har jeg mit drømmejob. Jeg kan ikke finde noget negativt ved det, jeg er simpelthen jublende glad, jeg kører på suset. Min mand siger også, at jeg er blevet meget sjovere at være sammen med.«

Et efterfølgende opkald til manden Søren Truelsen bekræfter Marie-Louises påstand.

»Hun laver endelig noget, hun brænder for. Hun har det sjovere, og på den måde er hun også blevet sjovere at være sammen med,« siger han.

Marie-Louise Truelsen sprudler videre.

»Det giver en fantastisk frihed og fleksibilitet at være freelancer.«

Hun tager en kort tænkepause.

»Men hvis Alt for Damerne skulle finde på at ringe og tilbyde mig et fast job, siger jeg nok ikke nej.«

Marie-Louise Truelsen brugte mange år af sit liv på at lave noget, hun ikke brændte for. Alligevel føler hun ikke, at hendes tid som jurist er spildt. Den juridiske metode ligner på mange måder den journalistiske.

»Som jurist lærer man også at grave ned i en sag, researche og læse og forstå en masse ret hurtigt,« forklarer hun. Derfor havde hun ikke svært ved at omstille sig fra jurist til journalist.

»Men der var da udfordringer ved journaliststudiet. For eksempel sidder det dybt i en akademiker som mig, at en skriftlig opgave skal bestå af en masse argumenter og så en konklusion til sidst. Det blev lige vendt på hovedet.«

Hendes erfaringer og viden om medicin og jura samt hendes store netværk inden for især den medicinske verden har da også hjulpet hende på vej og inspireret til mange artikler.

I november 2004 bestod hun eksamen, som var et mundtligt forsvar af et koncept for et tillæg til Berlingske Tidende.

På hendes visitkort står der 'fagjournalist', for det er den officielle betegnelse for folk, der har bestået diplomuddannelsen på DJH. Men når Marie-Louise Truelsen bliver spurgt, hvad hun laver, ligger svaret endnu ikke lige for.

»Det arbejder jeg stadig med. Jeg siger, jeg er journalist, men det kommer ikke helt naturligt endnu. Jeg er nødt til at tilføje, at jeg også er jurist, for det er jo stadig en stor del af mig.«

* Blå Bog – Marie-Louise Truelsen

Freelance-journalist og medlem af FreelanceGruppen, en specialgruppe i Dansk
Journalistforbund.

Født den 11. august 1966.

Uddannet jurist 1991, fagjournalist ved Danmarks Journalisthøjskole november 2004.

Sammen med sin mand Søren Truelsen, der er selvstændig jurist, har hun døtrene Ida på fem år og Clara på otte år. Medstifter af freelance-netværket Skrivekompagniet, www.skrivekompagniet.dk.

Studiet for de krævende

Diplomstuderende er forvænt med effektivitet og gode arbejdsforhold. De stiller høje krav, både til sig selv og studiet, og dét giver afkast i den anden ende.

 

OVERBEVIST. Da Danmarks Journalisthøjskoles (DJH) diplomuddannelse i journalistik på deltid tog sin begyndelse i maj 2002, var Peter Kramhøft, journalist, forfatter og lektor, skeptisk. Han skulle lede den to et halvt år lange uddannelse og tage sig af størstedelen af undervisningen.

»Jeg tvivlede på, at det var muligt at fastholde de studerende, fordi de fleste både har familie og et krævende job. Det er en stor ekstrabelastning at skulle bruge mindst 20 timer ugentligt på skolearbejde ud over sit øvrige liv,« siger Peter Kramhøft.

Det er da også kun otte ud af de 18 tilmeldte til uddannelsen, der nu kan kalde sig fagjournalister efter at have bestået eksamen i november. Alligevel er studielederen imponeret.

»I alt er ti faldet fra under uddannelsen, men kun to kommer ikke tilbage.

Resten har fortsat deres studier efter endt orlov,« forklarer Peter Kramhøft.

Han havde forventet en gennemførelsesgrad på 50 procent, og tallet ser nu ud til at blive en del højere.

Diplomjournalister er i gennemsnit cirka ti år ældre end journaliststuderende på den traditionelle uddannelse. De har gennemført en videregående uddannelse og har mindst to års erhvervserfaring. Den ekstra ballast gør en stor forskel, mener Peter Kramhøft, som også har undervist yngre studerende.

»Det giver en spændende dimension at undervise folk, som har en uddannelsesbaggrund, der gør dem i stand til at lære og forstå hurtigere. De når hurtigt meget langt, fordi de kræver en højere grad af underbyggelse af argumenter, og de forventer, at det hele kører effektivt. På den almindelige uddannelse er de studerende ofte mere teori-forskrækkede,« forklarer studielederen.

Også efter endt uddannelse klarer fagjournalisterne sig tilsyneladende godt. DJH har gennemført en jobundersøgelse, der viser, at 40 procent af dem, der dimitterede fra den etårige fuldtids-diplomuddannelse i sommer, nu har journalistiske job, mens andre 40 procent er tilbage i deres tidligere job med udvidede funktioner inden for information og faglig formidling.

Deltidskollegerne ser ud til at komme godt efter det. Ud af de otte, der bestod diplomuddannelsen på deltid i november, er én blevet redaktør, to arbejder som journalister på fuld tid, tre beholder deres gamle job med nye, journalistiske funktioner, mens to endnu ikke er kommet i gang med journalistkarrieren ifølge Peter Kramhøft.

»Jeg var skeptisk over for at køre diplomuddannelsen som et deltidsstudium. Nu er jeg overbevist. Mit indtryk er, at de uddannede føler sig godt klædt på,« siger Peter Kramhøft, der har fået meget positive evalueringer fra sine elever.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen