search

Journalistens redaktør skeptisk over for kendelse

Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Journalisten.dk. Men det er kun, fordi praksis er uklar. Fremover kan netmedier ikke være sikre på at slippe så let.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Journalisten.dk. Men det er kun, fordi praksis er uklar. Fremover kan netmedier ikke være sikre på at slippe så let.

Instruktøren Poul-Erik Heilbuth har ikke fået medhold i sin klage over Journalisten.dk til Pressenævnet. Han havde klaget over, at Journalisten.dk ikke gjorde det tydeligt nok over for læserne, at Journalisten.dk rettede en fejl i en artikel om en demonstration mod Poul Heilbuths film "Flugten fra Grønland".

Journalisten.dk bragte den 7. marts 2008 en artikel med overskriften Demonstration mod DR-dokumentar.

Den 10. marts 2008 kontaktede Poul-Erik Heilbuth Journalisten for at få rettet, at der stod i artiklen, at »filmen krydsklipper mellem fulde grønlændere og mennesker i Nanortalik«.
Det var nemlig ikke korrekt. De to sekvenser ligger i hver sin ende af filmen. Samme dag bragte Journalisten.dk en artikel, hvor Heilbuth kom til orde, men først den 27. marts 2008 rettede Journalisten.dk den oprindelige artikel.

I indledningen til artiklen blev der nu gjort opmærksom på, at artiklen var rettet. I bunden blev der også bragt en ekstra tekst med en rettelse og en beklagelse.

Pressenævnet vurderer, at det af hensyn til nye læsere var godt, at Journalisten.dk indarbejdede rettelsen, men Journalisten.dk burde også af hensyn til læsere af den oprindelige artikel have bragt en nyhed om, at Journalisten.dk havde foretaget rettelsen med samme placering som den oprindelige artikel. Kun fordi praksis for, hvordan man skal foretage rettelser på nettet ikke tidligere har været klar, slipper Journalisten.dk for kritik i denne omgang.

Men afgørelsen sender et tydeligt signal til netmedier om, hvordan rettelser fremover skal foretages.

»For fremtiden vil det være sådan, at journalister og netaviser nu har mulighed for at vide, hvordan rettelser skal foretages. Derfor kunne man forestille sig, at hvis der kommer en ny sag, hvor man har gjort det på samme måde, så kan man ikke påstå, at praksis har været uklar, og så vil Pressenævnet kunne udtale kritik,« siger højesteretsdommer Thomas Rørdam, der har været med til at behandle sagen.

Ansvarshavende chefredaktør for Journalisten Jakob Elkjær vil ikke love at følge de retningslinjer, Pressenævnet nu har udstukket, helt ubetinget.

»Hvis grundlaget for artiklen falder væk, eller hvis der er tale om en fejl af særlig alvorlig karakter, så vil jeg bringe en selvstændig rettelse på forsiden. Men ved fejl i den størrelsesorden, som der er tale om her og nedefter, vil jeg ikke bringe rettelsen som en selvstændig nyhed,« siger han.

Han mener, at det ville svare til, at Pressenævnet forlangte, at nyhederne på TV skulle bringe hele indslag om, at der er lavet fejl.

»En kvalitet ved nettet er jo, at man kan rette løbende. Hvis en kilde henvender sig, kan man jo rette småfejl som forkerte navne med det samme, uden at man nødvendigvis skal gøre opmærksom på det. Det er klart, at hvis fejlene er mere alvorlige, skal det fremgå klart, at artiklen er rettet, og endelig i særligt grove tilfælde bør man lave en helt ny version til webmediets 'forside',« siger han.

Højesteretsdommer Thomas Rørdam vil ikke gå ind i en diskussion af, om der kan sættes en bagatelgrænse for, hvor stor en fejl skal være, før det kalder på en selvstændig nyhed om, at der er foretaget en rettelse.

»Det er ikke noget, vi har haft lejlighed til at vurdere. Det vil komme an på en fremtidig vurdering,« siger han.

Han siger derudover, at kendelsen ikke nødvendigvis kan overføres til andre medier, men er specifik for netmedier.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen