search

»Journalister besidder ikke salgskompetencer«

Det nye mikrobetalingsmedie Peblish har nu seks folkefinansierede netartikler bag sig – blandt andet om EU-retsforbeholdet. Men de to stiftere slås stadig med fagets gamle vaner og kultur. »Mange journalister føler, at de skal tigge penge hos deres nærmeste,« siger en af stifterne

772 brugere, 29 skribenter og indtil videre seks folkefinansierede artikler. Det er status efter fire måneder for mikrobetalingsmediet Peblish, der er det første af sin art herhjemme.

Konceptet er, at en journalist pitcher en idé på sitet, som brugeren så kan støtte med minimum 10 kroner. Journalisten sætter desuden et økonomisk mål for crowdfundingen – for eksempel 3.000 kroner – og når finansieringen er på plads, kan journalisten begynde at skrive artiklen, der efterfølgende kan læses af de brugere, der har støttet den.

 

[[nid:35403]]

 

»Vores foreløbige data viser, at en artikel til 3.000 kroner kan realiseres med blot 86 interesserede læsere. Vores brugere køber typisk mere end én artikel, og de mest engagerede betaler mere end minimumsindskuddet på 10 kroner,« forklarer Kasper Gade, der sammen med vennen Joel Boukris har stiftet Peblish.

Mere mediemongol end -mogul

Som henholdsvis biolog og psykolog har ingen af de to en journalistisk baggrund, og de er snarere ”mediemongoler end mediemoguler”, som Kasper Gade formulerer det. Men de har øjnet en mangel på kvalitetsjournalistik – og forsøgt at gøre noget ved det.

»Med Peblish tilbyder vi en platform, som kan hjælpe freelancejournalister og andre i mediebranchen, der ligger inde med ufortalte historier. Vi lægger vægt på, at historierne skal have substans, det kan både være samfundskritiske fortællinger eller historier, der kan skabe en positiv effekt for nogle mennesker,« siger han.

 

[[nid:35404]]

 

Hellere det nødvendige end det underholdende

En af de første crowdfundede artikler på Peblish var en forklarende artikel om EU-retsforbeholdet. Efterfølgende har artiklen indbragt cirka 500 kroner i eftersalg.

»Den var umiddelbart nemmere at løfte end en nichehistorie om en rejsende læge, der ikke blev finansieret. Vores fornemmelse er, at ’need to have’ slår ’nice to have’, når brugerne vælger, hvad de vil støtte. En af de andre finansierede artikler var dog en nichehistorie om Den Lille Havfrue, så det kan lade sig gøre med smallere emner,« opsummerer Kasper Gade.

Den hidtil mest indbringende artikel var en interviewserie om folk, der har forladt forskellige trossamfund. Brugerne støttede skribentens idé med i alt 6.000 kroner.

»I det tilfælde talte vi med den pågældende skribent om, at hans indledende målsætning på 8.000 kroner måske var for højt sat. Vi blev enige om at sætte den lidt ned, men ellers blander vi os ikke i skribenternes arbejde, og vi skal ikke sidde og være smagsdommere,« pointerer Kasper Gade.

 

Kulturstyrelsens innovationspulje har de seneste to år uddelt støtte til ”etablering af nye medier og til udvikling af eksisterende medier”. Journalisten har optalt 43 projekter, der har fået del i støtten. Føljeton, Zetland og Altinget fik mest. Se den fulde liste her.

 

Sneboldeffekten

Det primære fokus for de to stiftere er at stille platformen til rådighed og skaffe flere brugere og tilknytte flere skribenter. Den succesfulde historie om livet efter troen resulterede i et rush på 300 nye brugere på få dage.

»Det viser en sneboldeffekt. Hver gang vi får nye artikler på sitet, får vi nye brugere. Og skribenterne er vores vækstmotorer i den proces, de er ambassadører for Peblish, men de kan jo også selv opnå en økonomisk gevinst ved at omtale artiklerne for deres primære og sekundære netværk. Så der er en givtig synergi mellem både brugere og skribenter,« siger Kasper Gade.

