KOMMENTAR. Kig lige en ekstra gang på dit blad: Der er skåret en centimeter i såvel bredden som højden!

Forklaringen er, at PostDanmark har et tilbud, som det koster rigtig dyrt at sige nej til.

Postvæsenet vil fremover adressere alle de blade, postbudene skal bringe ud. Det til trods for, at trykkerierne i dag selv kan gøre det – og ofte til en lavere pris end PostDanmark. Tager man ikke mod PostDanmarks tilbud om adressering, får man et problem – et økonomisk problem. Så tager postvæsenet sig nemlig ekstra betalt for at bære bladene ud til læserne.

Så skulle man tro, at PostDanmark havde indkøbt en multi-fleksibel service-tunet adresseringsmaskine. Sådan er det bare ikke.

Måske har den indkøbsansvarlige ikke lige fået set, hvilken mangfoldighed af blade, forenings-Danmark udsender, måske var sælgeren meget overbevisende, eller måske var maskinen simpelthen bare billig. Fakta er i hvert fald, at PostDanmarks maskine ikke kan adressere blade, der er bredere end 23 centimeter. For øvrigt kan den heller ikke adressere bladene oppe på toppen af bagsiden, men skal absolut bruge hele den ene langside af bladet.

Derfor bad PostDanmark Journalisten om at lave sin bagside om. Da det var sket, opdagede PostDanmark, at Journalisten var 24 centimeter bredt og 30 centimeter højt. 24×30 var tidligere et klassisk mål inden for postvæsenet, men det er historie nu.

Bladet skulle simpelthen have skåret en centimeter af i siden for at passe ind i den nye adresserings-maskine. For at beholde proportionerne var vi nødt til også at skære en centimeter i toppen. Dertil kom et større re-layout, idet spaltebredder skulle ændres, annoncer laves om og tekstmængder tilpasses.

Og her er det nye blad så.

Problemerne med PostDanmark er sikkert kendte. Men lad os alligevel repetere følgerne af, at portostøtten blev fjernet: Portopriserne blev fordoblet, vi skal aflevere bladet til posthuset næsten halvandet døgn tidligere end hidtil, og PostDanmark skal nu bruge fire dage mod tidligere tre på at bringe bladet ud.

Dette var bare historien om Journalistens slankekur. Det hører dog med til historien, at vi faktisk godt kunne have beholdt vores hidtidige bredde på 24 centimeter og selv sørget for adressering – i hvert fald i teorien! Virkeligheden er, at det ville have kostet kassen. PostDanmark ville tage sig rigeligt betalt for, at vi dels var en centimeter bredere end det ønskelige, dels selv havde printet adresserne. Den løsning havde vi ikke råd til.

Og nej, det nytter ikke at skippe PostDanmark og opsøge andre distributører. Enten vil de ikke have så små oplag som Journalistens, eller også kan de ikke håndtere firma-adresser og postbokse, eller også er de ikke i stand til at ramme de rigtige brevsprækker tilstrækkeligt ofte.

Annelise Mølvig
Redaktør