Det er fedt at blive citeret for sine nyhedshistorier på nettet. Men der er ingen grund til at juble, mener journalist på Washington Post. Han vil have procenter.
Da journalist Ian Shapira på Washington Post for nogle uger siden lavede en historie om en fremtrædende coach i Washington, blev historien straks citeret udførligt på nettet.
"Jeg må indrømme, at jeg havde en triumferende følelse," skrev Ian Shapira i en kommentar søndag om oplevelsen.
Således skrællede den populære hjemmeside Gawker Ian Shapiras nyhed med hud og hår uden at hente informationer fra andre kilder. Da Ian Shapira stolt fortalte sin redaktør, at historien havde sat nyhedsdagordenen, var redaktørens reaktion mere afmålt.
"De stjal din historie. Hvor er din vrede, mand?"
Ian Shapira begyndte at tænke på, hvor meget tid og arbejde han havde lagt i artiklens 1.500 ord – en hel dags arbejde. Hvor lang tid tog det Gawker at omskrive og genudgive den, finde de sjoveste citater og opnå mere end 9.500 klik, spørger han.
"Journalistik på et stort dagblad, er meget anderledes i forhold til, hvad der almindeligvis kræves på det vilde internet. Og dén vilde verden slår rigtig journalistik ihjel," skriver Ian Shapira.
Washington Post var citeret som kilde allersidst i artiklen. Men som Ian Shapira skriver:
"Ville en almindelig læser klikke på linket for at læse hele historien? Jeg ville næppe."
Ian Shapira foreslår, at websites som Gawker ikke blot skal blive bedre til at fortælle, hvor de har historierne fra. De skal også betale et mindre honorar, hvis de planker hele artiklen.
"Det ville være en fin gestus."
Og han skriver direkte til Gawker, at hvis de citerer hans historie og sælger annoncer på det, må de gerne sende The Post en check på en del af beløbet.
Ian Shapira skriver, at han ikke har noget imod, at andre websites omtaler hans oplevelser med at blive citeret. Bare de fortæller, hvor de har historien fra. I artiklen fortæller journalist på Gawker, Hamilton Nolan, at det nok tog ham en halv til en hel time at lave webnyheden.
Washington Post har været gennem fire sparerunder siden 2003.
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Principielt er jeg helt enig med Lars Greir - men vil lige henvise til denne historie, der startede ved Sjællandske, derefter Ritzau, hvor en masse aviser herefter følger op, herunder JP - og også www.halskraeft.dk som jeg redigerer. Jeg er i alt fald glad for at kunne linke. Jeg arbejder gratis og er interesseret i at min læsergruppe får så mange relevante informationer som muligt, hvad der kun lader sig gøre på denne facon.
http://jp.dk/indland/article1775320.ece
Vi kan godt blive enige om det meste, trods min polemiske stil, men:
Jamen det er ikke så svært. Opsæt betalingsmure omkring webstederne. Gør det umuligt at linke. Det vil være et interessant eksperiment, men næppe til gavn for gammelmedierne, hvad der nok er grunden til, at de ikke har gjort det.
Læs journalisten.dk idag ("Build The Wall"). Betalingsordningerne kommer. For der ER ikke andre nye forretningsmodel for de gamle medier. Deres gatekeeperfunktion og deres publiceringsekspertise er nul kroner værd i den nye internetøkonomi. Klassisk journalistisk arbejde er derimod en unik og specialiseret kompetence, som folk faktisk er vilde med. Betaling kan indføres på flere måder i den ny økonomi (Freemium, Micro, Subscriber, Syndication osv.).
@ Lars Greir
Tankevækkende - og lidt skræmmende. Jeg er stort set lodret uenig.
Hele blogsfæren og mange af de sociale medier ville være døddssygt tidsfordriv med ligegydlige youtubevideoer og rygter, hvis ikke man huggede, citerede og kommenterede journalistisk arbejde døgnet rundt.
Delvist korrekt, men tænk, hvis de ikke gjorde. Tænk hvis alle bloggere og deltagere i sociale medier var aldeles ligeglade med, hvad journalisterne skriver i gammelmedierne. Så kan det nok være, at der blev noget at tænke over.
