Det er ikke længere kun politikere, som vil have eksponering af journalisterne. Interessen er også begyndt at gå den anden vej. Journalister vil gerne have fat i den opmærksomhed og de klik, der følger med, når populære politikere deler artikler og indslag på deres facebooksider. Det fortæller Morten Messerschmidts presserådgiver, Kristian Wederkinck Olesen:
»Vi har været ude for nogle gange, at webjournalister, som gerne vil have hits, spurgte, om vi kunne give det noget omtale på facebookprofilen, hvis de nu skrev en historie,« siger Kristian Wederkinck Olesen.
Ud over webjournalister er også radioprogrammer ivrige efter at få ham til at dele podcasts af programmer, Morten Messerschmidt har deltaget i. Kristian Wederkinck Olesen fortæller, at de i forvejen deler de fleste historier, Morten Messerschmidt deltager i, så de har sagt ja, hver gang journalister har bedt om at blive delt.
Han understreger, at han ikke har oplevet det som en betingelse for, at de pågældende journalister ville lave historien:
»Jeg er ikke i tvivl om, at de nok havde skrevet historien alligevel, men den var nok blevet skrevet på en anden måde. Der er et forhold mellem journalister og politikere, som kan være godt eller skidt. Det er klart, at hvis man laver en aftale om den slags, så er forholdet venligere stemt, end hvis man ikke gjorde det,« siger Kristian Wederkinck Olesen, der tror, at forespørgslerne skyldes et klik-pres på de enkelte journalister:
»Jeg tror, der er et internt hierarki på mange medier, hvor det ser godt ud, hvis ens artikler bliver læst af mange. Man kan høre, at der er et klikhierarki, når man taler med journalister, efter at man har haft en historie ude. De kan nærmest fortælle præcist, hvor mange klik den har fået.«
Mark Ørsten, der er lektor i journalistik på RUC, har forsket i, hvordan forholdet mellem journalister og politikere influerer den politiske journalistik:
»Det er en videreudvikling af den praksis, der allerede eksisterer. Journalister og politikere har meget til fælles i form af det, de prøver at opnå. Journalisterne vil gerne have mange læste artikler, og politikerne vil gerne have omtale.
Derfor opstår der forskellige former for samarbejde,« fortæller Mark Ørsten, der fortæller, at udviklingen betyder en ændring af de redaktionelle kriterier:
»I det her tilfælde kunne det betyde, at man skrev en Messerschmidt-historie mere i stedet for at skrive om en anden politiker, som ikke havde den samme popularitet på Facebook. I sidste ende kan det betyde, at man i højere grad vælger at tale med de politikere, hvor man er sikker på, at omtalen er størst.«
Mark Ørsten mener også, at et sådan klik-samarbejde kan have indflydelse på selve vinklingen af historierne:
»Som Kristian Wederkinck Olesen selv indikerer, er det nok ikke kritiske historier, vi snakker om. Det handler nok om politiske budskaber, og så er vi inde i godbidsjournalistikken, hvor forventningen – i første omgang i hvert fald – er, at man bliver godt behandlet af journalisterne,« siger Mark Ørsten.
Morten Messerschmidt har lidt over 20.000 brugere, der synes om hans profil på Facebook. Kristian Wederkinck Olesen fortæller, at opslag på siden kan nå op til 100.000 brugere, fordi de bliver delt. Han mener, at politikernes stadig større publikum på Facebook er en udfordring for netmedierne:
»Tag eksempelvis Helle Thorning-Schmidts eller Johanne Schmidt-Nielsens facebookprofiler, som har over 100.000 fans. Når de poster noget, så er de nærmest sikret flere hits end bedste sendetid på bt.dk eller eb.dk,« siger Kristian Wederkinck Olesen.
Han har ikke ønsket at fortælle, hvilke medier og journalister han har lavet de omtalte aftaler med uden deres tilladelse. Han har spurgt dem, men de er ikke vendt tilbage på hans forespørgsler inden redaktionens deadline.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Fint, at det kommer frem i lyset! Men substantielt er der intet nyt under solen. I de år, hvor oapiravisen dominerede sammen med radio og tv, fungerede samme mekanik, blot ikke så tydeligt for offentligheden. Omtalen af ex. Politikere fik ofte farve (positivt/negativt lys) efter, hvor vigtige de var som kilder for journalisten - og ikke nødvendigvis med sammenhæng til andet! Omvendt proportionalitet var én blandt mange ny-opdagelser, da man som førstegangsvalgt til folketinget oplevede tingene indefra...Facebook og de sociale medier har - so far! - bidraget med både en demokratisering af og moderations/selvkritik kvalitetsforbedring og forbrugerindsigt på de traditionelle medier...