Journalister dræbt i Sydossetien

Konflikten i Georgien har krævet de første tab blandt journalister. En hollandsk samt to georgiske journalister er blevet dræbt. (Opdateret.)

Konflikten i Georgien har krævet de første tab blandt journalister. En hollandsk samt to georgiske journalister er blevet dræbt. (Opdateret.)

En hollandsk tv-journalist har mistet livet i den georgiske by Gori efter et russisk bombeangreb. Det meddeler nyhedsbureauet AP. 

I weekenden kostede konflikten to georgiske journalister livet. De to dræbte er Grigol Chikhladze fra Newsweek Russia og Alexander Klimchuk, der ejer Georgiens eneste uafhængige fotobureau, Caucasus Press Images. De blev begge fundet døde på en gade i Tskhinvali, hovedstaden i Sydossetien.

Ifølge Caucasus Press Images havde de to journalister befundet sig i Sydossetien, allerede inden konflikten brød ud. I Tskhinvali befandt de sig i et område, der først var kontrolleret af georgiske tropper, og siden af de ossetiske separatister.

De to journalister blev dræbt, da de befandt sig i en russisk konvoj, der blev angrebet af georgiske tropper. Her blev flere russiske journalister såret ved angrebet.

Endelig er den amerikanske reporter Winston Faderly også meldt såret, rapporterer sitet Global Voices Online, der blandt andet dækker konflikten gennem bloggere i Georgien.

0 Kommentarer