search

Journalist lønnet som kontorelev – 20.460 kroner om måneden

Lyngby-Taarbæk Kommune ville gerne ansætte Karen i seniorjob – men lønnen svarede til en andetårs kontorelev på HK-overenskomst. »I mit tilfælde levede kommunen ikke op til det, de skulle ifølge lovgivningen,« siger hun. Kommunen vil ikke give interview, men mener, at sagen er ”inden for reglerne”  

Da Karen i 2009 i en alder af 54 år mistede sit job, havde hun masser af gåpåmod. Hun havde ret til dagpenge i fire år og havde mange års erfaring fra journalistikkens verden.

Karen er ikke hendes rigtige navn. Journalisten kender hendes identitet.

Men Karen opdagede, at hun ikke længere var så attraktiv på arbejdsmarkedet, og anede en anderledes fremtid. Seniorjobbet.

»Tanken om et seniorjob gjorde mig tryg. Det var en garanti for at komme ud på arbejdsmarkedet igen, og det sikrede, at jeg ikke endte på bistandskontoret,« siger hun.

En opbevaringsplads

Karen ansøgte om seniorjob i december 2012 i Lyngby-Tårbæk Kommune. Kommunen havde på forhånd forklaret, at den ikke kunne tilbyde et journalistisk job.

Hun skulle starte i Virumhallerne, hvor hun skulle lave kontorarbejde. Den første måned måtte hun bruge sin private telefon og computer på jobbet. Og der var ikke meget kontorarbejde at lave, forklarer hun.

»Der gik ikke en dag, hvor jeg ikke tørrede borde af, lavede stoleopstillinger og tilbød min hjælp med alt muligt praktisk, men det var langtfra nok til at udfylde en arbejdsdag,« siger hun.

»Det værste var, at jeg bare var der for at være der uden noget at lave. Det går jeg altså ned på,« siger hun.

Hvorfor gik du med til det job, hvis du på forhånd havde læst om dine rettigheder?

»Jeg havde fået at vide af kommunen, at de ikke havde nogen journalistjob, og jeg vidste, at jeg var nødt til at tage imod arbejdet for ikke at stå uden indtægt. Derudover havde de jo forsikret mig, at der var nok at lave,« siger hun.

Løn som andetårs kontorelev

Karen blev ansat på en HK-overenskomst for kontor- og edbpersonale og fik 20.460 kroner om måneden. Det svarer til lønnen for en andetårs kontorelev og er ifølge hende 5.000 kroner mindre, end den lavest lønnede servicemedarbejder i hallen modtog.

Hun kontaktede Dansk Journalistforbund, men fik at vide, at DJ ikke kunne stille noget op, når hun var ansat på en HK-overenskomst.

»Jeg endte ud i en opbevaringsplads, indtil de kunne sende mig på efterløn,« siger hun.

Men ingen tvang dig vel til at tage et seniorjob, hvis du var så utilfreds med ordningen?

»For mig var der ikke noget alternativ. Jeg var røget ud af dagpengesystemet og havde de sidste tre år ikke kunnet finde et job. Jeg kunne have meldt mig ud af a-kassen og så være gået på kontanthjælp. Mentalt kunne jeg nok godt have klaret det system, men rent praktisk ejer jeg noget fast ejendom, som så skulle sælges, før jeg kunne få kontanthjælp,« siger hun.

DJ: Vi gør nok

Per Sørensen, faglig konsulent hos DJ, forklarer, at det er kommunen, der skal vurdere, hvilken overenskomst den enkelte seniorjobber skal på ud fra dennes erfaring og indholdet af jobbet.

Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund, kender ikke den konkrete sag. Men han mener generelt, at forbundet gør meget for at hjælpe medlemmer i seniorjob i kommunerne.

»Jeg mener som udgangspunkt, at vi gør nok for at hjælpe vores medlemmer i seniorjob. Der er information om ordningen på vores hjemmeside, og vi har faglige konsulenter, der sidder klar ved telefonen til at svare på spørgsmål,« siger han.

Og det er heller ikke DJ, Karen retter skytset imod:

»Nej, for alle de lovmæssige oplysninger kan man jo finde på a-kassens hjemmeside, ligesom a-kassen arrangerer informationsmøder om seniorjob-ordningen. Problemet er, at i mit tilfælde levede kommunen ikke op til det, de skulle ifølge lovgivningen,« siger Karen.

