Nyhedsavisen vil indbringe Journalisten for Pressenævnet på grund af bladets dækning af rapporten om »Den Hemmelige Krig«. Rapportgruppen indbringes for Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed. 

KLAGE. Balladen efter rapporten om »Den Hemmelige Krig« er ikke slut. Nyhedsavisen vil indklage undersøgelsesgruppen for Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed, mens Journalisten bliver indbragt for Pressenævnet. Chefredaktør David Trads begrunder de to klagesager med, at hverken rapporten eller Journalistens dækning har været i orden.

»Hvis der var tale om en eksamen, ville både bladet og rapportgruppen været dumpet,« siger han.

Nyhedsavisens begrundelse for at gå til Pressenævnet er, at Journalisten har nægtet at bringe et længere genmæle, hvor bladet beklager gennemgangen af de dele af rapporten, hvor Nyhedsavisen kritiseres – for eksempel rapportens kritik af Nyhedsavisens oversættelser, Nyhedsavisens manglende dokumentation for Frank Aaens rolle i filmen og rapportens vurdering af, at avisens dækning i flere tilfælde har været 'for spidst vinklet'.

Alt det skal Journalisten ifølge genmælet beklage at have viderebragt, hvilket Journalistens redaktør Jakob Elkjær har afvist.

Det kan David Trads ikke se rimeligheden i.

»Når Journalisten udkommer som et temanummer med rapporten om »Den Hemmelige Krig«, er det Journalistens ansvarshavende redaktør, der skal stå inde for dækningen, fordi der er tale om en journalistisk produktion,« siger Davis Trads.

Journalistens redaktør Jakob Elkjær siger, at det er fair nok, at David Trads er skuffet over konklusionerne og indholdet i rapporten.

»Men han går galt i byen ved at klage over Journalisten, fordi vi loyalt og præcist refererer rapportens konklusioner uden at tage stilling til dem,« siger Jakob Elkjær.

David Trads er heller ikke tilfreds med, at Nyhedsavisen (på linje med Christoffer Guldbrandsen, DR, Statsministeriet og Forsvarsministeriet, red.) først fik lov til at kommentere rapporten på Journalistens hjemmeside på dagen for udgivelsen.

»Rapporten rummer en kritik af Nyhedsavisen, som falder ind under det, man i de presseetiske regler kan betegne som krænkende og potentielt skadeligt. Derfor havde Journalisten et særligt ansvar for, at vi blev hørt,« siger David Trads.

Han mener, at sagen minder om en tidligere artikel på Journalisten.dk, hvor en bankekspert vurderede økonomien i Dagsbrún, de islandske ejere af Nyhedsavisen. Dengang klagede Nyhedsavisen også til Pressenævnet, fordi avisen ikke var blevet forelagt historien.

I sin kendelse gav Pressenævnet imidlertid ikke Nyhedsavisen medhold, da 'oplysningerne i artiklerne fremstod som vurderinger på baggrund af det offentliggjorte halvårsregnskab og fondsbørsmeddelelsen.'

Redaktør Jakob Elkjær mener også, at der er klare paralleller mellem de to sager.

»Dengang tabte Nyhedsavisen, fordi vi gengav en kilde korrekt og fyldestgørende. Denne sag ligner så tilpas meget, at jeg ikke forstår, at Trads vil gå igennem det igen,« siger Jakob Elkjær.

Sammen med klagen til Pressenævnet vedlægger Nyhedsavisen to udtalelser fra translatører, der ifølge David Trads støtter Nyhedsavisen i, at deres oversættelser ('to the best of my recollection' og 'might') i sagen har været rigtige.

»Det er ubegribeligt, at vores oversættelser er til diskussion,« siger David Trads.

»Der er jo ikke nogen i rapportgruppen, der har særlige kompetencer i engelsk. Det er jo dem, og ikke os, der er ikke-engelsk kyndige,« siger Trads, der spørger, om der overhovedet findes translatører eller professorer i engelsk, der vil støtte undersøgelsesgruppens oversættelse.

Journalisten har bedt Nyhedsavisen om en kopi af translatørudtalelserne, men det har avisen afvist, siger Jakob Elkjær.

»Det er svært at tage stilling til dokumentation, som man ikke må se i forbindelse med en sag om et genmæle.«

Da rapporten om »Den Hemmelige Krig« blev offentliggjort, udtalte David Trads, at han ville indbringe sagen for Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed. Og det står han ved.

Han mener, at deltagelsen af en lektor fra RUC, en professor fra SDU, en prodekan fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitets rolle som en af initiativtagerne til rapporten giver rapporten et akademisk skær, den ikke kan leve op til. /