Blogs og sociale medier er en del af mediebilledet - like it or not. Ind imellem bidrager de med noget originalt eller værdifuldt, ofte gør de ikke.
Men de linker stort set altid til deres kilder - hvad gammelmedierne stadig har meget svært ved.
Selvfølgelig er det tyveri, og journalisters arbejde burde tyverisikres.
Jamen det er ikke så svært. Opsæt betalingsmure omkring webstederne. Gør det umuligt at linke. Det vil være et interessant eksperiment, men næppe til gavn for gammelmedierne, hvad der nok er grunden til, at de ikke har gjort det.
Men hvorfor vil brugerne hellere læse gawker end washington post? Det er mio.dollar spørgsmålet for de gamle medier.
Det vil de heller ikke. De læser både Gawker og Washington Post. I gamle dage havde vi en eller to aviser. Nu har vi mange kilder. Jeg har over 500 i min feed-reader, og jeg skelner ikke mellem gammelmedier og andre.
I det konkrete eksempel kunne svaret være, at artiklen på Gawker er kortere, strammere og skrevet til nettet. Washington Post opdeler artiklen i tre sider (for at få flere sidevisninger), og der er alt for mange ord, ord, ord. Det er en irriterende tidsrøver med alt for meget fyld mellem pointerne.
Gawker gjorde det, Washington Post tilsyneladende ikke kan - skrev artiklen, som læserne vil have den.
På Media Days 08 skelnede David Weinberger mellem 'Their Media' og 'Our Media': Avis-sites er en del af 'systemet'. Vi bryder os ikke om medier som har autoritet og som koster penge henne i kiosken. Vi har mere tillid til en blikkenslager på facebook, reddit, gawker eller twitter, som har hugget et citat fra en lokalavis, som har planket historien fra et dagblad, som har set historien på TV. For så er det 'Our Media'.
Og gammelmediernes udfordring er at blive en del af "Our Media". Men det bliver man ikke med de der forkølede forsøg med et kommentarspor under artiklerne - hvor journalisterne selv er fraværende.
Alle journalister kan blive "blikkenslagere". Hvad holder dem tilbage?
Hele blogsfæren og mange af de sociale medier ville være døddssygt tidsfordriv med ligegydlige youtubevideoer og rygter, hvis ikke man huggede, citerede og kommenterede journalistisk arbejde døgnet rundt. Selvfølgelig er det tyveri, og journalisters arbejde burde tyverisikres.
Men hvorfor vil brugerne hellere læse gawker end washington post? Det er mio.dollar spørgsmålet for de gamle medier. På Media Days 08 skelnede David Weinberger mellem 'Their Media' og 'Our Media': Avis-sites er en del af 'systemet'. Vi bryder os ikke om medier som har autoritet og som koster penge henne i kiosken. Vi har mere tillid til en blikkenslager på facebook, reddit, gawker eller twitter, som har hugget et citat fra en lokalavis, som har planket historien fra et dagblad, som har set historien på TV. For så er det 'Our Media'.
Hvis Gawkers artikel er et rip-off, så er denne artikel også. Journalisten.dk har skrællet historien fra Shapiras kommentar, og der er ikke hentet informationer fra andre kilder. Fy, skamme.
Det ville ellers ikke være så svært at få andre vinkler:
<a href="http://www.niemanlab.org/2009/08/gawker-and-the-washington-post-a-case-study-in-fair-use/">Gawker and The Washington Post: A case study in fair use</a>.
<a href="http://www.mathewingram.com/work/2009/08/02/gawker-the-wapo-and-the-death-of-journalism/">Gawker, the WaPo and the death of journalism</a>.
<a href="http://econsultancy.com/blog/4344-journalism-s-challenge-pageview-economics">Journalism's challenge: pageview economics</a>.
Ifølge førstnævnte har Gawker planket 15 procent af ordene i Shapiras artikel, og der er i øvrigt ikke et men tre links fra Gawkers artikel til Shapiras.
Jeg tvivler på, at medier og journalister kan opnå noget ved at følge dette nasse-spor. Og at antyde, at de økonomiske problemer på Washington Post skyldes Gawker og lignende er ihvertfald ikke vejen frem.
Flere