Norske journalister fjerner bylines for at udtrykke deres utilfredshed. I lidt over en uge forsvandt de fra Norges største avis i protest mod ledelsen.

I ni dage i oktober nægtede journalisterne på Norges største avis, VG (Verdens Gang), at signere deres artikler. Det kom som en reaktion på, at avisens ledelse afbrød de lokale lønforhandlinger og dikterede et løntillæg. Diktatet gjorde journalisterne så vrede, at de valgte at trykke samtlige artikler uden byline.

"Det er en måde at vise sin utilfredshed på over for andre journalister, over for ledelsen og over for omverden," siger formand for VGs medarbejderforening Audun Solberg.

Han henviser til, at medarbejderforeningen ikke lovligt kan organisere aktioner, da der er såkaldt fredspligt mellem de centrale forhandlinger, og så kan journalisterne ikke strejke.

"Det er en individuel markering, hvor hver enkel journalist vil vise sin skuffelse og utilfredshed. Det er altså ikke en organiseret aktion, men medarbejderforeningen har stor respekt og forståelse for markeringen," siger Audun Solberg om "aktionen", som samtlige faste journalister på avisen bakkede op om.

I de dage, hvor avisens medarbejdere nægtede at underskrive deres artikler, var der heller ingen anmeldelser, kommentarer eller analyser, da ledelsen havde bestemt, at meningsartikler ikke kunne stå usignerede. Dermed var det ikke kun navnene, der manglede, men aktionen havde også betydning for det redaktionelle indhold.

Det er ikke usædvanligt, at norske journalister bruger bylinen til at demonstrere deres utilfredshed i kortere eller længere tid.

I alt ni dage var artiklerne i VG usignerede. Men så fik ledelsen nok, og chefredaktøren udstedte en generel ordre per e-mail om, at bylinen skulle tilbage i spalterne. Og det kom den.

"Implicit i ordren ligger jo en trussel, og journalisterne begyndte at underskrive artiklerne igen, fordi det kunne have for store konsekvenser for den enkelte. Vi mener dog stadig, at folk har ret til ikke at signere sine artikler. Det har været accepteret i lang tid i Norge," siger Audun Solberg.

Solberg understreger, at selvom bylinen er tilbage i avisen, er utilfredsheden ikke blevet mindre.

I Dansk Journalistforbund mener man ikke, at den slags aktioner har været set i dansk presse.

Direktør i Dansk Journalistforbund, Anne Louise Schelin, som er jurist og ekspert i medieret, finder aktionsformen betænkelig.

"Det at signere en artikel er nært forbundet med det presseretlige ansvarssystem, det presseetiske ansvar og ophavsretten," siger hun.

Anne Louise Schelin mener derfor, journalisterne risikerer at slide på principperne, hvis de bruger bylinen i en aktion.

"Der kan være en fare for, at man udvander den respekt, der skal være fra redaktionsledelsen for journalistens ret til at øve indflydelse på det redaktionelle stof gennem sit presseetiske ansvar og sine ophavsrettigheder, herunder senere videreudnyttelse," siger Anne Louise Schelin.