Hvad talte man om på debatsiderne i Journalisten for 40 år siden? Og hvordan talte man, ikke mindst?
Her er et par sproglige stikprøver fra skatkammeret.

"Band rigtigt
Børge Visby, Journalisten nummer 11/1970

Jeg er sikkert satans pedantisk og allerhelvedes bedrevidende, men det bandeord, der optræder så prominent i Ole Sippels, i øvrigt, udmærkede artikel i sidste nummer om pressens trængsler i Amman, "fucked shit", lyder pokkers falsk i mine øren. Jeg var ikke til stede, men kan Sippel have hørt forkert? Det hedder så gu da "fucking shit".

Det er i hvert fald den autentiske Fleet Street-version, og det er også mere rytmisk og mundret, prøv bare at sige den. Jeg nævner det blot, for at eventuelle andre danske kolleger, der gerne vil være vred på engelsk, skal vide, hvad de siger.

Fuck er et verbum, og perfectum participium lyder måske en anelse mere logisk end præsens participium i ovennævnte forbindelse, men dette allestedsnærværende ord er suverænt hævet over logik. "Fucking" er langt den mest anvendte form af ordet, brugt som adjektiv og adverbium synonymt med "bloody" og "damned", men stærkere.

Som sagt, det rene forbandede pedanteri, men skal man bande, skal man sgu bande ordentligt. Fanden gale mig."

"Lærestreg
Jørgen Steen, Journalisten nummer 9/1970

(…) Det er korrekt, at jeg ikke personlig talte med den pågældende negerpige. Men forkert, at artiklen var løgnagtig og byggede på fri fantasi. Alle oplysninger er fuldt bekræftede af den danske gymnasieelev, negerpigen opholdt sig hos på Fyn.

Jeg skal være den første til at beklage, at negerpigen er citeret for udtalelser, hun har givet til sin danske veninde.(…)".