Disse linjer er spundet på røgeriet i Allinge onsdag aften, et halvt døgn før masserne vælter ind.
Facebook strømmer allerede nu over af sure opdateringer om, at Folkemødet er elitært – men det er kun fra folk, der ikke selv kan komme af sted.
Foreløbigt er alt heldigvis, som det plejer. Der er igen stor fiskebuffet på røgeriet – og den store fadøl er stadig på enorme 0,75 liter.
Også Dansk Journalistforbunds telt står, hvor det plejer – skråt bag røgeriet. Lige nu tomt.
Det regner. Men vejret torsdag tegner lovende. Vi er i den grad parat.

Men der er over 2.000 arrangementer, og der kommer angiveligt minimum 60.000 gæster. Der skal sorteres hårdt.
Her er mit forslag til din rute til de kommende dage:

Vi starter selvfølgelig årets Folkemøde hos Dagbladet Politiken. Politiken tror i sit faste, isolerede og indrammede reservat på Gæstgiveren, at det reelt er den, der er selve Folkemødet. Hos Politiken er projektet ikke så meget demokratiet. Det er mere Politiken selv. Politiken er demokratiet. Vi taler meget om det, Politiken gør eller har gjort. Og det er avisens redaktører, der styrer scenen.
Derfor er det et godt sted at starte: Du får en 100 procent ren medie-injektion at køre videre på de fire dage. Du bliver en bekræftet og glad journalist.

Men bliv ikke hængende for længe i projektet Politiken – for så går du helt i stå. Det er set før.

Før du forvilder dig væk fra Gæstgiveren, skal du indstille din Folkemøde-app rigtigt:
Kryds af ved temaet ”medier/journalistik”, hvilket straks nedbringer antallet af sessions fra uoverskuelige 2124 til mere overkommelige 93.
Den tema-gardering betyder også, at du – ude af trygge Politiken-land – ikke løber ind i revl og krat, men kan padle fra medieevent til medieevent.
Du slipper således for at høre en masse om miljø, folkeskole og menneskerettigheder. Og den slags.

En helt, helt klassisk medieoase, hvor du møder de rigtige, er KristiansenUlveman-teltet klokken 17.30 torsdag.

Her er en skøn blanding af rendyrket Folkemøde-nepotisme og -nostalgi. Du kan blandt andet møde Peter Mogensen, der sidder i panelet.
Det er kort sagt et selskab, hvor det er smart for de semikendte – og det er ret beset alle mediefolk, der ikke er superkendte – at nikke sådan lidt indforstået til dem på scenen: ”Hej med dig, jeg genkender dig – kan du ikke lige nikke til mig også?!”

Tv-berømmelse er en slags tryllestøv, man kan låne og så bilde sig selv ind, at man kan flyve.

Arrangementerne hos KristiansenUlvemann er en slags mental candy floss. Vi taler i den grad mere form end indhold:
”De to herrer har inviteret en række prominente gæster på besøg til en snak om, hvad Folkemødet egentlig er for noget, hvilke aktiviteter man husker fra sidste års Folkemøde, og hvad gæsterne glæder sig mest til i år.”
Så meget meta, at det næsten bliver til ingenting. Det bliver en megasucces for mediefolket. Men kom i god tid. Der er mange almindelige deltagere, der også synes, det er spændende at se dem fra tv i en slags arrangeret analog virkelighed.

Klokken 18.30 er det overstået. Og da det jo allerede var to overståede arrangementer – vi tæller her Politiken med – kan du godt trappe ned nu.

Husk endelig ikke at betale din mad og din øl selv resten af torsdag aften.
Der er masser af repræsentanter for dansk erhvervsliv og Christiansborg, der gerne byder mediefolket på gratis smagsprøver hele aftenen. Og det koster jo ikke noget – bortset fra måske lidt troværdighed.

Fredag synes jeg, du skal kigge ind to steder:

”Skader pressen folkestyret?” spørger Dansk Byggeri. Det er godt nok meget tidligt, klokken 09.45.

Til gengæld vil Niels Krause-Kjær styre dig gennem en debat om, hvorvidt man kan ”tale om journalistisk tunnelsyn” i den politiske journalistik.
Dommen er jo heldigvis afsagt på forhånd, så det er let at følge med. En slags fast food mediekritik, der minder om cirkus i det gamle Rom.
Her er det blot journalister, der hives for løverne. Og du kan nikke til politisk kommentator Peter Goll og ikke mindst den lige så kendte Peter Loft!

