search

Journalistens blinde vinkel

Først har man en god vinkel. Så finder man nogle eksperter, der kan bekræfte vinklen. Sådan ser en enkel – og meget brugt – opskrift på en nyhedshistorie ud. Siger en ekspert.

Charlotte Wien har en god historie om journalister. Hun er lektor ved Institut for Journalistik på Syddansk Universitet i Odense og har hørt historien blandt forskerne på universitetet. Den er god, fordi den bekræfter mange af de universitetsansattes opfattelse af journalister:

Journalisterne finder en vinkel hjemme på redaktionen. Derefter ringer de til nogle kloge hoveder for at få den bekræftet. Hvis de ikke får den bekræftet første gang, ringer de bare videre til nogle andre kloge hoveder.

Charlotte Wiens historie hand-ler om en professor på universitetet, der bliver ringet op af en journalist. Journalisten vil høre, om det ikke er rigtigt, at kommunerne bruger flere penge på kultur. Journalisten forestiller sig, at en eventuel stigning hænger sammen med det kommende valg. At borgmestrene vil kapre vælgere.

Men desværre kan professoren ikke bekræfte historien. Kulturbudgetterne er ikke vokset.

Dagen efter kan professoren læse en artikel i avisen med følgende rubrik: "Kommuner slår til: Kultur skal kapre vælgere".

Journalisten har puttet professoren ned i tredje afsnit. Og sørget for at han ikke modsiger vinklen. I stedet er en lektor fra et andet universitet hentet op i første afsnit for at bekræfte journalistens vinkel.

Sådan lyder historien. Men det er i virkeligheden mere end en god historie.

"Det er et typisk eksempel. Mange journalister har vinklen i hovedet, som de bare skal have bekræftet hos en ekspert," siger Charlotte Wien.

 

Overbevisende vidner
Hun har netop undersøgt, hvordan en række danske aviser bruger ekspertkilder, og der er et klart mønster.

"Journalisten starter artiklen med sin vinkel. I bunden af første afsnit eller i toppen af andet kommer en professor ind og nogle gange en lektor, der bekræfter vinklen," forklarer Charlotte _Wien.

I mange artikler dukker der flere eksperter op ned igennem artiklen, men de er alle med for at bekræfte vinklen.

"Det er uhyre sjældent, at man finder en ekspert, der er uenig i den overordnede vinkel," siger hun. Charlotte Wien mener ganske enkelt, at journalister piller kilder ud, der ikke "siger det rigtige".

Ud fra analysen af godt 100 repræsentativt udvalgte nyhedsartikler, der indeholder ekspertkilder, konkluderer Charlotte Wien, at mange journalister arbejder efter en "retssagsmodel".

"Journalisten kommer med sin anklage og fører derefter vidner."

Undersøgelsen viser, at professorer er langt mere populære at bruge som kilder end lektorer, selv om der findes over dobbelt så mange lektorer som professorer i Danmark. Adjunkter er aldrig citeret i en avis. Måske fordi de bliver kaldt eksperter eller forskere i stedet for. For god ordens skyld laver adjunkter og lektorer det samme. Adjunkterne er unge forskere i midlertidige stillinger, mens lektorer er fastansatte.

"Det handler om at føre nogle vidner, der er overbevisende," siger Charlotte Wien.

"Man kan næsten høre redaktionssekretæren sige: "Det er en god historie. Find en ekspert, der kan bekræfte den"."

 

Magelige journalister
Charlotte Wien skrev for nogle uger siden et indlæg i Jyllands-Posten, hvor hun omtalte undersøgelsen, der endnu ikke er færdig.

"Det gav stof til eftertanke," erkender en af JPs nyhedschefer Henrik Skytte Nielsen. Charlotte Wiens påstande blev vendt på avisens morgenmøde.

"Den er ond at få i hovedet. At journalister skulle have konklusionen klar fra starten. Og bare er ude efter at finde ekspertkilder, der giver det rigtige svar. Men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at vi slet ikke kender til det," siger nyhedschefen.

"Der er nok tilfælde, hvor der er en kilde, der "skaber for meget slør på linjen". Men normalt holder vi altså fanen højt," understreger nyhedschefen. Han mener, at problemet er størst, når avisen arbejder med temaer.

"Hvis flere artikler skal give et samlet billede, så har man nok en tilbøjelighed til at glemme kilder, der modsiger vinklen," siger Henrik Skytte Nielsen, der understreger, at det bare er en fornemmelse.

-Hvorfor følger I nogle gange den model?

"Det er sværere at vinkle, hvis historien er uklar. Det er lettest at skrive og læse historien, hvis der er en klar linje."

