Hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund har netop godkendt Journalisten.dk's budget for 2010, og du vil derfor fortsat kunne få din daglige nyhedsopdatering fra medieverdenen her på siden.
Journalisten.dk har oplevet en kraftig vækst gennem de sidste år og har fordoblet sit brugertal på bare to år. I oktober måned i år lagde mere end 59.000 mennesker vejen forbi.
Den succes har hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund nu belønnet ved at godkende bevillingen til Journalisten.dk for 2010. Det indebærer også en fortsættelse af den særlige satsning på web-tv, der har været vældig populært blandt brugerne.
Du vil derfor også til næste år kunne læse nyheder om medie- og kommunikationsbranchen på Journalisten.dk, der bliver opdateret flere gange dagligt. Dertil kommer vores store blog-univers, billedgallerier og web-tv.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.