Center for Journalistik ved Syddansk Universitet har undersøgt om journalister og journaliststuderende stemmer på venstreorienterede partier. Svaret er nej – de stemmer på midterpartierne.
'Røde lejesvende' er to ord, som ofte bliver brugt om journalister. Efter seneste Folketingsvalg i november 2007 rettede Ralf Pittelkow en hård kritik mod Danmarks Radios dækning. Han mente, at DRs indslag havde en 'voldsom slagside til fordel for oppositionen.
På Center for Journalistik ved Syddansk Universitet har de, med professor i journalistik, Erik Albæk i spidsen, i løbet af det seneste år gennemført to spørgeundersøgelser – én blandt journalister og én blandt studerende – som giver svaret på spørgsmålet: Danske journalister: Røde lejesvende?
Resultatet er, at journalister hverken stemmer på parti til højre eller til venstre, men i stedet søger de mod midterpartierne. Det skriver Erik Albæk i en kronik i Jyllands-Posten.
Center for Journalistik har spurgt Christiansborg-journalister om, hvor venstre- eller højreorienterede de er, og om hvilket parti de stemmer på.
71 procent af journalisterne karakteriserer sig selv som politisk midtorienterede. Til sammenligning ser 29 procent af 30-65-årige med gymnasieuddannelse, som journalister bedst kan sammenlignes med, sig som politisk midtorienterede. Reelt stemte seks procent af de politiske journalister på SF eller Enhedslisten, hvilket er langt mindre end befolkningen. Samme tendens viser dig for journaliststuderende.
I forhold til befolkningen stemmer betydeligt færre journalister på regeringsblokken, 32 procent. 51 procent af befolkningen og 46 procent af 30-65-årige med en gymnasieuddannelse stemte på regeringsfløjen.
»Pittelkow har fat i noget: De journaliststuderendes og de politiske journalisters politiske holdninger afspejler ikke befolkningens. Pittelkow har imidlertid ikke ret i, at "journalister ligger politisk langt til venstre for befolkningen som helhed". Hvad der adskiller danske politiske journalister og journaliststuderende markant fra befolkningen som helhed såvel som fra personer med gymnasieuddannelse, er, at de er midtsøgende – om end i opposition til den siddende regering,« skriver professor Erik Albæk i kronikken i Jyllands-Posten .
13 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Danmarks største politiske blog Uriasposten kommenterer Journalistens artikel:
http://www.uriasposten.net/?p=6206
Professoren begår den fejltagelse, at han definerer Socialdemokraterne og De radikale Venstre som midterfløj, mens Venstre, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er højrefløj. Men Socialdemokraterne har altid været en del af venstrefløjen, fordi de er et socialistisk parti. De radikale var engang et midterparti, men det er altså længe siden. I dag tilhører de f.eks. i udlændingepolitikken den yderste venstrefløj. De er ihvertfald blevet overhalet højre om af SF. De eneste midterparti i dag er vel Dansk Folkeparti. Ude i kommunerne har man kunne se, at de har peget både på socialdemokratiske som borgerlige borgmestre - ja, endda en SFer (i Kalundborg). Og
Professor Albæk og hans team begår endvidere den fejl, at de ikke fortæller, hvor bredt de definerer "midten". Midten i Folketinget kan udmærket udgøres af en enkelt person, for eksempel af Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, der oplyser, at hun er student fra Morsø Gymnasium og journalist.
Der er kamp om at blive "manden i centrum". Bland andre har Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, hævdet, at hun sidder på pladsen.
Deler undersøgelsen højre, midten og venstre op i tre lige store dele, burde det være oplyst. Er der slet ingen journalister, der har konfronteret journalist-professoren med dette? Og hvor mange journalist-professorer er der egentlig her i landet?
@ Søren Rasmussen
Artiklen i Jyllands Posten rundes af med spørgsmålet, hvor interessant denne diskussion egentlig er, fordi andre faktorer måske er mere relevante.
Du hævder, at Socialdemokraterne er meget venstreorienterede, hvilket må studeres nærmere - for tænker jeg tilbage på socialdemokratiet for 10 år siden, var der søreme flere røde faner, flere demonstrationer, flere store dagbladsannoncer med slagord og hvad der ellers har kendetegnet den venstreorienterede flanke i efterhånden mange år.
Da Thorning startede, fornemmede man en genoprustning, hvad der i dag mere er blevet til et forsøg på at forny det politiske projekt med samarbejde og dialog som pejlemærker - og i dag ser noget anderledes på en lang række politikområder, fra udlændige- til skattepolitikken.
Hvis man er meget ventreorienteret som socialdemokrat, er det i alt fald noget helt andet end for 10 år siden.
Personligt har jeg det sådan, at fagligheden er lagt mere interessant, hvor jeg mener der er et stort problem i, at politikere og kommunikationsfolk finder det ganske let at sno dagbladsjournalisterne om deres lillefinger.
Hvorvidt det er begrundelsen for dagbladenes noget faldende oplag ved jeg ikke - men jeg kan da godt forestille mig, at journalistiske produkter, der kommer ind under huden på væsentlige spørgsmål, vil have bedre afsætningsmuligheder.
@Michael Bjørnbak Mortensen
Forkert, Bjørnbak. Professorens undersøgelse dokumenterer, at 2/3 af journalisterne stemmer til venstre for det politiske flertal, som et flertal af vælgerne stemmer på. Journalisterne er altså markant mere venstreorienterede end deres læsere, som Pittelkow konkluderede.
Flere