Journalist fik en overhaling af Grækenlands premierminister: Nu er hun symbolet på presse­frihedens forfald i landet

Den hollandske journalist Ingeborg Beugel har forladt Grækenland, fordi hun frygtede for sit liv. Det begyndte med et skarpt spørgsmål til landets premierminister

”Jeg vil ikke acceptere, at du kommer ind i denne bygning og fornærmer mig og det græske folk.”

Sådan lød ordene fra den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, til et pressemøde i november sidste år. Den hollandske journalist Ingeborg Beugel havde netop stillet spørgsmålet: ”Premierminister Mitsotakis, hvornår stopper du med at lyve? Vær venlig ikke at fornærme min og andre journalisters intelligens.” Hun anklagede ham og hans regering for at bruge pushbacks mod asylansøgere og var træt af, at han blev ved med at benægte og aflede opmærksomheden på trods af stærke beviser.

Den ophedede udveksling gik verden rundt og blev startskuddet til, hvad hun selv beskriver som en ”hadkampagne”.

Pushbacks

Pushbacks er en betegnelse for det, der sker, når en stat tvinger flygtninge og migranter tilbage over den grænse, de har krydset, uden at lade dem bruge deres ret til at søge asyl eller på anden måde behandle deres sag. Pushbacks er i strid med den europæiske ­menneskerettigheds-konvention.

Hundredvis af dødstrusler

Allerede 30 minutter efter pressemødet dukkede hendes personlige oplysninger op på sociale medier, og hun blev tilsendt hundredvis af dødstrusler. Ugen efter forlod Ingeborg Beugel landet på det hollandske udenrigsministeriums opfordring, fordi de ikke længere kunne garantere hendes sikkerhed, og fordi hun frygtede for sit liv. Det land, hvor hun har levet og arbejdet i fire årtier.

Selv om det har haft store personlige omkostninger for hende, mener Ingeborg Beugel, at regeringen gik lige i fælden.

Episoden skabte så meget opmærksomhed omkring pushbacks, at regeringen ikke længere kunne lade være med at tage stilling til anklagerne.

”De bruger så meget energi på at opretholde den her kæmpe løgn om, at de ikke bruger push­backs, selv om beviserne ikke kan benægtes. Og så kommer den her dame i en rød hat og ødelægger det hele for dem,” siger Ingeborg Beugel til Journalisten med henvisning til sin hovedbeklædning til pressemødet.

Episoden er sidenhen blevet et symbol på, at pressefriheden er under pres i Grækenland. Og på papiret har pressefriheden også leveret til dumpekarakter. Fra 2020 til 2021 faldt Grækenland fem pladser på Journalister uden grænsers (RSF) indeks over pressefrihed fra en 65. plads til nummer 70. Organisationen kaldte i forbindelse med sin årlige rapport Grækenland for ”en farlig cocktail for pressefrihed”.

Forringede arbejdsvilkår 

Fagbladet Journalisten har været i kontakt med flere journalister i Grækenland, som beretter, at deres arbejdsvilkår er blevet forringet i de seneste år. Det er sjældent, at de får adgang til grænseområder og flygtningelejre, selv om de har ret til at ansøge om adgangstilladelse. Samtidig er mange blevet anholdt og taget til afhøring på politistationen i forbindelse med, at de har arbejdet i felten, og de har fået indhold slettet fra deres SD-kort af politibetjente på stedet.

”Jeg er meget pessimistisk, når det kommer til pressefriheden i Grækenland. Det bliver værre dag for dag, og det er kun rigtigt begyndt, siden Mitsotakis kom til magten,” siger Ingeborg Beugel.

Ingeborg Beugel har fået kritik for måden, hun formulerede sit spørgsmål på. Hendes aktivistiske arbejde bliver brugt som grund til at miskreditere hendes troværdighed som journalist. Hun har blandt andet taget en afghansk asylansøger ind i sit hjem.

”Det er en absurd anklage, at man ikke kan tage en afghansk dreng under sine vinger uden at være aktivist — og dermed ikke en objektiv journalist. Mine artikler er topkvalitet, og min chefredaktør ville aldrig lade noget slippe igennem, der ikke er pålideligt,” siger hun.

Dokumentaren om pushbacks

En anden journalist, der har været udfordret i at lave kritisk journalistik i Grækenland, er dokumentaristen Daphne Tolis.

Hun har lavet adskillige dokumentarfilm om flygtningesituationen i landet for medier som BBC og VICE News. Det var en af hendes film om pushbacks, som Ingeborg Beugel henviste til under pressemødet i november. I filmen brugte hun videoklip, hun fik tilsendt af asylansøgere fra øjeblikket, hvor den græske kystvagt sendte dem tilbage i havet.

På en café med udsigt ud over havet i Lesbos’ hovedstad Mytilini griner hun og peger på caféens skilt. Shipwreck café hedder den. ”Dét navn er meget sigende for pressefrihedens tilstand i Grækenland,” siger hun.

<span class="rodt">Journalist fik en overhaling af Grækenlands premierminister: </span>Nu er hun blevet et symbol på presse­frihedens forfald i landet 1 Dokumentaristen Daphne Tolis blev truet af politifolk, da hun lavede en film om flygtningesituationen i Grækenland. Foto: Sebastian Skov Andersen

Stedet minder hende om en oplevelse for et år siden, hvor hun var på Samos havn for at producere en dokumentar om øens politik med et tv-hold fra VICE News. På vej ud fra et pressemøde mistede øens borgmester, Georgios Stantoz, besindelsen og slog ud efter folks telefoner, og Daphne Tolis’ crew begyndte at filme. Snart begyndte borgmesterens tilhængere at råbe og skubbe til tv-holdet, og det kulminerede i, at nogen rev et kamera ud af hænderne på en af fotograferne.

”De smadrede det ned i jorden, og så hørte vi en mand råbe ”Smid det i havnen! Smid det i havnen!” — og pludselig lå det på bunden af havet,” husker hun.

”Hele tiden sad der kampklædte betjente og kiggede på. På et tidspunkt bad vi dem om hjælp, og så skubbede en af dem os bare tilbage i mængden. Så gik de lokale helt amok.”

Daphne Tolis fortæller, at hun to gange er blevet anholdt eller tilbageholdt i forbindelse med feltarbejde ved grænseovergangen til Tyrkiet i Evros, hvor tusindvis af asylansøgere hvert år forsøger at krydse grænsen. Hun har også oplevet, at politimænd har slettet video fra hendes SD-kort, der blandt andet viste en kystvagtsbåd, der sejlede fra havnen i Samos.

Ét minde, som står klart i hendes erindring, er, da hun tog alene til Evros ved fastlandsgrænsen. Her blev hun konfronteret af flere politifolk, som truede hende med anholdelse og advarede hende mod at komme igen. De noterede sig hendes nummerplade og sagde, at de nu vidste, hvem hun var.

”De sagde, at hvis de nogensinde så mig her igen, så ville jeg komme i store problemer,” siger Daphne Tolis.

Regeringen værner ikke om den frie presse

I november sidste år lækkede en whistleblower en række dokumenter, som viste, at den græske efterretningstjeneste havde bedt om at få oplysninger på en unavngiven græsk journalist. Journalisten dækkede ifølge lækket migration og var i gang med en historie om en 12-årig asylansøger, hvis kunst den franske avis Le Monde havde printet. Da han læste artiklen, kunne Stavros Malichudis, journalist hos det græske undersøgende medie Solomon, med det samme genkende sin egen historie. Det var ham, der var blevet overvåget. Dog fremgår det ikke tydeligt, hvilke metoder efterretningstjenesten havde brugt. Stavros Malichudis mener, at myndighederne har informationer om ham, som de kun kan være kommet i besiddelse af ved at have aflyttet og overvåget hans telefon.

”Vi joker altid med at sige ’hej’ til politiet, når vi snakker i telefon, hvis nu de lytter med,” siger Stavros Malichudis til Journalisten.

”Jeg tror, den græske regering ser pressen som et redskab til at blive ved magten,” siger han. ”Jeg ved, det lyder voldsomt, men jeg tror ikke, de går så meget op i at bevare og beskytte den frie presse og demokratiet,” siger Stavros Malichudis.