Den fransk-afghanske journalist Mortaza Behboudi er blevet løsladt fra Pul-e-Charckhi-fængslet i Kabul efter 284 dages anholdelse.
Det skriver organisationen Reporters Without Borders (RSF) i en pressemeddelelse.
Journalisten var tiltalt for ulovlig støtte til udlændinge og for at krydse grænsen til et andet land. Ved retsmødet frafaldt alle anklager.
”Løsladelsen af Mortaza Behboudi er en kæmpe lettelse for hans kone Alexandra, for hans venner og kollegaer og for alle fortalere for pressefrihed. Det er enden på en smertefuld prøvelse og en konstant bekymring i ni måneder,” siger Christophe Deloire, generalsekretær for RSF, i pressemeddelelsen.
Mortaza Behboudi blev anholdt to dage efter at være rejst i Afghanistan i januar.