Journalister dobbelt så arbejdsløse som gennemsnittet

Finanskrisen rammer medlemmerne af Journalisternes A-kasse næsten dobbelt så hårdt som andre faggrupper. Det viser de nyeste tal.

Finanskrisen rammer medlemmerne af Journalisternes A-kasse næsten dobbelt så hårdt som andre faggrupper. Det viser de nyeste tal.

Mens kun 2,9 procent af danskerne i gennemsnit var arbejdsløse i marts 2009, var tallet for medlemmerne af Journalisternes A-kasse næsten dobbelt så højt: 5,6 procent. Og forskellen er ikke tilfældig, men udtryk for en gennemgående tendens.
»Journalisternes A-kasse har de seneste 10-15 år ofte ligger over landsgennemsnittet,« siger Per Nielsen, konsulent i DJs Uddannelse & Karriere.

Hans bedste bud på en forklaring er, at journalister gerne vil blive ved med at være journalister.
»Vi har en attraktiv branche, som folk ikke gerne forlader. Hvis du er uddannet skolelærer og har arbejdet med journalistik, så bliver du helst ved med at arbejde med journalistik,« forklarer han.
»Det handler simpelthen om identitet.«
Ét er, at journalister vil blive ved med at være journalister. Noget andet er, at finanskrisen rammer hårdt i en branche, der i høj grad er afhængig af annonceomsætning.

»Vi er hårdere ramt end mange andre. Men vi skal ikke gå i panik. Vi er i et marked, der i det lange perspektiv uden for enhver tvivl er i vækst,« siger Per Nielsen, der dog ikke er i tvivl om, at antallet af arbejdsløse journalister i dag reelt er højere end marts-tallet.

Og så skal det understreges, at tallene fra Journalisternes A-kasse fremstår mere præcise end tal fra Danmarks Statistik, der ikke medregner aktiverede som arbejdsløse – det gør Journalisternes A-kasse. Hvis man modregner for de aktiverede, er arbejdsløsheden i Journalisternes A-kasse i marts på cirka 4,6 procent.

Læs ogå artiklen: Tænk, hvis det var… DIG!, hvor 3 arbejdsløse fortæller om nedslåede blikke til middagen.

Samt: DJ-top: Udsigt til flere arbejdsløse