Arrangementet er ganske typisk for Folkemødets syn på journalistik. Der findes nærmest ikke ét arrangement, der lovpriser den 4. statsmagt. Vi bliver pisket og pint og plaget. Reelt er der op mod 100 sessions, hvor vi bliver ristet. Der er ikke meget om, at pressens funktion er forankret i Grundloven. Alle hader os bare.

På den anden side: På den måde er det lettere at få sig selv til at drikke sponsorøl om aftenen. Så kan man også tænke over, hvorfor vi får alle de øl, hvis vi er så ubrugelige?

Nu skal du vente helt til 15.00 hvor Landbrug & Fødevarer har arrangementet ”Hvorfor må man ikke sige noget pænt om svin?”

Du tænker måske: Hvorfor må man ikke sige noget pænt om journalister?
Igen er temaet, at journalister er dumme og forudindtagede. Vi hader bare grise, og vil ikke lave reklame for landbruget på tv.
Men det skal der laves om på. Nu. Og derfor er kok og manuskriptforfatter Adam Price på scenen.
Det er rigtigt flot klaret af ham. Han slutter et andet arrangement klokken 14.55 og har fem minutter til at nå det!

Alene denne fredag er Price hyret ind fem gange.
Han er dog ikke manden med flest (bi)job på Folkemødet. Clement Kjersgaards navn optræder f.eks. 11 gange i programmet.

Lørdag vågner du og forsøger med bankende hoved at ombooke din billet, så du kan komme hjem til din familie og lidt kærlighed samme dag. Nu!
Glem det. Det er helt umuligt. Du må blive til søndag. Du er fanget!

Mens du bander over det, og ikke mindst udsigten til, at du skal på arbejde mandag, går du lørdag klokken 11.30 til sessionen ”Hvem bestemmer, hvad medierne bringer?”. Svaret er jo, at det gør du – hvad enten du er journalist eller kommunikatør.

Men spørgsmålet er, om ”de to discipliner i virkeligheden kan arbejde sammen til gavn for befolkningen, journalistikken og den offentlige debat?”.

Bemærk, at så snart kommunikation bliver en del af svaret, så bliver tonen straks mindre sur. Journalistik blandet op med kommunikation er det nye sort på Folkemødet.

Og kommunikatører er i dag mere populære end journalister. Måske vi skulle flytte mediestøtten?
Det er Holm Kommunikation, der arrangerer. Og er du nyhedshund af den gamle type, der ikke længere jager afsløringen, men selv er blevet bytte for nedturen, så var det måske en god ide at nikke til senior konsulent Mathias Holm Pedersen.

Så er vi tilbage på pinebænken:
”Er der brug for strengere straffe for de medier og journalister, der går for vidt”, spørger Kristeligt Dagblad under overskriften – du kender tonen – ”Er pressens etik kørt af sporet?”

Det slås for god ordens skyld fast, at pressen i Lars Løkke-sagen ”går tættere på end tidligere”. Man kunne også skrive, at nogen i Venstre er så forargede, at de har udleveret bilag til Ekstra Bladets dygtige folk.

Det er lørdag aften. Nu er du både fyldt og helt tom. Du overvejer et skud trylledrik fra KristiansenUlveman. Men det er ikke nok. Du siver i stedet op mod Gæstgiveren og Politiken. Den rene vare.

Pludselig forstår du dem. Du ved, hvorfor de ikke bevæger sig uden for murene. Du ved, hvorfor de laver deres egne arrangementer og optræder som små helte på deres egen scene ved siden af deres egen bar.

Her hos Politiken hersker beslutningen om, at journalistik stadig er et fedt fag.

Du ser chokeret til, mens du uopfordret giver en hel omgang! Betalt med eget Dankort. Uden at hæve kvittering.

Politiken har regnet den ud.

På flere måder. Der er heller intet program søndag hos Politiken.

Du lukker lørdagens program med ”ATS – At Tænke Sig”.

Folk griner. Ingen skælder ud.

De klapper.

Du tænker, at du er som dem. Populær.

Og søndag skal vi bare hjem.

Vi ses på pladsen! Og næste år!