Tidligere tiders tro på, at journalister og fotografer er hårde hunde, der kan tåle lidt af hvert, er forbi. I dag bliver hjemvendte katastrofe-udsendte mødt med enten krav om eller kraftige opfordringer til krisehjælp.

DEBRIEFING. Politiken har på det kraftigste opfordret alle udsendte medarbejdere til at tage imod krisehjælp, efter at de er vendt tilbage fra katastrofen i Sydøstasien.

På Ekstra Bladet er krisehjælpen blot formuleret som et tilbud, mens B.T. har stillet som krav, at deres to katastrofe-udsendte modtager krisehjælp.

Uanset formuleringen ser alle de større medier med stor alvor på, at medarbejderne får bearbejdet deres oplevelser, når de har været udsendt til krigs- og katastrofeområder som for eksempel Sydøstasien. Det viser en rundspørge blandt de syv største medier.

Netop de syv, Danmarks Radio, TV 2, Berlingske Tidende, B.T., Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten, modtog den 4. januar et brev fra Sundhedsstyrelsen.

Brevet var stilet til mediernes chefredaktører. Der stod blandt andet, at udsendte psykologer og psykiatere havde været i kontakt med danske mediefolk, der:

»…er så mærket af oplevelserne i Sydøstasien, at det vil være vigtigt, at også de tilbydes hjælp efter hjemkomsten. Det kan specielt være psykisk traumatiserende for unge medarbejdere at have bevæget sig rundt i katastrofeområdet.«

Herefter følger en oplysning om, at der på Sundhedsstyrelsens hjemmeside ligger telefonnumre til kriseberedskaber i alle amter.

»Vi vidste, at for eksempel rejsebranchen havde et meget veludbygget kriseberedskab, men vi havde intet overblik over, hvordan medierne tacklede situationen i forhold til deres medarbejdere,« siger overlæge og kontorchef i Sundhedsstyrelsen Eva Hammershøy, der skrev og sendte brevet.

Hun oplyser, at tilbagemeldingerne var yderst positive.

Blandt andre var Hans Engell, chefredaktør på Ekstra Bladet, hurtig med en svar-mail. Her roser han Sundhedsstyrelsen for en flot service.

»Jeg har aldrig oplevet en sådan opsøgende behjælpelighed fra en offentlig instans før,« siger Hans Engell til Journalisten.

Men brevets formål viste sig at være opfyldt på forhånd. Medierne havde nemlig allerede arrangeret kriseberedskab til deres medarbejdere.

Fem pårørende, ti fotografer og 12 journalister. Så mange havde ved redaktionens deadline benyttet sig af deres arbejdsgivers tilbud om psykologhjælp hos NMC, efter at de var vendt hjem fra katastrofen i Sydøstasien.

NMC står for Nordic Mental Corporation og er et firma, der yder professionel hjælp til deres kunders ansatte. Kunderne tæller blandt andet hovedparten af de største danske medier.

»Folk er rystede. De har oplevet ting, som de ikke kunne forestille sig i deres vildeste fantasi,« fortæller Hanne Nordholm-Carstensen, chefpsykolog i NMC.

Hun har haft en del af de hjemvendte mediefolk til konsultation. Ifølge Hanne Nordholm-Carstensen adskiller katastrofen i Sydøstasien sig på flere måder fra andre katastrofer. For det første er der en høj grad af identifikation blandt danske mediefolk, fordi mange kender især Thailand som et ferieparadis, og mennesker, som ligner dem selv, har oplevet paradiset forvandlet til et helvede på jord.

For det andet:

»Det er en naturkatastrofe, som ingen er skyld i. Derfor er det svært at finde de kritiske vinkler. Og når man ikke kan forholde sig til indignationen, forargelsen og vreden, hvad kan man så forholde sig til? Det skaber en magtesløshed, for den altoverskyggende historie er jo, at en masse mennesker er døde, og en masse mennesker er i sorg og nød,« forklarer Hanne Nordholm-Carstensen.

Et lille barn, der har mistet sine forældre. En far, der har mistet sin søn. En ung kvinde, der har mistet sin kæreste. Man skal være benhård for at lade sådanne oplevelser prelle af den professionelle mediekappe.

Men indtil for ganske få år siden havde man ikke andre muligheder, mener Hans Engell, chefredaktør på Ekstra Bladet. Man kunne være en hård hund, eller man kunne holde sig væk fra de barske opgaver.

»Først i løbet af de seneste par år er det gået op for mediehusene, at den dér med at rigtige journalister ikke græder, den holder jo ikke,« siger Hans Engell, som i forbindelse med katastrofen i Sydøstasien har oplevet, at selv avisens garvede medarbejdere er blevet påvirket.

Michael Jarlner, udlandsredaktør på Politiken, giver Engell ret.

»I mange år troede vi, at tingene kunne løses med – groft sagt – en pilsner og en fridag, og det var jo ikke godt nok,« siger Jarlner.

* Læs også i dette nummer af Journalisten: Sorg er værre end død og Tre praktikanter sendt af sted til katastrofen