Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:30 19.07.2022 Anna Sol Jørgensen

Journalist idømt tre års fængsel i Myanmar

Freelancejournalisten Nyein Nyein Aye er blevet idømt tre års fængsel i Myanmar.

Det er en militærdomstol i Yangon, der har kendt journalisten skyldig i at ‘skabe frygt, sprede falske nyheder og opfordre til kriminalitet mod en regeringsansat’, lyder det ifølge pressefrihedsorganisationen Reporters Without Borders (RSF) i dommen.

Nyein Aye var freelancer for flere medier, da hun blev anholdt den 15. januar, herunder Mizzima News, der er blevet gjort forbudt efter militærkuppet i Myanmar i 2021.

Det er en dom, som vækker fordømmelse fra RSF.

“Efter den store bølge af anholdelser efter kuppet i februar 2021, ser vi nu en stigning i antallet af domme, der bliver udstedt bag lukkede døre af militærdomstole, der nærmest opfører sig som en fabrik,” siger Danial Bastard, leder af RSF’s afdeling i Asien.

67 pressefolk i Myanmar sidder i øjeblikket fængslet, og RSF opfordrer FN til at fokusere og reagere på retsforfølgelse af journalister i landet.

SENESTE NYT

Flere nyheder