Fagbladet Journalisten og Journalisten.dk slår voldsomt igennem i andre medier. I alt blev de to medier refereret og citeret 115 gange i det seneste år.
En ny opgørelse fra Dansk Journalistforbund viser, at Fagbladet Journalisten og Journalisten.dk er blevet citeret 115 gange i løbet af det seneste år. Dermed har de to medier for eksmepel overhalet det dagsordensættende Ugeblad Mandag Morgen. Journalistens historier bliver også citeret langt mere end sammenlignelige fagblade som for eksempel Folkeskolen, Sygeplejersken og Ingeniøren. I alt har de tre fagblade haft færre end 100 citerede historier i løbet af det seneste år. Til sammenligning har LOs ugebrev 237 citathistorier. Det skriver Dansk Journalistforbund.
Journalistens redaktion består af en chefredaktør, en webredaktør, to fastansatte journalister, en grafiker, en redaktionssekretær og en journalistpraktikant. Fagbladet Journalisten vandt i 2007 den prestigefyldte Bording-pris, der uddeles af foreningen Specialmedierne til »et medie, en journalist eller et team, som har udført en særlig redaktionel indsats.«
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.