Ingen indkomst til stifterne

Peblish modtog i 2015 innovationsstøtte fra Kulturstyrelsen på 200.000 kroner, og de to stiftere har selv lagt 66.000 kroner i fra egen lomme.

Pengene er hovedsagelig gået til udvikling af website og grafik, og så er der nogle faste udgifter til server, sikkerhedscertifikat og gebyr for betalingssystemerne.

Selv har Kasper Gade og Joel Boukris ikke haft indtjening på Peblish, og indtil nytår havde de helt afstået fra den ellers planlagte procentsats for crowdfundingsbeløbet.

»Her i starten handler det om at få den kritiske masse, de såkaldte firstmovers, med på vognen via nyhedsbreve, sociale medier og foredrag. Det koster ikke meget at køre Peblish, og i og med at vi begge har fuldtidsjobs ved siden af, har vi ikke kniven på struben, men derimod foden i bund på den ideologiske speeder,« lyder det fra Kasper Gade, der vurderer, at han bruger omkring 20 timer om ugen på projektet.

Gratis indhold blokerer indtjeningen

Peblish behøver ifølge stifterne hverken millionstøtte, annoncer eller masser af clicks. Men den relativt simple model med mikrobetalinger fra brugerne er ikke nogen selvskreven succes, erkender Kasper Gade.

»Vi slås lidt med betalingsvilligheden hos folk, fordi der ligger en masse journalistisk indhold på nettet, som både er af høj kvalitet og gratis tilgængeligt. Nogle har endda den helt konsekvente holdning, at de ikke betaler for journalistik, så det er en stor udfordring,« medgiver han.

»Vores model kan selvfølgelig ikke være løsningen for alle journalistikkens økonomiske problemer, men den kan være det for en del af dem,« mener han.

Journalister mangler salgskompetencer

En anden erfaring, som duoen bag Peblish har gjort sig, er, at skribenterne har svært ved at sælge sig selv og idéen over for potentielle brugere i omgangskredsen.

»Mange føler, at de skal tigge penge hos deres nærmeste. Men der skal man huske på, at crowdfunding af artikler jo bare er en åben invitation til at støtte et givent projekt. Den rolle kan være svær at udfylde, og det er lidt typisk for journalister, at de normalt ikke besidder salgskompetencer i den forstand,« forklarer Kasper Gade.

Peblish-stifterne er godt klar over, at der med arbejdet som professionelt medie følger et ansvar for den journalistik, der udgives på plaformen.

»Vi er tilmeldt Pressenævnet. Men det er et lidt ømt punkt, for vi har ikke en fagredaktion, og vi sidder ikke og faktatjekker de enkelte historier. Vi har dog etiske retningslinjer, som vi præsenterer for dem, der gerne vil bidrage som skribenter,« forsikrer Kasper Gade.

EKSPERTERNES VURDERING:

Aske Kammer, medieforsker på Syddansk Universitet, har iagttaget Peblish og giver denne vurdering:

»Det er godt at se, at nogen tør prøve mikrobetalingsmodellen i praksis, så den bliver testet, i stedet for at vi bare taler om den. Som ny bruger skal man sætte sig ind i de enkelte artikler, men også i selve konceptet og Peblish generelt. Og det kan være en sårbar forretningsmodel, fordi man skal sælge fra gang til gang.«

»Vi ved endnu ikke meget om, hvorvidt crowdfunding virker inden for journalistikken, men jeg kan være lidt skeptisk omkring, hvorvidt Peblish kommer til at flyve for alvor, fordi der skal finansieres meget, før det bliver et kontinuerligt publicerende medie. Men om ikke andet kan Peblish så blive en faciliterende platform for crowdfunding af journalistiske projekter.«

Peter From Jacobsen, fagmedarbejder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har ligeledes fulgt Peblishs arbejde:

»Vi har set konceptet før, blandt andet med The Guardians platform Contributoria, som den britiske avis dog ikke kunne løfte i længden. Jeg tror, det kræver nogle meget gennemslagskraftige historier, før Peblish rigtig kan lette fra jorden, og så har de en stor opgave med at kommunikere konceptet ud til brugerne. Men det er skønt at se, at der nu er en journalistisk markedsplads i Danmark, hvor udbud møder efterspørgsel.«

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen