I Norge er de helt sikkert gode til mange ting, men de er uofficielt verdensmestre i én ting: Langsomt fjernsyn.

Seere i tusindvis har haft blikkene stift rettet mod skærmen på flere timer lange togture fra Bergen til Oslo eller fulgt med live på et kamera, der blot filmede stævnen af den relativt langsomt sejlende færge Hurtigruten, der sejler langs Norges lange kyststrækning.

Men nu er en ny superstjerne måske på vej til at vinde nordmændenes gunst:

Stjernefrøet er fiskeørnen Fru Rauer, som i skrivende stund på skift med Hr. Rauer ligger og ruger på tre æg i en rede med en penthouseværdig udsigt til Oslofjorden.

For det statsejede NRK har nemlig besluttet at folde Fru Rauers rejse fra Norge til det vestlige Sahara og tilbage igen ud som digital fortælling. Og det blev muligt, fordi biolog Rune Aae havde monteret en satellitsender på fuglen i 2019 i forbindelse med et større forskningsprojekt.

En tilfældig fiskeørn

Bag den journalistisk del af projektet står blandt andre journalist Martin Skjæraasen, der arbejder for NRK’s redaktion for digitale fortællinger.

Og det var faktisk lidt et tilfælde, at det endte med at blive fiskeørnen, der blev hovedpersonen. Først overvejede de at følge en isbjørns vandring eller en elg.

”Men vi kom så på idéen om at følge en trækfugl med satellitsender, fordi det var et godt udgangspunkt for at fortælle om de udfordringer, som vores fugle møder på den lange rejse sydpå, da det går rigtig dårligt for mange forskellige fuglearter, som vi også skriver i artiklen,” siger han.

I ørkenen i Sahara overnattede NRK-holdet i et telt, hvor de lå klar med en telelinse for at dokumentere Fru Rauers færd. Foto: Privat

Det er dermed ikke bare blevet til en fortælling til brugere med ornitologisk interesse, men også en historie om, hvordan klimaforandringer, menneskeskabt infrastruktur som vindmøller og mange andre faktorer er med til at true klodens dyrebestand.

Og på nuværende tidspunkt er historiens centrale fortælling som longread nået ud til 350.000 læsere, fortæller Martin Skjæraasen.

Men brugerne kan altså også følge med på et direkte feed, der viser Fru Rauers gøren og laden i reden.

Inspireret af ”piipshow”

Brugerne kan også stille spørgsmål eller klikke på nogle af de forskellige highlight-klip, hvor en måge for eksempel forstyrrer husfreden i reden for de to fiskeørne.

Og den del bygger faktisk på en tidligere idé, hvor NRK sendte et såkaldt ”Piipshow”, hvor fugle kunne flyve ind i et fuglehus med livesending. Her kunne man blandt andet se to fugle have samkvem i en miniaturebar.

For Martin Skjæraasen og NRK handler det om at bruge digitale virkemidler til at vække brugernes interesse for naturstoffet.

”Når du pludselig får historien til at handle om en konkret hovedperson, så har vi mange flere muligheder for at fortælle. Vi kunne bygge en fortælling op på en helt anden måde, end hvis vi skulle skrive om fugle generelt,” siger han.

Og det betød også rent praktisk, at han selv rejste til Afrika for at finde Fru Rauer dernede ved hjælp af satellitsporingen.

Nervøs for fuglens skæbne

Herfra kunne han i longreaden fortælle, at klimaforandringerne er med til at gøre det svært for fuglene at trække.

For når foråret kommer tidligere i den nordlige del af verden, har fuglene i Afrika ingen chance for at vide det. De bruger nemlig den lokale daglængde og temperatur til at tilrettelægge, hvornår de skal rejse nordpå, og hvis de kommer for sent, kan det være svært at finde føde til ungerne.

Her ses Martin Skjæraasen (th.) i selskab med NRK-fotograf Javier Ernesto i Gibraltar, hvor Fru Rauer krydsede over fra Europa til Afrika. Foto: Privat

Sådan en detalje indgår i den samlede fortælling om Fru Rauer, som Martin Skjæraasen ad flere omgange var nervøs for.

For det var også risikabelt at binde historien op på en enkelt karakter, fortælle Martin Skjæraasen:

”Man var jo afhængig af, at hun ikke døde undervejs. Der var mange usikkerhedsmomenter, der gjorde det udfordrende, men det gik heldigvis godt. Og man kan så også sige, at hvis den var død undervejs, så kunne vi have gjort en journalistisk pointe ud af det,” lyder det fra Martin Skjæraasen.

Han kan desuden fortælle, at Fru Rauers æg efter planen udklækkes i begyndelsen af juli måned, og at man til den tid forhåbentlig kan følge den proces på den direkte stream.

Rettelse klokken 15.31: Der er tilføjet en oplysning om biologen Rune Aaes arbejde og foretaget en rettelse i antallet af besøgende til longreaden.