Fagbladet her får ny journalist på redaktionen fra midten af september, hvor journalist Sebastian Goos altså skifter TV 2 på Teglholmen og Kvægtorvet ud med Gammel Strand.
Sebastian Goos har de seneste syv år været ansat på TV 2, hvor han både har lavet tv-nyheder og været journalist på tv2.dk.
På Journalisten skal Sebastian Goos dels skrive nyheder til journalisten.dk, dels skrive til magasinet.
Stillingen hos Journalisten blev ledig, da Andreas Marckmann Andreassen tidligere på året sagde op for at blive ansvarshavende chefredaktør hos Dansk Markedsføring.
JOBNYT: Efter sommer skifter jeg til @journalistendk, hvilket jeg glæder mig enormt meget til! Ambitionerne for fagbladet er tårnhøje, og jeg glæder mig til at være med til at rykke for vildt #dkmedier
— Sebastian Goos (@sebastiangoos) June 28, 2021