Krisekommunikation

Journalist bag ny bog kritiserer myndigheders krisekommunikation

Det er for sent, hvis myndighederne først kommunikerer, når krisen er der, mener forfatter bag ny bog. Beredskabsstyrelsen mener, at det er en balancegang mellem information og utryghed

Staten og myndighederne informerer først den danske befolkning om kriser, når vi står i en akut situation, og det er for sent.

Det mener journalist, tidligere DR-chef og forfatter Per Bjerre, der i sidste uge udgav bogen ’Hvis Nu’.

”Det er en praktisk guide-bog, som gør, at man måske kan blive mere tryg. Nogle af mine venner har spurgt, om jeg ønsker at gøre folk bange, men min intention er det modsatte: Jeg vil gerne give dem ro på,” siger Per Bjerre.

Bogen fortæller både om, hvordan man kan forberede sig selv på krisetider uden strøm, varme og vand, og hvis vildt vejr eller krise eller krig tæt på Danmark lammer dele af samfundet.

Myndighederne undervurderer behovet for information

Selv om udgivelsen af bogen falder sammen med krigen i Ukraine, kom inspirationen til at skrive en bog om kriseberedskab allerede til Per Bjerre under coronanedlukningerne.

”Jeg har arbejdet meget med beredskab, så jeg tænkte, at det her kan jeg godt fortælle noget om, for myndighederne har ikke så meget at byde på,” siger Per Bjerre.

Han er medforfatter af DR’s plan for nationale katastrofer, har været med i kriseledelsen hos Folkekirkens Nødhjælp og har i tre årtier arbejdet med forskellige slags kriseberedskab i ind- og udland.

Han mener, at myndigheder som Beredskabsstyrelsen undervurderer befolkningens behov for information i tilfælde af større nedbrud i samfundet.

”Det virker til, at myndighederne mener, at man ikke behøver at gøre noget nu, fordi der ikke er en akut situation. Det virker til, at de synes, at hvis der sker noget, kan vi nå at melde noget ud, men det er for sent at gøre noget, når det sker. Det havde de godt held med under corona, men hvad så hvis det er elnettet eller teknologi, der bryder sammen,” spørger Per Bjerre.

Kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen Lars Aabjerg Pedersen mener, at der er mange meninger, når det kommer til, hvor meget man skal informere forebyggende, men at styrelsens forebyggende information afhænger af efterspørgsel.

”Det, vi gør, det er, at vi har nogle generelle råd og nogle mere specifikke råd, som ligger på hjemmesiden. Men vores erfaring er også, at de først for alvor kommer i spil, når der er en anledning til det. Når DMI varsler storm, går vi ud proaktivt med de råd, vi nu har ved en storm. På den måde kommer rådene ud og leve, når det er aktuelt,” siger Lars Aabjerg Pedersen.

Han tilføjer, at det også handler om en balancegang, når det kommer til krisekommunikation.

”Det vigtigste i det her er at ramme den balance, hvor man på den ene side informerer folk, men ikke skaber utryghed, der ikke er grund til. Det er balancegangen mellem, at folk er opmærksomme på, at der er noget, man kan være forberedt til, og at folk er bange,” siger Lars Aabjerg Pedersen.

Fanger folks interesse

Ifølge en måling foretaget af Epinion for DR Nyheder i marts føler hver anden dansker sig ikke godt nok informeret om, hvordan de skal forholde sig i forskellige landsdækkende nødsituationer.

”Jeg tror, behovet for information om det her emne forbliver. Det er ekstra presserende på grund af Ukraine, men jeg tror, der vil være et behov også for at vide, hvad der sker, når teknologien ikke virker,” siger Per Bjerre.

Han mener, at både situationen i Ukraine og forløbet med Covid-19 har ændret danskernes tankegang.

”For otte år siden blev folk fjerne i blikket, når vi snakkede om det, men nu har jeg folks interesse,” siger Per Bjerre.

Men det er jo langt fra alle danskere, der kommer til at købe din bog. Kommer den rent faktisk til at betyde noget?

”Den vil betyde meget for dem, der køber den, for det er folk, der allerede tænker over det. Det, jeg allerhelst vil have på sigt, er, at de danske myndigheder udgav noget lignende og gjorde et eller andet, så man har noget liggende.”

I Beredskabsstyrelsen har man lige nu ikke planer om at udgive noget fysisk, men Lars Aabjerg Pedersen vil ikke udelukke muligheden.

”Der kan både være for og imod det. Skriftligt, fysisk materiale kan blive forældet. Du kan ikke tilpasse det i en situation, som du kan digitalt. Så er jeg helt med på, at skulle al strømmen og internettet gå, så skal vi jo finde på en anden måde at få fat i borgene på, og den styrke har det fysiske materiale jo. Man kan så også bare tvivle på, hvor mange der rent faktisk vil kunne finde de her brochurer, som de har fået på forhånd, når det bliver aktuelt,” siger Lars Aabjerg Pedersen.

”Vi forsøger at tilpasse vores kommunikation efter den situation og de risici, der er. Men grundlæggende synes vi, at det ligger i et fornuftigt leje i forhold til det risiko- og trusselsbillede, vi nu ser.”

Sverige er klar

”I Norge og Sverige forbereder borgerne sig på en helt anden måde, end vi har tradition for i Danmark. Det kan vi også lære at gøre, og det drejer sig ikke om at være egoist og barrikadere sig med et forråd – det handler om at klare en alvorlig krise sammen i fællesskab,” udtaler Per Bjerre i en pressemeddelelse i forbindelse med bogens udgivelse.

I Sverige har myndighederne jævnligt omdelt opdateringer af pjecen ’Om krisen eller kriget kommer’ mellem 1943 og 1980. Og i 2018 udgav de den nyeste version af brochuren til alle landets husstande. Men de danske myndigheder har ikke sendt noget på tryk til befolkning siden 1962, hvor pjecen ’Hvis krigen kommer’ blev omdelt.

”Der kunne godt være mere proaktiv information fra myndighederne på de her punkter, og de gør det helt anderledes end i Norge og Sverige,” siger Per Bjerre.

Men ifølge Lars Aabjerg Pedersen kan forebyggende information have den præcis modsatte effekt for nogle borgere.

”Et års tid efter at den svenske pjece udkom, spurgte man befolkningen om deres reaktioner på den, og 25 % svarede faktisk, at de var blevet mere utrygge efter at have fået pjecen,” siger Lars Aabjerg Pedersen.

I 2018 havde også Norge en kampagne med titlen ’Du er en del av Norges beredskap’, som indeholdt en brochure med råd. De norske myndigheder opfordrede til, at alle nordmænd bør kunne klare sig uden hjælp i op til tre dage.

Lars Aabjerg Pedersen mener, at der er gode grunde til, at vi i Danmark gør det anderledes end i Norge og Sverige.

”Der er selvfølgelig NATO-medlemskabet, som nu har fået meget omtale, og det er klart, at man er i en anden sikkerhedspolitisk situation i Sverige simpelthen. Men man har jo også en helt anden geografi end i Danmark. Der er flere mennesker, der kan bo afsondret i bjerge eller skove, og derfor kan have meget mere nytte af at have for eksempel et forråd. Der er Danmark et relativt lille land med meget høj forsyningssikkerhed,” siger Lars Aabjerg Pedersen.

For ham vil en kampagne, der ligner nogle af vores nabolandes, ikke nødvendigvis være en løsning i Danmark.

”Går man ud med en stor kampagne om for eksempel at lave forråd, så kan man også risikere, at man kommer til at skrue op for noget, man ikke behøver at skrue op for. Det er den balance, vi forsøger at ramme, og den kan ændre sig efter risikobilledet.”

I slutningen af april begyndte den svenske pendant til DR, SVT, at udsende serien ’Samhällskollaps’ (Samfundskollaps på dansk), der simulerer Sveriges kriseberedskab i forskellige situationer som hackerangreb, invasion og solstorm.

Selv om det ’bare’ er en tv-serie, deltager blandt andet flere centrale embedsmænd fra det svenske politi, amtsbestyrelserne og civilforsvaret samt forskellige redningstjenester, hospitalsdirektører og tidligere operationschefer for Forsvaret.

0 Kommentarer