Med forsider om kræft og kolesterol har B.T. slået Ekstra Bladet. Klassiske nyhedshistorier finder sjældent vej til forsiden. Journalisten har haft en medarbejder i praktik på Danmarks Sundhedsavis.

PLØKKER. Forsiden siger det hele: "SÅ LET FÅR DU ET STÆRKT HJERTE". Klokken er ni om morgenen, og det er min første dag som praktikant på forbrugs- og sundhedsredaktionen på B.T. Antallet af B.T.-forsider om sundhed er nærmest eksploderet det seneste år. Jeg har tre dage til at lære at lave en forside i Danmarks Sundhedsavis.
B.T's redaktion holder til i lyse, næsten klinisk hvide lokaler på 1. sal i Pilestræde. Medarbejderne har arbejdet her siden sidste sommer, men det hele ser stadig meget ubrugt ud, fordi det ikke er tilladt at hænge ting op på væggene.

LEDER AF SUNDHEDSREDAKTIONEN Henny Christensen, en spinkel kvinde på 46 år, tager imod mig og sørger for, at jeg får en plads og computer ud mod Sværtegade.
Henny Christensen fortæller, at antallet af forsider om sundhed er steget på bekostning af forbrugsartikler om for eksempel fladskærme.
»Nu er det sundhed, der sælger. Kolesterol er den nye fladskærm,« siger hun.
På den anden side af bordet sidder Torben Bagge på 62 år. Han har en behagelig udstråling, der får mig til at tænke, at jeg ikke ville være bange for at blive interviewet af ham.
Han siger, at han det seneste år har lavet 60 forsidehistorier, såkaldte pløkker. De fleste om sundhed. Den seneste var: "DERFOR LEVER HAN SÅ LÆNGE" om den 95-årige skibsreder Mærsk McKinney Møller. Torben Bagge har også lavet årets mest sælgende forside: "DINE NEGLE AFSLØRER SYGDOM".
Han har det dobbelt med sundhedsstoffet.
»Det er meget læst, men der er også mange gentagelser, og en del af det, vi skriver, ved folk jo godt i forvejen,« siger han og kigger over brillekanten for at spørge mig:
»Hvorfor tror du egentlig, folk gerne vil læse om det?«
Jeg aner det ikke. Men salgstallene taler deres tydelige sprog.
Sundhedsforsiderne står for mere end hver fjerde af de "gode" forsider, der sælger mere end forventet. Men historierne må endelig ikke handle om syge mennesker, ubehagelige tandlægebesøg eller vidtløftige mirakelkure. Det skal være konstruktivt, konkret og helst i guideform. Ingen på redaktionen kan huske, at en politisk historie virkelig har solgt siden Brixtofte. Væk er også B.T's gamle slagnumre – drabssager og vagthundehistorierne.
Den slags forsider straffer køberne. Med sundhedshistorierne mener B.T. at have ramt en guldåre.

ALLEREDE PÅ DAG TO i mit praktikforløb har jeg alle tiders chance for at komme på forsiden. I går knoklede jeg på en historie om, at snue kan udløse leukæmi hos børn. Den løb ud i sandet. I dag er jeg på mere sikker grund. Jeg er blevet sat sammen med den erfarne journalist, Helle Lho Hansen, og praktikant Kristian Hansen for at lave en forsidepløk om kræft. Jeg skal skrive om prostata- og brystcancer.
På en tv-skærm over mig kører TV 2 News hele formiddagen en historie om, at ministre skal lægge alle bilag frem om gaver, repræsentationsudgifter og brug af forsvarets fly. Det sker efter en række artikler, som B.T.'s nyhedsreportere Andreas Karker og Lars Fogt har skrevet den seneste måned. Sagen ligger hos ombudsmanden, politiet har været inde over, og nu optager det alle på Christiansborg.
Men ingen af de mange artikler har været forsidepløk. Den slags sælger nemlig ikke aviser.
Noget, der sælger, er til gengæld kræft, forklarer nyhedschef Peder Nederland, som viser mig kræftpløkkernes salgstal.
»Man skal bare ikke skrive for negativt,« siger han.
Det er Peder Nederland, der i sidste ende afgør, hvad der skal på forsiden. Han er den eneste på redaktionen, der går i habitjakke.
I år har B.T. allerede lavet fem kræftforsider. I marts var der to på én uge: "SÅDAN UNDGÅR DU KRÆFT" og "Forskerne jubler: VI KAN STANDSE KRÆFT".
»Nogle gange kan vi komme til at lave historier, der ligner hinanden for meget,« erkender Peder Nederland.
Han mener, at B.T. er på rette vej, når det gælder valg af forsider.
»Det er derfor, Ekstra Bladet også er begyndt at skrive mere om sundhed.«