"Det er nok en generel svaghed ved os journalister: Vi er magelige, især når tiden løber op under deadline. Konkurrencen om at komme først med en nyhed kan på den måde blive skyld i, at en historie ikke bliver researchet ordentligt. Efterfølgende må vi præsentere flere kilder, flere forbehold og flere nuancer. Resultatet er, at virkeligheden viser sig at være mere nuanceret, end den første historie gav indtryk af," siger Henrik Skytte Nielsen.

 

Ok metode
Et navn, som mange gange har stået på Jyllands-Postens forside, er David Trads. Han har været leder af avisens Christiansborg-redaktion, i dag er han freelancer og underviser på Den journalistiske Efteruddannelse blandt andet i at fortælle nyheder på alternative måder.

Han konstaterer med det samme, at mange journalister arbejder efter den såkaldte retssagsmodel.

"Det synes jeg er ok," siger David Trads.

"Hvis du kender historien, ved den er sand og ikke lige kan få fat i nogle aktører, så er det ok at ringe til en forsker og få ham til at bekræfte den," mener han.

"Det har jeg selv gjort," erkender David Trads og fortæller, at mens han var på Christiansborg, kendte han samfundsforskerne så godt, at han næsten var sikker på, hvad de ville sige.

"Det er ikke optimalt at arbejde på den måde. Men nyhedsjournalister har travlt. Nogle gange har man halvanden time til at lave en historie. Under de vilkår er det en okay metode," mener David Trads.

David Trads' tidligere kollega i Viby, Henrik Skytte Nielsen, mener heller ikke, at det gør noget, at man har en tese, som man prøver at få bekræftet hos nogle eksperter.

"Hvis bare man er villig til at lade sig rykke, når eksperterne siger noget andet, end man havde regnet med," siger han.

 

JP værst
Men det er journalister langt fra altid, mener en af pressens absolutte kæledægger, medieforsker Frands Mortensen fra Århus Universitet. Han taler dagligt med journalister.

"Journalister ringer som regel med en vinkel. De dygtige lader historien falde på gulvet, hvis man ikke bekræfter den. Andre udelader bare det, man siger," siger Frands Mortensen. Han oplever, at problemet er størst, når yngre journalister er "sendt i byen for at få en historie".

Charlotte Wiens undersøgelse viser, at der er stor forskel på de forskellige avisers forbrug af professorer og lektorer. Af de seks aviser i Avisdatabasen under Polinfo, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet og Information, brugte Jyllands-Posten dobbelt så mange ekspertkilder som nummer to, Politiken.

"Forklaringen må være, at Jyllands-Posten bruger retssagsmodellen meget flittigt," mener Charlotte Wien.

"Det er jeg forundret over. Vi har flere system-historier end lokalaviserne, så det er klart, at vi får flere ekspertkilder end dem. Men jeg er forbløffet over forskellen mellem Jyllands-Posten og Politiken," siger nyhedschef Henrik Skytte Nielsen.

Det er Niels Nørgaard fra Politiken til gengæld ikke. Han er skrivende journalist på forsknings-området og derfor storforbruger af universitetsfolk. Han har også en fortid som indlandsredaktør.

"Der er nok en pointe i, at man nogle gange prøver at finde en kilde, der understøtter ens egen hypotese. Men jeg synes faktisk altid, vi forsøger at høre flere kilder, selv om de modsiger vinklen," siger Niels Nørgaard, der mener, at Politiken på det område er bedre end sine konkurrenter.

Men Charlotte Wiens analyse viser noget andet.

"Der er stort set aldrig eksperter, der modsiger en vinkel," siger hun.

 

Enøjet
"Det er da fedt, at I bruger mig og mine kolleger så flittigt. Men journalistikken stivner jo i en bestemt form," siger Charlotte Wien. Hun mener, at artiklerne bliver enøjede og unuancerede, hvis nyhedsartikler laves efter retssagsmodellen.

Hun tror samtidig, at journali-sterne ofte ender hos de samme eksperter, fordi man kender dem og ved, hvad de vil svare.

David Trads mener tilmed, at han kan udpege historier, der er skåret efter retssagsmodellen:

"De er ikke særlig spændende. Der er ingen konflikt, ingen _uenighed."

Charlotte Wien har et meget sikkert svar på, hvordan man undgår retssagsjournalistik.

"Ved at give journalisterne mere tid. Tid til at finde de rigtige eksperter og tid til at få nuancerne med."

Om cirka en måned kan undersøgelsen læses på http://www.journalism.sdu.dk/chw.shtml

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen