Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:56 07.06.2022 Ritzau

Journalist og forsker forsvinder i afsides del af Amazonas

En britisk journalist og en brasiliansk forsker har været savnet i omkring to døgn efter tur til Amazonas-junglen.

Det skriver den britiske avis The Guardian og nyhedsbureauet AFP.

Den 57-årige journalist Dom Phillips, der længe har været tilknyttet The Guardian, var i Amazonas’ afsidesliggende Javari-dal sammen med brasilianske Bruno Pereira. De var afsted for at researche til en ny bog.

De to skulle være vendt tilbage fra deres tur for at deltage i et møde søndag omkring klokken 9.00 lokal tid. Det oplyser to organisationer, der beskæftiger sig med indfødte befolkningsgrupper. Det skriver AFP.

Men godt to døgn senere er de to mænd fortsat savnet.

Phillips og Pereira havde angiveligt ”modtaget trusler” i sidste uge, oplyser organisationerne uden at give yderligere oplysninger.

SENESTE NYT

Flere nyheder