JEG FØLER MIG TRYG SAMMEN med mine makkere, Helle Lho Hansen og Kristian Hansen. De ved, hvordan vi skruer en god historie sammen: en bærende artikel, syv bokse og et såkaldt top-spor med bonusinfo.
Vi taler med ledende kræftlæger, og flere siger, at der finder en massiv overbehandling sted. Men sælger det aviser at skrive om overbehandling? Jeg foreslår, at vi vinkler på, at behandlingen bliver mere og mere individuel. Det er en udvikling, B.T.'s læsere vil synes om.
Jeg tror, jeg er ved at få B.T.-konceptet ind under huden. Det skal være konstruktivt, nyttigt, konkret. Med andre ord langt fra den form for avisnyheder, jeg er blevet opdraget med: problemfokuseret og afslørende. Klokken 19.15 triller jeg hjemad.

AVISEN LIGGER i min postkasse næste morgen. "Nu kan lægerne skræddersy behandling: DE BEDSTE KRÆFTKURE".
Det føles godt at lave en forsidepløk. Min historie står skrevet med versaler på spisesedlerne hele vejen ind ad Nørrebrogade.
Men på avisstativerne inde på redaktionen finder jeg andenudgaven: "LAUDRUP FYRET I NAT".
Nyhedschef Peder Nederland synes tydeligvis, at det er vældig morsomt.
»Tillykke Jakob, du kom på forsiden. Men kun i en time, så blev du slået af Laudrup.«
Ved det fælles redaktionsmøde er chefen for nyhedsjournalisterne, Simon Andersen, godt gal i skralden over min kræftforside. Ifølge Simon Andersen skulle pløkken have været regionsformand Bent Hansens klare melding om, at ingen – heller ikke dronning Margrethe – må springe over i køen i hospitalsvæsenet.
»Og når vi endelig vælger at smide en nyhed i andenudgaven, er det helt systematisk sport,« siger han.
»Nej, nej, nej,« lyder det i kor fra de andre, som har været længere på B.T. end Nyhedsavisens tidligere chefredaktør.

JEG KAN GODT SE Simon Andersens pointe. Dagen før blev en god tabloid-nyhedshistorie om Lars Løkke Rasmussen slået af en spareguide fra artikelarkivet. Et af rådene i artiklen var, at man skal gemme sine madrester. Ved redaktionsmøderne nærmest sprudler Simon Andersen med idéer. De fleste forslag bliver modtaget med et »det er fan'me en god historie«. De egner sig bare ikke til forsiden. De er for hårde og for negative. Og guideartikler om for eksempel sundhed får nærmest per automatik forrang for klassiske nyheder.
Ved et forsidemøde, hvor der udelukkende bliver talt om Michael Laudrup og en guide til skønhedsoperationer, bliver Simon Andersen overhørt, da han siger:
»Vi kunne også prøve at få noget nyt ind i fødekæden.«
Ved en anden lejlighed overvejer redaktionen at skrive om fildelingstjenesten The Pirate Bay. En af redaktørerne har fra sin søn hørt, at man kan downloade musik næsten gratis på russiske websteder. Hvis The Pirate Bay lukker, går brugerne med andre ord bare andre steder hen.
»Det er da en klar nyhed,« siger journalist Kenan Seeberg.
Ja. Men ikke på B.T.
"Her er de billigste lovlige steder, du kan downloade musik," bliver arbejdsrubrikken på den idé.

