Journalisten bragte tirsdag en historie om de 22 medarbejdere, der står til at forlade Ekstra Bladet.
I første artikel lød rubrikken, at 22 personer var blevet fyret fra Ekstra Bladet.
Rubrikken blev rettet til, da de 22 medarbejdere formelt set ikke er blevet fyret, men har indgået aftaler om fratrædelse som følge af en bebudet sparerunde på mediet.
Desuden er ordet ’opsagt’ i artiklen ændret til ’stopper’.
Desværre nåede Journalisten ikke at rette rubrikken til artiklen inden udsendelsen af tirsdagens nyhedsbrev, og derfor bringer vi nu også denne rettelse.