I løbet af de seneste godt 10 år har han dog stået bag flere historier, som betragtes som totale fejlskud, der har udløst beskyldninger mod Seymour Hersh om, at han bringer konspirationsteorier.
”Jeg udtaler mig ikke om kilder.”
Sådan siger den amerikanske journalist Seymour Hersh i et interview med programmet ’Democracy Now’, efter han i forrige uge udgav en noget opsigtsvækkende historie om, at USA i samarbejde med Norge skulle stå bag sabotagen på Nord Stream-gasledningen.
Det er en historie, der i den grad har vakt debat. Ikke mindst om kilde- og dokumentationsgrundlaget i historien, der blev udgivet på siden Substack.
Indlægget beskriver i detaljer, hvordan USA og Norge i samarbejde planlagde angrebet. Der bliver dog kun præsenteret én anonym kilde, og der bliver ikke fremlagt yderligere dokumentation for påstandene.
DR fortrød telegram om historie
Kildegrundlaget i indlægget fra Seymour Hersh er så uigennemsigtigt, at en række andre anerkendte amerikanske medier har afholdt sig fra at omtale den, og herhjemme fortrød DR at have udgivet et telegram med en russisk reaktion på beskyldningerne.
”Hvis den historie er rigtig, er det virkelig opsigtsvækkende. Derfor er der også det større krav til dokumentation, der ikke kan bero på én anonym kilde,” sagde chefredaktør i DR Nyheder Thomas Falbe i den forbindelse.
Der er siden sidste uge sået alvorlig tvivl om Seymour Hersh’s historie fra flere sider. Den amerikanske regering har afskrevet den som fuldstændig fejlagtig og ren fiktion, og flere eksperter har påpeget, at der er flere huller i de forklaringsmodeller, der bliver opstillet.
85-årige Seymour Hersh modtog i 1970 Pulitzer-prisen for sin dækning og afsløringer under Vietnam-krigen, og han har i årevis været en anerkendt journalist med speciale i militær- og udenrigsanliggender.
I løbet af de seneste godt 10 år har han dog stået bag flere historier, som betragtes som totale fejlskud, der har udløst beskyldninger mod Seymour Hersh om, at han bringer konspirationsteorier.
Amerikanske aviser holder sig fra den
En af de kritikere, der hurtigt meldte sig på banen af historien om Nord Stream, er Eliot Higgins, direktør for og stifter af det hollandsk-baserede medie Bellingcat, der er specialiseret i faktatjek.
”Single Soruce Seymour (en-kilde Seymour, red.) kunne ikke engang få den publiceret af en redaktør med stjernenykker denne gang,” skrev han på Twitter kort efter udgivelsen af indlægget.
Men ifølge Seymour Hersh kunne han ikke drømme om at få den udgivet hos The New York Times, hvor han tidligere har været ansat. Han mener, at avisen har valgt klar side i krigen mellem Rusland og Ukraine.
”Jeg skammer mig over det efter alle de gode år, jeg har haft på The New York Times, men jeg ville slet ikke overveje at give sådan en historie til dem. De har besluttet, at Ukraine skal vinde krigen. Det er deres beslutning,” siger han i interviewet med USA Today.
Han afviser dog at udtale sig om dokumentation og kilder, men siger, at:
”Jeg er heldig. At jeg i 30-40 år har haft folk indenfor, som ikke bare er loyale i forhold til deres opgave, men som heller ikke er bange for at være kritiske. Det er den type kilder, journalister drømmer om. Dem har jeg haft for evigt og har det stadig,” siger Seymour Hersh.
Får tak på mail
Åbne datakilder kan ikke bekræfte, at Norge skulle have haft et skib i området ved Nord Stream, på det tidspunkt, som Hersh beskriver det i artiklen. Norges regering har også kaldt påstandene for nonsens. Da Seymour Hersh bliver spurgt til det, svarer han:
”Lad mig fortælle dig noget om Nicaragua.”
”Nogle af CIA-folkene ville gå i deres motorbåde og skyde fra dem og have en konkurrence og blære sig med det bagefter. Det er noget af det, der sker i skjulte operationer,” siger han.
Derefter fastholder han – uden at fremlægge dokumentation for det – at CIA leverede et kompressionskammer til den norske båd, og kalder regeringens afvisning for ’en dum løgn’.
Han fastholder trods kritikken, at historien er sand.
”Jeg har set på min mail. Jeg har set på min Gmail, og jeg har set hver dag, at flere og flere forskellige beskeder fra flere lande, der stemmer i. Det ser jeg,” siger han.
Informationstomrum
Efterforskningen af sabotagen på gasledningen skete i september sidste år og efterforskes blandt andet af PET og Københavns Politi. Tyskland er også i gang med sin egen efterforskning. Herfra lød det i starten af februar, at der foreløbigt ikke er noget, der viser, at Rusland skulle være blandet ind i det.
Der har til gengæld været meget stille fra danske myndigheders side, siden efterforskningen for alvor gik i gang. Og det er den slags informationstomrum, der danner grundlag for konspirationsteorier. Sådan lød vurderingen fra flere eksperter, Berlingske talte med, umiddelbart efter Seymour Hersh’s historie.
En af de eksperter er Flemming Splidsboel Hansen, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, der mener, danske myndigheder burde være mere kommunikerende om sagen.
”Fra at vi talte enormt meget om den, forsvandt den fuldstændig. Det er en underlig sag med masser af ubesvarede spørgsmål, og det giver grundlag for, at en masse andre fortolkninger kan fylde og få overraskende stor opmærksomhed,” sagde han til Berlingske.
Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, siger ligeledes, at den manglende information er noget af det, ”som skaber allermest grobund for konspirationsteorier”.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Desuden behøver det ikke at skyldes artiklen selv, at ingen store har villet bringe den eller arbejde videre med den. Det kan også skyldes, at mediernes dækning af Ukraine-krigen er mere ensartet end i noget lignende tilfælde, jeg har oplevet i flere årtier. "Journalisten" skrev faktisk det samme allerede den tredje april sidste år.
Det hed på forsiden: "Da politikerne stillede sig på Ukraines side, fulgte medierne med". Overskriften inde i vores blad var: "Glemte pressen de kritiske spørgsmål, da krigen rykkede tæt på Danmark?"
Lars Møller-Rasmussen