Journalister bruger sjældnere retten til efterløn end gennemsnittet. Men efterlønnen er nødvendig, for mange kan ikke klare sig igennem et helt arbejdsliv i mediebranchen, siger DJ's arbejdsmiljøkonsulent.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at journalister sjældnere bruger retten til efterløn end de fleste andre faggrupper. Af efterlønsforsikrede medlemmer i AJKS (journalisternes a-kasse) over 60 år er 37 procent i dag på efterløn. Det er under det samlede gennemsnit på 49 procent, og langt under lavtuddannede faggrupper som fødevarearbejdere (NNF) hvor andelen er 66,5 procent og 3F-medlemmer med 63 procent.

Således er det ikke journalister, der er mest truet af de politiske røster, der i øjeblikket kraftigt diskuterer at afskaffe efterlønsordningen.

Men pas på med at undervurdere efterlønnens betydning, siger DJ's konsulent i arbejdsmiljø, Eva Jakobsen. For et helt liv i mediebranchen kan være særdeles opslidende.

»Journalistbranchen har en overdødelighed i forhold til andre brancher. Også selv om alkoholen er kommet ud af skufferne og man ikke får lov at ryge sig ihjel på arbejdspladsen. Så selv om vi måske ikke bliver nedslidte på samme måde som de lavtuddannede, så er vi stadig en truet gruppe,« siger Eva Jakobsen.

Hun vil på ingen måde anbefale at afskaffe efterlønnen.

»Nej for pokker, ikke de første tyve år. Der er selvfølgelig en stor gruppe, for hvem det er lige meget. Men vores mest sårbare gruppe vil blive skubbet ud i førtidspension, og der er altså en kæmpe identitetsmæssig forskel på at vælge efterlønnen og skulle søge en førtidspension,« siger Eva Jakobsen.