Faggrænserne mellem journalister og teknikere styrter i disse måneder i Danmarks Radio. Radioteknikernes fag er simpelthen ved at forsvinde. Flere af teknikerne bliver nu journalister.

»En tekniker er en tekniker, en journalist en journalist, og I skal ikke pille ved hinandens områder.«
Sådan gengiver Pernille Gjede spillereglerne på uddannelsen til driftstekniker i DR, som hun afsluttede i 1987.
Men sådan er det ikke mere. I dag eksisterer driftstekniker-uddannelsen ikke længere. Og en journalist skal i dagens Danmarks Radio være sin egen tekniker, og omvendt skal teknikerne fungere som journalister.
»Det er jo typografernes situation om igen. Maskinerne overtager arbejdet,« betegner Pernille Gjede teknikerfagets status quo.
Hun arbejder i dag som studievært, reporter og researcher på Københavns Radio. Og medlemsskabet af Dansk Metal er byttet ud med et i Dansk Journalistforbund. Hun er det, man i DR kalder fagintegreret og har ligesom DR's godt 225 radio-driftsteknikere, om end frivilligt for hendes vedkommende, måttet sande, at radio-teknikerfagets dage i traditionel forstand er talte i takt med den digitale redigerings indtog i DR.

Fra ti til fire teknikere
Og det er sket hurtigere, end nogen havde regnet med. Det kan mærkes på teknikerbestanden. På Københavns Radio er de fire teknikere, hvor de for blot tre år siden var ti.
»For nogle år tilbage snakkede vi teknikere om, at om 15-20 år ville vores fag ikke eksistere længere. Og så gik der kun et par år,« siger Morten Lundgaard Christensen.
Han er tidligere tekniker på Københavns Radio, nu producer i udsendelsesredaktionen i TV-Byen. Han valgte at forlade Københavns Radio, fordi han ikke kunne komme overens med rollefordelingen for teknikerne i fremtidens radio, modsat Pernille Gjede:
»Før havde jeg meget samlebåndsarbejde. Tit var det bare at tage journalistens klip-pemanus, et bånd og så redi-gere helt alene. Nu er jeg med på første parket, og det er da sjovere, selv om jeg også har skullet synke et par gange, de første gange jeg gik ud med en båndoptager,« siger Pernille Gjede.

Hurtig harddisk
Pernille Gjede er én af de første teknikere, der har været igennem fagintegrationen. Hun kan nu – på baggrund af journalistisk efteruddannelse og sin tekniske baggrund – tage ud med sendevogn mutters alene og sende sine egne indslag i luften.
Omvendt kan journalisterne på Københavns Radio i dag både redigere deres egne indslag og selv sende dem fra et studie, hvor der før ikke blev lavet et indslag i DR uden teknikerhånd. Den frelsende engel for begge parter er superbrugeren, der har specialiseret sig i CAR-redigering – computerredigering. Superbrugeren træder til, hvis stationens medarbejdere har bøvl med deres maskiner. Og for adskillige af radioteknikerne vil et arbejdsliv som superbruger blive fremtiden.
Det er godt tre år siden, Københavns Radio som pilotprojekt gik i gang med at digitalisere stationen. Stationen har nu i godt halvandet år fungeret med sin nye identitet og rummer blandt andet to selvafviklingsstudier og omkring 25 digitale arbejdsstationer.
Med den digitale redigering har DR's ledelse øjnet mulighederne for at spare tid og mandetimer. Dels er det ulig meget hurtigere at redigere indslag på en computer end på analoge båndmaskiner. Dels er computeren nemmere at overskue – også for andre end teknikere. Skærmen gør redigeringen til en visuel proces. Oven i købet med fortrydelsesret. Et fejlklip kræver blot et 'fortryd', modsat båndredigeringen, hvor der skal minutiøs klistren til, hvis det går galt.
»Kreativiteten er for mit vedkommende vendt tilbage med harddisk-redigeringens hurtighed og mange muligheder,« siger Pernille Gjede.
»Og jeg tror, gevinsten ved fagintegrationen er, at teknikerne og journalisterne får større respekt for hinandens fag og kan hjælpe hinanden,« siger Pernille Gjede, der som hovedparten af de teknikere, JOURNALISTEN har talt med, tager positivt imod udviklingen. For de flestes vedkommende, fordi de altid eller hen ad vejen har haft lyst til at lave det indhold, som de ellers blot sad og redigerede.

Ikke længere uundværlig
En anden af de positive er tekniker Henrik Vilmar på Radio Syd i Åbenrå. Han har set udviklingen for teknikerfaget i øjnene.
»Der er ikke brug for teknikere mere i traditionel forstand. Jeg er ikke en gang sikker på, at vi overhovedet har brug for at have en hel teknikerstilling fremover,« siger Henrik Vilmar, som også er afgående tillidsmand for teknikerne på stationen, der lige for nylig er blevet digitalt køreklar.
Afgående, fordi Henrik Vilmar forventer snart at skulle på journalistisk efteruddannelse for bagefter at kunne indgå i Radio Syd som journalist. En efteruddannelse, som dels kommer til at foregå på Radio Syd med supplerende kurser i DR's eget uddannelsesregi og eventuelt også på Danmarks Journalisthøjskole. Her tilbyder man mediemedarbejdere, teknikere såvel som informationsmedarbejdere, en åben uddannelse i grundlæggende journalistik.
Henrik Vilmar betegner stemningen blandt sine tekniker-kolleger som 'overvejende positiv'. Men han har haft sine spekulationer over, hvad der skulle blive af ham.
»Jeg var da lidt i krise i en fjorten dages tid, da det gik op for mig, hvad min arbejdsplads var på vej ud i. For pludselig ville mit område forsvinde, og jeg følte mig ikke længere uundværlig,« siger Henrik Vilmar.
»Men Radio Syds ledelse forsikrede mig ret hurtigt om, at jeg stadig ville have et job på Radio Syd, journalisterne bakkede op, og jeg fik stillet efteruddannelse i udsigt.«