Journalisten har over flere dage forgæves forsøgt at få et interview med Lyngby-Taarbæk Kommune. I stedet har kommunens personaleafdeling sendt et skriftligt svar, hvor det blandt andet lyder:

”Kommunen udtaler sig ikke i personsager, men i forhold til seniorjobordningen er der tale om individuelle aftaler inden for reglerne.”

Skabte selv et nyt job

Efter tre måneder i Virumhallen tog Karen sagen i egen hånd og bød ind med idéer til, hvad hun kunne lave.

»Jeg vidste, at der i kommunens kommunikationsafdeling sad en masse djøf’ere, og jeg tænkte, at jeg kunne gøre mig nyttig som korrekturlæser. Så kunne jeg gøre deres akademiske sprog forståeligt for borgerne, og det blev aftalen,« siger hun.

Snart havde hun en stilling som kommunikationsmedarbejder. Hun læste korrektur, skrev artikler, lavede pressearbejde og fotograferede. Og da en journalistkollega stoppede i afdelingen, blev stillingen ikke genbesat.

»Det lå ligesom i luften, at de opgaver kunne Karen da lave,« siger hun.

Samme lave løn

Tallene på lønsedlen var dog de samme – HK’s laveste løntrin, selv om hun nu udførte journalistisk arbejde.

Selv om seniorjobordningen i realiteten er finansieret af staten via et direkte tilskud på 138.320 kroner årligt og med bloktilskud, der dækker resten af lønnen og udgifterne, kan kommunerne have interesse i at ansætte seniorjobbere til lavere løn.

Det forklarer Verner Sand Kirk, direktør i AK-samvirke, brancheorganisation for danske a-kasser.

»Bloktilskud er noget, alle kommuner får, og pengene i puljen er ikke øremærkede. Det betyder, at hvis kommunen bruger færre penge på lønninger til seniorjobbere, så har de penge til noget andet,« siger han.

Dansk Journalistforbund forklarede Karen, fortæller hun, at hvis hun kunne dokumentere, at hun lavede mere end 50 procent journalistisk arbejde, ville DJ forsøge at få hende flyttet til DJ’s overenskomst med Kommunernes Landsforening.

Men det turde hun ikke.

»Jeg var bange for, at jeg ville blive sendt ud i en ny hal og kukkelure, hvis jeg brokkede mig. Det turde jeg simpelthen ikke,« siger hun.

»Nu havde jeg endelig fået sammensat et job, der gav mening,« siger hun.

Kom på dagpenge igen

Da Karen hørte om et vikariat på ordinære forhold i en anden afdeling i kommunen, slog hun til. Hun fik vikariatet og nåede at optjene timer nok til en ny periode på dagpenge.

»Det eneste, jeg tænkte på, var at optjene timer til en ny dagpengeperiode. Jeg ville ikke tilbage i et seniorjob, hvor jeg ikke blev ordentligt betalt for mit arbejde,« siger hun.

I dag er Karen på dagpenge, arbejder lidt freelance og søger stadig et fast job.

 

Kommentarer
9
Jesper Bech Pedersen
15.08.16 12:22
Jeg fatter ingenting. Da hun
Jeg fatter ingenting. Da hun overtager jobbet i kommunikationsafdelingen - hvorfor bliver hun da ikke fastansat efter normale vilkår? Hvorfor slutter historien ikke lykkeligt der? For kommunen havde det vel givet samme resultat i enden. Nu skal de jo bare ud at ansætte en ny til samme pris, som det havde kostet at hyre "Karen"? Eller hvad?
Fremhævet af Journalisten
Victoria Poulsen
15.08.16 14:31
@Jesper Bech Pedersen:

