Situationen i Iran er på fjerde uge særdeles anspændt.

I kølvandet på den 22-årige iraner Mahsa Aminis død har der været voldsomme sammenstød mellem demonstranter og Irans såkaldte moralpoliti, der har til opgave at patruljere gaderne og irettesætte borgere.

Og arbejdsvilkårene for journalister i landet er mildest talt besværlige, siger Claus Valling Pedersen, der forsker i persiske studier på Københavns Universitet.

”Der er statscensur på aviser, radio, tv og internet. Hvis man skriver kritisk om situationen i Iran – det kan være kritik af myndigheder, politi, militær – risikerer man at blive beskyldt for at løbe fremmede magters ærinde og være modstander af den islamiske orden i Iran,” siger han.

Og det kan have voldsomme konsekvenser for journalister at skrive kritisk om situationen.

“Ofte er det fængsel og bøder. I fængslet er der eksempler på, at fangerne bliver truet og tortureret. Er man meget kritisk som journalist, kan men risikerer at komme i isolationsfængsel i meget lang tid, hvor man bliver dårligt behandlet,” siger Claus Valling Pedersen.

40 journalister anholdt

Ifølge den uafhængige organisation Commitee to Protect Journalists, der arbejder for pressefrihed i hele verden, er mindst 40 journalister blevet anholdt i Iran, siden urolighederne brød ud.
Det skriver organisationen på sin hjemmeside.

Men tallet kan sagtens være højere, siger Claus Valling Pedersen. For det er svært at vide præcist, hvad der foregår inde i landet på grund af censuren, og fordi der ikke er udenlandske journalister i landet.

“Jeg tror, at BBC OG Al-Jazeera har nogle journalister i grænselandet og tidligere også i Teheran,” siger han.

Demonstrationer fortsætter

Der er ingen tegn på, at urolighederne i Iran stopper foreløbigt. Der bliver holdt mange små demonstrationer rundtomkring i landet. Befolkningen holder med vilje mange, men små demonstrationer for ikke at give regimet mulighed for at reagere voldeligt på store demonstrationer, som man har set de sidste uger.

De voldsomme sammenstød i Iran startede for en måned siden, da den 22-årige iranske kvinde Mahsa Amini var på vej mod den iranske hovedstad Teheran.

Da hun trådte ud af metroen blev hun anholdt for ikke at have tildækket sit hår. Tre dage efter døde hun i politiets varetægt – ifølge iranske myndigheder mistede hun livet som følge af et organsvigt. Hendes far benægter ifølge Reuters, at Mahsa Amini havde helbredsproblemer og holder politiet ansvarlig for hendes død efter slag mod hoved, arme og ben.

Siden har kvinder demonstreret mod det islamiske regime i Iran ved at smide tørklædet og klippe deres hår.

“Det ser ikke ud til, at befolkningen er parat til at stikke piben ind,” siger Claus Valling Pedersen.

Begrænset adgang til fri journalistik

Med censuren af aviser, tv og radio har den iranske befolkning meget begrænset adgang til fri og kritisk journalistik om situationen i Iran.

“Der kommer videoklip og dokumentation ud om situationen. Men journalister og eksperter uden for Iran har svært ved at verificere de ting, der kommer ud,” siger Claus Valling Pedersen.

Ifølge Journalister uden Grænser er Iran et af de ti værste lande, hvad angår pressefrihed.