Frem på barrikaderne
Holder DR-ledelsens planer, så er DR for radioens vedkommende fuldt ud digitaliseret og fagintegreret inden år 2001.
Men for de teknikere, der er mere tøvende over for udviklingen, hersker der en frustreret stemning over forandringernes forløb. Det gælder både de, der har været igennem en integrationsproces som på Københavns Radio og de, der står over for den.
Frustrationen bunder blandt andet i en usikkerhed for fremtiden, frygten for egen utilstrækkelighed og fornemmelsen af at blive dårligt informeret ovenfra.
»Det kræver virkelig sin mand at være med, når ens arbejdsplads forandrer sig. Du skal være fremme på barrikaderne, nærmest før forandringerne sker og virkelig vide, hvad du vil for at få det gode job i fremtiden,« siger Morten Lundgaard Christensen, tidligere tekniker på Københavns Radio.
Da Københavns Radio stod over for omvæltningerne, formåede han ikke at sælge sine egne interesser tilstrækkeligt. Delvist fordi han ikke helt var klar over dem selv. For han gik ikke som Pernille Gjede med en indre journalist i maven. Samtidig havde han med årene bevæget sig mere og mere væk fra det rent tekniske og fungerede en overgang som producer. Og funktionerne som superbrugere var der rift om.
I hans vaklen holdt ledelsen, ifølge Morten Lundgaard Christensen på, at han 'havde sin styrke i den rent tekniske afvikling'.
Efter den melding overvejede han at forlade DR og lave noget helt andet, men fik så arbejde i TV-Byen som producer.
»Problemet er jo, at for den 'almindelige' tekniker i DR, så er der bare ikke andre steder at gå hen. En tømrer kan jo altid gå til en anden mester, hvis han er utilfreds med sin arbejdsplads.«

Teknikere bliver sorteper
Usikkerheden for fremtiden er Morten Lundgaard Christensen dog ikke ene om.
Måske især på Radioavisen står en del af de teknikere, JOURNALISTEN har talt med, i et frustrerende vadested.
»Det er ulig meget nemmere for en tekniker at blive integreret på en regionalstation end på Radioavisen,« siger Joyce Vestmark, tillidsmand for Radioavisens teknikere, og uddyber:
»Det er noget mere smertefrit at skulle forholde sig journalistisk til et program som 'Far, mor og børn' på en regionalstation end den benhårde journalistik på Radioavisen.«
»Og når ingen rigtig, hverken ledelse, medarbejderne eller mig selv for den sags skyld, synes at have et overblik over, hvad der egentlig skal ske på Radioavisen og hvornår, bliver teknikerne nemt sorteper. For i modsætning til journalisterne er deres fag jo ved at forsvinde,« siger Joyce Vestmark og gengiver en stemning blandt teknikerne af at blive for dårligt eller for lidt informeret af ledelsen om den konkrete fremtid.

Fyringer i baghovedet
Ifølge Ole Damgaard, konstitueret radiodirektør i DR, sker afklaringen forhåbentlig til efteråret. Han mener ikke, informationsniveauet fra ledelsens side har været for lavt.

»Det er svært at få det rigtige frem i folk. Eller at skulle sige til en person, at det, du laver her, har vi ikke brug for, hvad kan du i stedet? Og nogle kan jo ikke se sig selv i andre roller end den vante.«

»Men vi har ingen planer om at fyre folk. Og det er mere end smukke ord.«
Joyce Vestmark forstår dog godt, at medarbejderne og især teknikerne ikke umiddelbart tager løfterne for gode varer.
»Vi er i et stort opbrud. Og havde vi nu kunnet se tilbage på vores arbejdsplads som 'den gode, gamle', så havde folk ikke været så utrygge. Men det der i stedet ligger først i folks hukommelse, når de hører ordet rationalisering, er fyringsrunderne for et par år siden.«
Også Jørgen Stegmann, teknisk koordinator på Københavns Radio med en fortid i P3, mener, ledelsen bør mel-
de konkret og klart ud om fremtidsudsigterne. Han frygter på ledelsens vegne, at de bedste teknikere ellers forlader DR:
»Man har jo snakket om digitalisering i DR i lang tid. Og det er oplagt, at folk begynder at kigge sig om efter andre job, når der står rationalisering i overskrifterne. Og hvis teknikerne traditionelt set har tænkt, at DR var den eneste arbejdsplads, så har DR måske også lullet sig i søvn ved tanken om, at teknikerne gad at blive der for altid uanset hvad.«