Natalie Yahya Rosendahl havde kun været journalistpraktikant på Dagbladet Information i to uger, da hun i august 2015 meldte sig til at rejse på opgave i Tyskland. Her skulle hun dække en klimaaktion mod en af verdens største kulminer for avisen.

Aktionen er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor klimaaktivister fra hele verden mødes i en lejr tæt på brunkulminen Garzweiler. Natalie Yahya Rosendahl skulle følge livet i klima-lejren i et par dage, ligesom hun skulle dække selve aktionen, hvor aktivisterne ville forsøge at bryde ind i minen for at stoppe arbejdet.

Aktionen begyndte en tidlig morgen, fortæller Natalie Yahya Rosendahl. Gruppen af aktivister gik afsted i samlet flok iklædt hvide heldragter, mens de råbte slagord. Selv gik hun sammen med flere andre pressefolk bagved eller ved siden af en gruppe på cirka 200 af de i alt mere end 1.000 aktivister.

Billede af aktivister fra klimaaktionen ved Garzweiler-minen i 2015. Foto: Marius Becker/Polfoto

På vejen blev aktivisterne mødt af politi, og én for én blev de anholdt. De, der endnu ikke var tilbageholdt, fortsatte mod minen – og Natalie Yahya Rosendahl fulgte efter.

”Da vi når til kanten af minen og bevæger os ned ad skråningerne, begynder det at gå hurtigt med at få anholdt aktivisterne. Jeg går hele tiden lidt i hælene på dem, der er tilbage, mens jeg skriver på min blok. Men pludselig kommer en betjent op til mig og siger: ”Sæt dig ned”. Jeg bliver forvirret og svarer: ”Jamen, jeg er jo journalist”. Jeg tænker, at han måske ikke har set pressekortet om min hals. Men så lægger han hånden på min skulder og presser mig ned mod jorden,” fortæller hun.

”Helt forrykt at køre sag”

Natalie Yahya Rosendahl blev bagbundet med strips og endte med at sidde tilbageholdt i cirka tre timer sammen med de anholdte aktivister. Så vidt hun ved, er hun den eneste journalist, som blev anholdt.

”Jeg bliver ved med at sige, at jeg er journalist, og at jeg tror, der er sket en misforståelse. At det ikke kan være rigtigt, at jeg skal anholdes, når jeg dækker aktionen som en del af mit arbejde. Men det reagerer de ikke rigtigt på. På et tidspunkt er der endda en betjent, som tager pressekortet om min hals af og lægger det ned i min taske. Det er jo helt langt ude,” siger Natalie Yahya Rosendahl og tilføjer:

”Det absurde er også, at der var andre journalister til stede, da jeg blev anholdt, som endda filmede mig og interviewede mig, mens jeg sad der, uden at de blev anholdt.”

Efter tre timer blev hun sluppet fri og ført ud af minen. Derefter lavede hun sine interviews, rejste hjem, skrev artiklen – og glemte nærmest alt om sagen. Lige indtil hun 15 måneder senere, i januar i år, modtog et brev med en sigtelse fra statsanklageren i Mönchengladbach i Tyskland. Det kom bag på hende.

”Principielt er det jo helt galt at anholde en journalist, som dækker en aktion. Men jeg havde på fornemmelsen, at det var en misforståelse – at politiet ved en fejl havde anholdt mig i en stresset situation, og at der nok ikke ville ske mere i sagen. Men at de så vælger at køre en sag mod en journalist, som har dækket begivenheden, synes jeg er helt forrykt. Det har pressen jo lov til,” siger Natalie Yahya Rosendahl.

Advokat: Det handler om pressefrihed

Dagbladet Information har nu hyret advokat Claas Thöle fra NJORD Law Firm til at føre Natalie Yahya Rosendahls sag. Han forklarer til Journalisten, at hun er sigtet af statsanklageren i Mönchengladbach for ulovlig indtrængen på privat grund samt for at have gjort modstand mod politiet.

Natalie Yahya Rosendahl selv har svært ved at se, at hun med sin opførsel skulle have modsat sig politiet. Hun mener desuden, at hun tydeligt adskilte sig fra gruppen af aktivister.

”Aktivisterne havde hvide heldragter på, og de bar bannere og råbte slagord. Jeg var helt almindeligt klædt. Og jeg havde pressekort om halsen og blok i hånden. Det var tydeligt, at jeg var journalist og ikke aktivist, både på grund af min opførsel og min påklædning,” siger Natalie Yahya Rosendahl.

Tror du, de anholdte dig for bevidst at undgå pressedækning?

”Det er jo rent gætværk, hvad deres bevæggrunde har været. Men lige meget om det har været for at lukke pressedækningen ned eller ej, så kunne det jo være blevet resultatet, hvis de havde anholdt mig tidligere på dagen eller tilbageholdt mig i længere tid. Så uanset hvad synes jeg, det er en principiel sag,” siger hun.

Journalisten har siden torsdag i sidste uge forsøgt at få en kommentar fra anklagemyndigheden i Mönchengladbach. De er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Natalie Yahya Rosendahls advokat, Claas Thöle, fortæller til Journalisten, at han går efter at få hende frifundet.

”Ud fra mit kendskab til sagen har hun tydeligt adskilt sig fra gruppen af aktivister. Men det har politiet på ingen måde taget hensyn til i sigtelsen. Og selvfølgelig er der en forskel, når det er ens job som journalist, man udfører. Det handler jo om pressefrihed,” siger han.

Kan koste statsborgerskabet

Lige nu afventer Natalie Yahya Rosendahl og hendes advokat, hvad næste skridt i sagen bliver. Selv om Claas Thöle går efter frifindelse, forventer han ikke, at det bliver resultatet i første omgang. Han tror, at alle sigtede fra demonstrationen, der ikke tidligere har været straffet, vil få det samme bødeforlæg.

For Natalie Yahya Rosendahl har sagens udfald også betydning på et helt andet plan. Hun er nemlig ikke dansk statsborger, men er i gang med at søge om dobbelt statsborgerskab ved siden af sit tjekkiske statsborgerskab. Hvis den tyske sag ender med en bøde på mere end 3.000 kroner, risikerer hendes ansøgning om statsborgerskab at blive afvist med den begrundelse. Der vil i så fald gå tre-fem år, før hun igen kan søge.

”Det betyder ”bare”, at jeg ikke kan stemme til folketingsvalgene. Men det er i forvejen frustrerende ikke at have dansk statsborgerskab, når jeg taler bedre dansk end tjekkisk og har uddannet mig her og boet her hele mit liv. Så det er et irritationsmoment med den her sag,” siger Natalie Yahya Rosendahl.

Hendes advokat forklarer, at de vil gøre indsigelser, hvis sagen ender med bødeforlæg i første omgang. Herefter vil der blive indkaldt vidner og indhentet billeddokumentation i sagen – og så tror han på frifindelse.

”Men det bliver spændende at se, hvad en dommer og anklagemyndighed tænker om det,” siger Claas Thöle.