search

Journalisten retter

Journalisten.dk bragte den 21. november artiklen: »Skjulte at hyldest af Clement kom fra hans egen redaktør«, der ikke er dækkende. Derfor en præcisering.

Journalisten.dk bragte den 21. november artiklen: »Skjulte at hyldest af Clement kom fra hans egen redaktør«, der ikke er dækkende. Derfor en præcisering.

Journalisten.dks artikel:: »Skjulte at hyldest af Clement kom fra hans egen redaktør«, rummer en kritik af artiklen "Kan og vil Clement Kjersgaard redde demokratiet? Demokratiets eneste, sidste og største håb" på Kommunikationsforum.

Journalisten.dks artikel er ikke dækkende, derfor præciserer vi nu:

Det fremgår af journalisten.dks artikel, at Kommunikationsforum har undladt at fortælle, at det speciale, der fremstår som kilden til Kommunikationsforums anprisning af Clement Kjergaard, blandt andre er skrevet af Magnus Boding Hansen, der arbejder sammen med Clement Kjersgaard.

Det er korrekt, at Magnus Boding Hansen ikke er nævnt som forfatter til specialet i den konkrete sammenhæng, hvilket Kommunikationsforum nu har rettet på baggrund af journalisten.dks artikel.

Men det er først i den konkrete anvendelse på Kommunikationsforum, at specialet får tilført sætninger, der fremstår anprisende over for Clement Kjersgaaard. Disse sætninger er tilført af den anden forfatter på specialet, der har skrevet artiklen på kommunikationsforum.

Som det fremgår af artiklen på journalisten.dk, har Magnus Boding Hansen ikke bidraget til artiklen på Kommunikationsforum.

Journalisten beklager, at vi ikke i tilstrækkelig grad efterprøvede, om specialet i sig selv var anprisende.

På den baggrund har journalisten.dk rettet rubrikken:
»Skjulte at hyldest af Clement kom fra hans egen redaktør«

til:

»Speciale brugt til at hylde Clement«

Kommentarer
1
Daniel S. Larsen
26.11.12 14:55
Re: Journalisten retter
Hvis det kun er artiklen på Kommunikationsforum og ikke selve specialet, der indeholde anprisende udsagn om Clement, er den nye rubrik på Journalistens artikel vel stadig ikke sandfærdig?
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen