search

Journalisten bliver dyrere og dyrere

Siden 2005 er fagbladet Journalisten blevet mere end tre gange så dyrt at drive. Det skyldes blandt andet færre annoncekroner og udgifter til Journalisten.dk. Det står i kontrast til Djøf's fagblad, der tjener penge til forbundet.

Siden 2005 er fagbladet Journalisten blevet mere end tre gange så dyrt at drive. Det skyldes blandt andet færre annoncekroner og udgifter til Journalisten.dk. Det står i kontrast til Djøf’s fagblad, der tjener penge til forbundet.

I 2005 kostede det 157 kroner af medlemmernes kontingent-indbetalinger at kunne få fagbladet Journalisten gratis ind ad døren. I 2011 kommer det til at koste 413 kroner. Fagbladet er således vokset til en markant post på forbundets udgiftsbudget.

Det skyldes at annonceindtægterne har været kraftigt faldende, og samtidig er udgifterne steget, blandt andet da man indførte Journalisten.dk som selvstændig enhed med egen redaktør.

»Vi håber at kunne hente nogle af de penge ind på webannoncer, som vi taber få annoncer på tryk. Men vi må nok erkende, at de penge aldrig kommer igen mi samme omfang. Derfor er Journalisten blevet gradvist dyrere for medlemmerne. Det er så en politisk beslutning, at Journalistens omkostninger skal være upåvirkede af faldende indtægter,« siger Journalistforbundets direktør Linda Garlov.

Den relativt store udgift på Journalisten står i direkte kontrast til medlemsmagasinet for Djøf-medlemmer – Djøfbladet – som de seneste år har tjent penge hjem til medlemmerne. Således gav bladet i 2009 et overskud på ni millioner.

Djøfbladets chefredaktør Stig Nielsen fortæller dog, at indtægter fra jobannoncer i den seneste tid har været faldende, og at man derfor er usikre på, om der vil komme overskud i 2011. Af samme årsag har man fjernet to udgivelser så man nu opererer med 20 årlige udgivelser.

Med et oplag på 73.000 – sammenlignet med Journalistens godt 15.000 – er Djøfbladet imidlertid også langt mere interessant i annoncørernes øjne.

»Vi er attraktive fordi vi rammer en niche. Skal du søge en djøf’er til et job, så rammer du dem bedre hos os end i noget andet medie,« siger Stig Nielsen.

Det er ikke et politisk krav at Djøfbladet skal give overskud, men Stig Nielsen fortæller, at man i øjeblikket begynder at øge sit fokus på webben, og i det øjeblik bladet gav underskud, kunne det meget vel resultere i at man reducerede antallet af udgivelser til at være et månedsblad.

Kigger man på Gymnasielærerforeningens fagblad Gymnasieskolen, ser Journalistens økonomi dog knap så slem ud til sammenligning. Gymnasielærerforeningen oplyser at bladet løbende får et årligt driftstilskud på omkring 6,5 millioner kroner – altså en kende mere end udgiften på 6,2 millioner, som Journalisten spiser af budgettet for 2011.

Til sammenligning har Gymnasieskolen et oplag på knap 13.000 – altså lidt over 2000 færre eksemplarer end Journalisten.

Læs artiklen om DJ’s udgifter fra det seneste nummer af Journalisten her: 61.561.000*

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen