TYSK POLITI må gerne spore journalisters telefonsamtaler, hvis det kan tjene til at opklare svære forbrydelser. Det er indholdet af en dom, som Tysklands højeste retsinstans, Forfatningsdomstolen, fornylig afsagde.

Dommerne skulle tage stilling til, om det var lovligt, at politiet i to kriminalsager har overvåget journalisters telefoner for at finde eftersøgte forbrydere.

I den første sag førte overvågningen i 1998 til anholdelse af den eftersøgte terrorist Hans-Joachim Klein, der i 1975 sammen med den berygtede Carlos deltog i gidseltagningen af OPEC-landenes olieministre i Wien, hvor tre mennesker blev dræbt.

Under de efterfølgende 23 års flugt gav Hans-Joachim Klein adskillige interviews til journalister, mens det ikke lykkedes politiet at komme på sporet af ham.

Først da man begyndte at registrere samtalerne på en mobiltelefon, der tilhører en journalist fra ugemagasinet Stern, lykkedes det at lokalisere den eftersøgte terrorist i Normandiet.

Den anden sag omhandlede politiets forsøg på at finde en byggematador og milliard-bedrager, der havde gemt sig i USA. Han stod i telefonisk kontakt med journalister fra tv-stationen ZDF, så politiet kunne indsamle telefoniske data.
I begge sager havde politiet en dommerkendelse. Telefonerne blev ikke aflyttet – politiet anvendte kun oplysninger om opkald, opholdssted og telefonnummer i opklaringsarbejdet.

"Vi er ikke tilfredse med dommen fra Forfatningsdomstolen," kommenterer formanden for det tyske journalistforbund DJV, Rolf Lautenbach.

"Journalister må have mulighed for at føre fortrolige samtaler med deres kilder – også via telefon. Enhver kilde vil tænke sig om tre gange, før han ringer til en journalist, hvis han må frygte, at politiet registrerer hans mobiltelefonnummer."

Journalisternes formand opfordrer politikerne i Forbundsdagen til at ændre lovgivningen.

"Kildebeskyttelsen skal med i retsplejeloven. I de næste uger vil DJV under samtaler med politikerne gøre en indsats for det," siger Lautenbach, der mener, at det er på tide via lovgivningen at garantere journalisters ret til uindskrænket at udøve deres erhverv.

I en ledende artikel i den socialliberale Süddeutsche Zeitung kritiseres dommen skarpt, og avisen advarer mod at gøre journalister til "tvangsrekrutteret hjælpepoliti".