TILBAGE PÅ REDAKTIONEN HAR JEG tid til at slå vejen forbi chefredaktør Suzanne Moll. Bag designerbrillerne en kontant dame med en cheffortid på TV 2 Radio og Københavns Radio.
Tidligere på morgenen fortalte hun mig, at hun som klassisk, kritisk journalist »også skal vænne sig til at tænke anderledes«.
Jeg finder hende bag en skillevæg ved sportsredaktionen.
»Jeg synes også, at det er frustrerende, når vi har gode journalistiske historier, som ikke kommer på forsiden,« siger hun.
Hun hæfter sig ved, at B.T. er tilbage på det journalistiske landkort takket være Simon Andersen og nyhedsjournalisterne.
Derfor har avisen også indført et smalt orange nyhedsbånd øverst på forsiden.
»Så folk kan se, at den historie, de andre medier citerer os for, stammer fra dagens avis.«
Hun mener, at B.T. er bedst, når man gør det komplicerede nemt at forstå for læserne.
»Jeg har også siddet og grinet af B.T.'s for-sider, dengang jeg var ansat i DR. I dag har jeg større respekt. Jeg kan ikke ignorere, at vi er afhængige af, at køberne piller vores avis ned fra avisstativet.«
Og sundhedsartiklerne er en af de vigtigste forklaringer på, at B.T. igen har overhalet Ekstra Bladet. Ifølge Gallup er B.T. igen større på hverdage med et læsertal på 315.000 for B.T. og 311.000 for Ekstra Bladet. Om søndagen er B.T. også den mest læste formiddagsavis.

EFTER TRE DAGE PÅ AVISEN har jeg lært en masse. Men hvad skal jeg mene om det, jeg har set? Det strider mod mine idealer, og som en journalist fortæller mig, er det »jo ikke voldsomt befordrende for arbejdslysten, at forsiden bliver prioriteret efter helt andre ting end klassiske nyhedskriterier«.
Det interessante er, at de fleste journalister og redaktører, jeg taler med, erkender, at sundhedshistorierne, guidejournalistikken og de positive vinkler strider mod deres opfattelse af god nyhedsjournalistik. Men åbenbart ikke mod læsernes.
»Det er jo ikke de bedste historier, der kommer på forsiden,« som flere af dem siger.
På den anden side interesserer "de bedste historier" åbenbart ikke læserne synderligt, og løssalgsaviser uden købere har ingen fremtid.
Henny Christensen ser det positive i situationen.
»I en tid, hvor aviserne er i modvind, har vi fundet en niche, hvor vi kan høste nogle sejre.«
I sin evaluering af mig skriver hun:
"Indholdet er o.k. – faktuelt og sagligt. Men praktikanten mestrer endnu ikke den tabloide formidling." •

∞ Fagbladet Journalisten sender sine medarbejdere i kort praktik på forskellige journalistiske arbejds-pladser. Har du et forslag til næste praktiksted, så send en mail til redaktør Jakob Elkjær:
jel@journalisten.dk.

SÅDAN VED B.T.,OM EN FORSIDE SÆLGER

Hver gang redaktionen på B.T. skal vælge historie til forsiden, sidder salgschef Anette Pia Andersen med og fortæller, hvilken forsidepløk der kommer til at sælge bedst. Salgsafdelingen giver med andre ord ikke kun redaktionen tilbagemeldinger på, hvor meget tidligere forsider har solgt. De er også med til at præge forsiderne.
Ved hjælp af et avanceret regneark med salgstal siden 2004 kan salgschefen for eksempel fortælle redaktørerne, om kræft sælger bedre end prins Henrik. Eller om Anni Fønsby er bedre end blomkål. Og hvilken formulering lokker flest læsere?
Alene ud fra rubrikken kan regnearket forudsige salgstallet med en fejlmargin på kun to-tre procent.
Nogle gange ignorerer redaktionen prognosen og følger deres journalistiske instinkt. Det giver indimellem nogle dårlige salgstal. Andre gange overrasker salget positivt.
Sidste sommer valgte B.T. for eksempel at bringe en historie, hvor ordet 'kolesterol' optrådte på forsiden for første gang. Historien solgte ekstremt godt, og siden har antallet af sundhedsforsider været i kraftig vækst.
Chefredaktør Suzanne Moll mener, at fordelen ved at have en medarbejder fra bladsalg med ved forsidemøderne er, at det giver en slags realitetstjek på, om folk har lyst til at købe avisen.
»Det er vigtigt at bruge den rådgivning, der ligger i salgstal, som en del af vurderingen. Men vi skal stadig bruge vores journalistiske dømmekraft og turde tage en chance,« siger hun.
Ifølge Journalistens oplysninger bruger Ekstra Bladet ikke metoden.

B.T.

Er udkommet siden 1916.

B.T. kalder sig "Danmarks Sportsavis"
og "Danmarks Sundhedsavis".

Læsertal:
Hverdage 315.000, søndage 393.000.

Bt.dk er Danmarks 10. mest besøgte website med 880.000 brugere per måned.

Antal redaktionelle medarbejdere: 114.

DJ-medlemmer på B.T. tjener i gennemsnit 40.000 kroner plus pension.