Ændringer i retsplejeloven giver journalister mulighed for at kære kendelser om lukkede døre, referat- eller navneforbud. En sejr for retssikkerheden, siger flere, mens andre er mere forbeholdne.

»Sagen skal foregå for lukkede døre af hensyn til efterforskningen.«
Den besked støder retsreportere ofte på i de danske retssale. Men beslutter en dommer fremover at lukke dørene for offentligheden, vil journalister kunne kære beslutningen til en højere instans. Dermed bliver journalister en aktiv del af retssystemet.
»Det er et stort fremskridt for retssikkerheden,« siger pressejurist Knud Aage Frøbert.
Han mener, at dommere i for høj grad har været tilbøjelige til at acceptere, at forsvareren har begæret dørene lukkede. Ofte uden tungtvejende argumenter. Dermed har offentlighedens indsigt i, hvad der er foregået i retssystemet, været begrænset.

Godt med kæreret
Den udlægning kan retsreporter på Ekstra Bladet Janne Aagaard godt nikke genkendende til.
»Jeg har ofte oplevet den situation. Så jeg synes, det er godt, vi får mulighed for at kære,« siger hun.
Muligheden for at kære en kendelse gælder ikke kun i tilfælde af, at dommeren beslutter sig for at lukke dørene for offentligheden.
Også hvis dommeren udsteder referatforbud eller navneforbud vil journalister kunne reagere.
»Vi har ventet på denne her mulighed meget længe,« siger Jan Søgaard, retsreporter på B.T. og medlem af bestyrelsen i Københavnske Politi og Retsreporteres forening.
»Hverken dommere eller anklagemyndighed har indtil nu varetaget offentlighedens interesse. Det har været for nemt at få navneforbud eller lukkede døre og det er nogle gange nærmest foregået per automatik. Det, tror jeg, vil forsvinde nu, fordi dommerne vil blive tvunget til at tænke sig bedre om og begrunde hvorfor,« siger han.
Janne Aagaard nævner sagen med den pædofile kung-fu-lærer fra Frederiksberg som et eksempel på en sag, hvor hun ville have kæret navneforbudet.
»Der var det jo i offentlighedens interesse at få navnet at vide. Folk var jo bekymrede for, om det var gået ud over deres børn. Og politiet havde brug for at høre om eventuelle andre overgreb fra offentligheden,« siger Janne Aagaard.
Knud Aage Frøbert mener især, at de nye regler får betydning, fordi journalisten samtidig får taleret, inden der for eksempel afsiges en kendelse om dørlukning.
»Så får journalisten jo mulighed for at sige, at landsretten tidligere har afvist dørlukning i en lignende sag«.

Højne kvaliteten
De ændrede regler for retsplejen er vedtaget af Folketinget på baggrund af en betænkning, som blandt andre journalist og hovedbestyrelsesmedlem i DJ Kate Bluhme har været med til at udarbejde. Og hun er selv godt tilfreds.
»Det er et skridt i den rigtige retning. Når vi har offentlig retspleje, så indebærer det også, at menige mennesker såvel som journalister skal vide, hvad der foregår. At journalister nu kan kære en afgørelse fra en dommer, vil højne kvaliteten af retsplejen. Nu, hvor offentligheden bedre vil kunne følge med, gør vi det blandt andet sværere at begå justitsmord,« siger hun.
Hun mener dog ikke, at kære fra mediernes side bliver en dagligdags foreteelse.
»Det skal kun være i særlige tilfælde. Der findes jo også rimelige dørlukninger,« siger hun.
Part i sagen
Ikke alle er begejstrede for journalisternes nye muligheder.
»Jeg mener slet ikke, at journalister bør have den ret,« siger retsreporter på Berlingske Tidende, Anders Wiig.
»Dermed risikerer vi at blive part i sagen. Hvis en sigtet, der får nedlagt navneforbud, hører, at jeg kærer den afgørelse, så kommer jeg jo i et modsætningsforhold til ham. Og det er jo ikke en god rolle for en objektiv journalist,« siger han.
»Det er noget vrøvl,« siger Knud Aage Frøbert.
»Det vil ikke ændre noget i den konkrete sagsbehandling. Sagen vil jo køre videre, men journalisten får mulighed for at få prøvet, om de overordnede domstole også mener, at der skal være for eksempel navneforbud. Og dermed sikre en ensartet praksis, der ikke eksisterer nu«.
Retsreporter gennem ti år, Niels Northroup, mener heller ikke nødvendigvis, at kære-retten er til journalisternes fordel.
»Østre Landsret har for eksempel ikke ligefrem vist sig som pressevenlig i tidligere sager. For nylig underkendte den byretten i en sag, hvor en journalist havde fået lov til at se en dom. Så hvis landsretten ikke ændrer praksis, kan det hele jo være lige meget,« siger Niels Northroup.

Foto-forbud
Det bliver nu også forbudt at fotografere i hele retsbygningen, ikke kun i selve retssalen.
»Det giver jo dårligere arbejdsvilkår. Det er jeg ked af,« siger Jan Søgaard, B.T.
Og det blev heller ikke tilladt at bruge båndoptagere i retssalen.
»Det er en svinestreg,« siger Anders Wiig, Berlingske.
»Dommerne vil ikke have det, fordi de ikke selv har mulighed for at optage, hvad der foregår. Men her på grænsen til det nye årtusinde er det da absurd, at vi ikke må bruge båndoptageren som elektronisk huskeblok.«
På andre områder er der dog stor enighed om, at de nye regler er en fordel.
For eksempel, når det nu bliver muligt at læse domme. Det har ikke tidligere været tilladt.
»Nogle domme er jo på 60 sider, og det kan være umuligt at referere dem nøjagtigt, som reglerne er nu,« siger Jan Søgaard.
Det bliver også muligt at kigge i retsbøgerne, der refererer alt, der er sagt i retten. Dog først efter sagerne er helt afsluttet i retssystemet.
»Vi ville gerne have haft, at journalister kunne følge med i retsbøgerne løbende under en retssag. Det kan jo være svært at følge med i en retssag, der løber over 70 dage. Ved at give os lov, ville vi kunne højne kvaliteten af retsreportagen. Det ville politikerne ikke, selvom jeg endnu ikke har hørt et eneste forståeligt argument,« siger Kate Bluhme.

Se på Sverige
Flere retsreportere så gerne, at Danmark var gået endnu længere i sine bestræbelser på at få åbenhed i retsplejen.
Sverige har mere åbenhed i hele den offentlige forvaltning. I retsplejen betyder det, at alle kan få kopier af dokumenter, der indgår i sagen, så snart der rejses tiltale. Altså se udskrifter af for eksempel telefonaflytninger og afhøringer.
»Vi burde have svenske forhold. I Danmark kan vi på trods af forbedringerne kun se anklageskriftet. Så der er lang vej endnu,« siger Jan Søgaard.
Anders Wiig:
»Jeg håber ikke, at vi har nået målstregen i vores bestræbelser på at få en mere offentlig retspleje. Der er stadig et pænt stykke vej at gå.«
Ændringerne i retsplejeloven træder i kraft 1. oktober. Journalistforbundet og Danske Dagblades Forening vil inden da have udarbejdet en pjece med forslag til, hvordan de nye regler om udtaleret og kære-adgang skal fortolkes, og hvordan journalister kan bruge dem i deres arbejde.