De redaktionelle medarbejdere på Aftenposten er gået med til at tage en hel uges ferie uden løn. Det sker som led i forhandlinger om de fremtidige arbejdsvilkår.
Ifølge norske DN er den nye friuge uden betaling et led i en større forhandlinger mellem ledelsen og tillidsrepræsentanterne på Aftenposten, hvor man har diskuteret generelle forringelser af de ansattes vilkår og goder.
Målet er at spare 80 millioner kroner, oplyser Kampanje.com med henvisning til dagens udgave af Dagens Næringsliv.
"Vi har forhandlet med ledelsen ganske længe, og vi er nu kommet frem til et resultat, som vi har anbefalet til medlemmerne. Dette er et tiltag, som vil gå ud over medlemmerne, men vi mener, det er nødvendigt. Det er en indikation på, at situationen er alvorlig, og at de ansatte er villige til at strække sig langt for at overleve situationen," siger medarbejderrepræsentant Gunnar Kagge til DN.
Fremover skal alle de redaktionelle medarbejdere tage en uges ubetalt ferie om året. Endvidere er det farvel til ni projektansatte på Aftenposten.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.