@Jesper Bech Pedersen:
Kommunen har en klar økonomisk interesse i at fastholde Karen på seniorjobordningen frem for at ansætte hende ordinært. Derfor kan det ikke betale sig for dem at ansætte hende på ordinære vilkår, da hun så ville skulle have højere løn, ligesom de ville miste tilskuddet fra seniorjobordningen og dermed selv dække lønudgifterne. Tilskuddet fra seniorordningen er jo ikke øremærket, så hvis de kan holde Karen (og andre) på lavest mulige løn, er der flere penge, de frit kan bruge på andre ting.
Fremhævet af Journalisten
Karin Bech
15.08.16 18:32
Jeg bor i Lyngby-Taarbæk
Jeg bor i Lyngby-Taarbæk Kommune og kæmper nu med en frist på 2 uger for at genoptjene dagpengeretten, så jeg kan undgå seniorjob i en kommune, der i mange år har behandlet seniorjobbere uanstændigt - og sandsynligvis tjent kassen på det.
I modsætning til "Karen", er jeg hverken blevet inviteret til møder om seniorjob i A-kassen eller fået relevant information fra A-kassen eller DJ. Tvært imod: Ingen information overhovedet - og når jeg har stillet konkrete spørgsmål til AJKS om, hvordan jeg jeg fx skal agere for at få registreret de arbejdstimer, jeg har fået løn for som freelancer her de seneste måneder, har svarene været mere end mangelfulde (= ubrugelige).
Ej heller har jeg fået brugbare svar på forespørgsler til A-kassen om muligheden for - hvis jeg ikke når at genoptjene 1924 timer - at blive deltids A-kasse-medlem og de eventuelle konsekvenser af samme for efterløn osv. Det er som sagt ej heller til at finde på A-kassens hjemmeside.
Meget lidt imponerende - men det er da flot, at formanden mener, at DJ gør meget for at hjælpe medlemmer i seniorjob. Kan vi få bare et enkelt konkret eksempel på, hvad DJ gør?
Fremhævet af Journalisten
Karin Bech
16.08.16 05:08
PS:

PS:
I øvrigt mærkeligt, at I skriver om arbejdsmarkedsydelse i boksen. Den eksisterer ikke mere.
Fremhævet af Journalisten
Lars Werge
16.08.16 07:12
Kære Karin Bech,

Kære Karin Bech,
Du efterspørger de konkrete eksempler: AJKS og DJ har afviklet et møde for de medlemmer af AJKS (dvs. også fra KS og andre fagforeninger), det var relevant for. Her et par stykker:
DJ har eksplicit støttet opbygningen af et netværk efterfølgende.
AJKS rådgiver AJKS-medlemmerne om frister for ansøgning af seniorjob.
DJ rådgiver DJ's medlemmer i f.t. kontrakt, lønniveau etc.
MVH Lars Werge
Fremhævet af Journalisten
Karin Bech
16.08.16 07:47
Hej Lars:

Hej Lars:
1) Jeg har ikke fået nogen invitation til møde fra AJKS/DJ.
2) Jeg er med i seniornetværket. Det er seniormedlemmer, der selv har oprettet det, og initiativtagerne siger, at de kun har fået minimal hjælp fra DJ. Vi har efterfølgende oprettet en Facebook-gruppe for seniorer, jeg har ikke oplevet nogen støtte fra DJ i det fortsatte arbejde.
3) Rådgivningen fra AJKS består af et standardbrev med datoer for, hvornår jeg kan søge seniorjob. Det vidste jeg godt i forvejen. Kort efter dette standardbrev sendte AJKS i øvrigt et andet standardbrev om, hvornår jeg mistede dagpengeretten. Dér havde de vist lige glemt, at jeg var berettiget til seniorjob.
4) Hvem, hvad og hvornår, rådgiver I medlemmer om kontrakter, lønniveau? Det har jeg ikke hørt en lyd om, selv om jeg kunne havde søgt seniorjob fra for et par måneder siden.
Hilsen Karin
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
16.08.16 10:08
Kære Karin

Kære Karin

Tak for kommentar.

Du har ret i, at hvis man har mistet sin dagpengeret fra 4. juli 2016, har man ikke længere mulighed for at få arbejdsmarkedsydelse.

Men hvis man er syg, på barsel eller i arbejde kan overgangen til arbejdsmarkedsydelsen udskydes med op til 26 uger.

Der kan derfor være medlemmer frem til årsskiftet, som kan få arbejdsmarkedsydelse i 13 uger.

Det betyder kort sagt, at disse medlemmer ikke kan komme i seniorjob, før denne mulighed for arbejdsmarkedsydelse er udnyttet.
Fremhævet af Journalisten
Karin Bech
16.08.16 10:36
Hej Øjvind,

Hej Øjvind,

Vi kan vist så være enige om, at det kun er undtagelsesvis og i meget få tilfælde, at man kan få arbejdsmarkedsydelse.

Ordningen blev lavet for at "redde" folk, der var ved at ryge ud af dagpengesystemet, men overordnet set eksisterer denne hjælpende hånd (heller ikke) mere.

Hilsen
Karin
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
16.08.16 10:55
Kære Karin

Kære Karin

Helt sikkert. I det hele taget er det jo ikke belyst, hvor mange medlemmer, der er på seniorjobordningen. Derfor synes jeg det er fint, at vi også får de detaljer med, der i sidste ende kan være afgørende for den enkelte.

Mvh
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen