Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:03 13.05.2021 Christian Lindhardt

Journalist fra bandlyst medie skal i fængsel

Under en demonstration mod militærstyret i Myanmar blev en journalist anholdt og tæsket. Nu skal han i fængsel, skriver Ritzau.

En militærdomstol i Myanmar har givet ham tre års fængsel på grund af hans artikler.

Det oplyser journalisten Min Nyos arbejdsgiver, Democratic Voice of Burma (DVB), ifølge nyhedsbureauet AP.

Militæret i Myanmar, der overtog magten i landet ved et kup i februar, har trukket DVB’s senderettigheder tilbage og forbudt mediet at rapportere på alle former for platforme i landet.

Forrige gang, Myanmar var underlagt et militærstyre, fungerede DVB som et ulovligt oppositionsmedie.

DVB sendte fra Thailand og Norge og var i eksil indtil 2011, hvor en ny medielov åbnede for, at mediet kunne vende tilbage til Myanmar, der tidligere hed Burma, og sende frit.

SENESTE NYT

Flere nyheder