search

Journalister for vækst

Pressens rolle er at beskrive virkeligheden uden at tage parti. Sådan lyder en af de klassiske opfattelser af faget. Derfor har det formentlig skurret i ørerne, da temaet for dette års politiske diskussion på Freelance Forum blev kendt: ”Debat om barrierer for vækst”

Diskussionen fandt sted som åbning på det hvert andet år tilbagevendende Freelance Forum. Mens disse linjer skrives, er konferencen fortsat under afvikling, men jeg havde fornøjelsen af at deltage i og give oplæg til ovenstående temadiskussion i formiddags. I panelet sad 3 MF’ere: Nadeem Farooq (de Radikale), Hans Andersen (Venstre) og Eigil Andersen (SF).

Når det er væsentligt for DJ at beskæftige sig med vækst, handler det helt overordnet om, at i et samfund i vækst bliver de ydelser, som vore medlemmer leverer, alt andet lige mere efterspurgt – for ansatte ved aviserne, ugebladene og magasinerne kan man håbe, der bliver solgt lidt flere eksemplarer i opgangstider, og for de løst ansatte inden for de forskellige brancher vil vækst-perioder som udgangspunkt også give mere arbejde. Forhåbentlig også til en bedre løn, jævnfør læren om udbud og efterspørgsel.

Men omdrejningspunktet for debatten var i lige så høj grad, hvordan systemet kan sætte barrierer op for vækst. Vi ønskede at sætte spot på, om der er regler, love og tekniske forhindringer for, at vore medlemmer kan finde beskæftigelse som freelancere. Det skete med formodningen om, at jo flere forhindringer, jo større ulyst er der til at tage springet til at blive selvstændig – for vore medlemmer, men også for alle andre selvstændige, freelancere, frie agenter, løsarbejdere osv. i andre fag og brancher.

I et land, som en række af vore politikere ofte ynder at sammenligne Danmark med, har man gode erfaringer for, at jo færre forhindringer, der er stillet op i eksempelvis dagpenge-systemet (herunder også sygedagpenge og løn under barsel), jo mere bidrager de løst ansatte til at skabe vækst.

I Danmark modtager man enten løn som A-indkomst (lønmodtager-freelance) eller som B-indkomst (med eller uden CVR-nummer) – men dagpengesystemet kan ikke efter de nuværende regler håndtere denne fleksibilitet og stiller i stedet nærmest umulige krav om dokumentation, tidlig sygemelding og massivt ’kontornusseri’, for at den enkelte kan dokumentere, at man ikke snyder systemet.

Men et andet sted kan man som nævnt godt håndtere dette. Landet er Sverige, hvor man siden 1998 har omfattet alle former for kombinationer af indkomsttyper – de såkaldte kombinatører. I det svenske system kan man forsikre sig som lønmodtager, som selvstændig erhvervsdrivende, som lønmodtager med selvstændig bibeskæftigelse, eller som selvstændig med deltidsansættelse.

På forhånd havde de tre MF’ere modtaget DJ’s oplæg til en løsning af dette og en konkret beskrivelse af de udfordringer, det giver en stor andel af vore medlemmer. Og det skal siges, at de alle til fulde anerkendte problemets tilstedeværelse – men der er heller ingen tvivl om, at vi i DJ har en opgave i fortsat at råbe op om dette her, fordi vi er en så relativ lille faglig organisation.

Sagt med andre ord: Med 16.500 medlemmer bag os gungrer vi ikke lige så højlydt, som hvis det havde været HK med en kvart million medlemmer. Og det kan godt virke, som om MF’ere lytter efter den højeste gungren at reagere på.

I Sverige er der omkring 400.000 personer, der både har lønindkomst og indtægt som selvstændig i en eller anden blanding. Men udover deres egne jobs, så skaber disse 400.000 yderligere omkring 75.000 jobs – de skaber dermed en vækst, som vi ikke kan matche på området i Danmark.

Og her er det DJ’s pointe, at det er nogle af de strukturelle elementer i dagpengelovgivningen, der obstruerer for denne vækst. Det synspunkt nikkede alle tre MF’ere til, og afslutningsvis lovede jeg dem, at vi snarest kommer tilbage til dem og deres kolleger med meget konkret udformede forslag til, hvordan man kan håndtere nogle af udfordringerne på den korte bane.

Men jeg bed også mærke i, at særligt Nadeem Farooq talte varmt for af følge op på Carsten Koch-udvalgets anbefalinger til sin tid (”Udredning af beskæftigelsesindsatsen”) med at give hele dagpenge- og beskæftigelsesområdet en lovgivningsmæssig hovedrenovering. Farooq talte om ’et dysfunktionelt system’ og om, at det trænger til ’en re-kalibrering’ – og udfordringen er formentlig herved, at så varer det et stykke tid, før en løsning er undervejs.

Omvendt kan jeg sagtens se, at med et dagpengesystem, der udspringer af et relativt let overskueligt arbejdsmarked, dækker det ikke dagens meget rigt facetterede arbejdsmarked. Udfordringen er, at der skal findes kontante og konkrete løsninger på de udfordringer, medlemmerne møder her og nu, indtil der måske ad åre er basis for en helt ny lovgivningsmæssig ramme.

Det må så også være en forventning, vi i den danske fagbevægelse godt kan tillade os at nære til den socialdemokratisk ledede regering, at den sætter sig et mærke for eftertiden som en regering, der var mere velvilligt indstillet over for fagbevægelsen og a-kasse-systemet end den forrige regering. Indtil nu er der ikke gjort meget for at mildne luften, som stadig er præget af mistro og kontrol og dermed ikke mærkbart anderledes end under VKO-regeringen.

Imødekommelsen fra såvel SF’s som de Radikales deltagere på dagens Freelance Forum var dog entydigt positive, og Venstres repræsentant var bestemt også lydhør for dialog. Dermed viste den politiske debat på Freelance Forum igen sit værd.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen