search

Jonglørkunst

Kan man være taleskriver for en politiker og samtidig dække valget for den lokale avis? Kommunikation og journalistik smelter sammen. For Sune Falther og hans kunder handler det mere om tillid end om aftaler. Der er alt for meget at miste.

»Jeg synes, at min etik på mange måder er skarpere i dag, end da jeg var fastansat, for det er min forretning, jeg risikerer, hvis jeg træder ved siden af,« siger Sune Falther fra den anden side af skrivebordet på sit kontor med udsigt over dokken i Esbjerg.

Sune Falther er en af de freelancere, der kan skrive både journalist og kommunikatør på visitkortet. En dobbeltrolle, som bliver dagligdag for flere og flere i en tid, hvor både økonomien og brancherne står over for store omvæltninger.

Selv har Sune Falther brugt begge titler, siden han sprang ud som freelancer efter syv år som fastansat journalist på JydskeVestkysten.
For ham handler arbejde altid om at levere en professionel ydelse, uanset om han har arbejdet for JydskeVestkysten, Danmarks Naturfredningsforening eller offshore-industrien. Og det er han godt træt af at skulle forsvare, helt på linje med første punkt i DJ’s udspil til etiske retningslinjer for kommunikatører, som lyder, at man kan arbejde for enhver lovlig virksomhed.
»Jeg er på arbejde, det er, hvad det er,« siger han.

Anne Falck, ”Anne Falck – fortæl det”, Sønder Saltum
Selvstændig siden 2010 med 99 % kommunikationsopgaver og 1 % journalistopgaver.
»Indtil nu har jeg kun lavet kommunikation, og jeg er meget tilfreds med mit arbejde. Rigtigt super meget tilfreds. 10 ud af 10,« siger Anne Falck.

Fra hjemmesiden: ”Det kan være svært at trænge igennem til medierne. Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvordan pressen vurderer, hvad der er ”en god historie”. Og hvordan er det lige, man skruer en pressemeddelelse eller en artikel sammen, så de relevante medier får lyst til at fortælle netop din historie …? Det er spørgsmål, jeg kan hjælpe dig med at besvare – og hvis du er i tvivl, så spørg endelig! Her findes ingen dumme spørgsmål.”

Anne Falck siger: »I min forretningsstrategi går jeg helt bevidst uden om journalistiske kunder, men jeg har netop fået en henvendelse fra et fagblad, som jeg overvejer meget nøje. Som udgangspunkt kan jeg ikke se den store konflikt i det, for det er et stofområde og en branche, som jeg i forvejen ikke har berøring med i relation til mine nuværende kunder.«
»Så risikerer jeg ikke at komme ud i en situation, hvor jeg lige pludselig har begge kasketterne på og ikke ved, om jeg nu er journalist for bladet, eller om jeg er min kommunikationskundes repræsentant.«

»Det ville være en svær situation rent etisk. Tag bare kildevalget: Hvem skal medvirke? På den ene side så vil jeg ikke have det siddende på mig, at jeg favoriserede mine egne kunder, og på den anden side skal det jo heller ikke gå ud over mine kunder, sådan at de bliver valgt fra som kilde, fordi det er mig, der er skribent på det pågældende område.«

Gruset knaser i indkørslen. Det er Sune Falthers tidligere kollega fra JydskeVestkysten Jørn Broch, der nu er blevet chefredaktør på bladet. Jeg har inviteret ham i dag til at dele sine tanker om, hvad det betyder for ham som redaktør, at Sune Falther både er kommunikatør og journalist.
»Det ville da være lettere for mig, hvis folk var enten det ene eller det andet. Hvis ikke kommunikation og journalistik var smeltet sammen,« siger Jørn Broch, da han får sat sig.

Især fordi han ikke kan regne med, at læserne lader tvivlen komme journalistikken til gode.
»Det er et problem for mig i det sekund, at der kan rejses tvivl om det, Sune leverer, og dermed om JydskeVestkystens journalistik,« siger Jørn Broch. Det betyder dog ikke, at han ønsker at kende hele Sune Falthers kundekartotek, men snarere, at han som kunde går ud fra, at Sune Falther selv siger til, når han mener, at der kan opstå en interessekonflikt.

Inger Marie Vennize, ”Vennize Kommunikation”, Frederiksberg
Netop stoppet på 24Syv efter halvandet år og er vendt tilbage til at freelance.
»Jeg har lavet meget mere kommunikation end journalistik, men det er kommet an på kunden. I perioder har jeg lavet næsten 100 % journalistik, og så er det gået tilbage. Det er for tidligt for mig at sige, hvordan det bliver at være freelancer igen, men jeg er da optimistisk,« siger Inger Marie Vennize.

Fra hjemmesiden: ”Strategisk kommunikation, -intern og ekstern, pressearbejde, krisekommunikation, medietræning, kurser/undervisning, praktisk kommunikation, nye medier.”

Inger Marie Vennize siger: »Jeg har gjort, hvad jeg kunne, for ikke at lave journalistik i de samme felter, som jeg har arbejdet med kommunikation i. Jeg har primært løst kommunikationsopgaver inden for sygehusvæsen, sundhed og den sociale sektor, og der har jeg aldrig bedrevet journalistik. For eksempel har jeg lavet en del kommunikationsrådgivning for sociale videnscentre for demens, og jeg har aldrig efterfølgende været ude og tilbyde aviserne artikler om demens, selv om jeg selvfølgelig havde researchen lige ved hånden.«
»Jeg har ikke villet bringe mig selv i en situation, hvor jeg var sårbar eller blev inhabil.«


På den ene side: Sune Falther (tv) og Jørn Broch har været skriverkarle sammen på JydskeVestkysten. »Vores forhold er egentlig ukompliceret, selv om det er komplekst på den måde, at det består af mange enheder. Jeg oplever det ikke som problematisk i hverdagen,« siger Jørn Broch. – foto: Red Star Photo

Ved seneste valgkamp tilbød en lokal kandidat til folketingsvalget Sune Falther et job som presserådgiver og taleskriver, og dér valgte Sune Falther først at vende spørgsmålet med Jørn Broch, der havde bedt ham om at lave artikler om valget.
»Så siger Jørn, at det ville betyde, at jeg ikke vil kunne skrive om politik for ham. Ikke i valgkampen og ikke i en rum tid efter. Derfor meldte jeg tilbage til den pågældende, at han måtte finde en anden,« siger Sune Falther.
»Dér er jeg afhængig af, at Sune spiller med åbne kort, for i virkeligheden ville jeg ikke kunne gardere mig mod, at Sune kunne lave et nummer på mig,« siger Jørn Broch.

Men det ville være ris til egen røv.
»Hvis jeg kommer til at træde ved siden af, så ringer Jørn bare aldrig igen,« siger Sune Falther.
Han ringer dog gerne og tipper Jørn Broch, hvis hans kunder har en god historie, som en af JydskeVestkystens journalister kunne tage op. Og helt i tråd med udspillet om etiske retningslinjer fra DJ er han altid åben omkring, hvem han repræsenterer, men det behøver han egentlig ikke at besvære sig med, hvis det står til Jørn Broch.

Naia Bang, “Texthuset”, Aalborg
Selvstændig siden 1996. Skelner ikke mellem kommunikationsopgaver og journalistopgaver.
»Jeg har altid lavet både kommunikation og journalistik, og det hele er faglighed for mig. Jeg har verdens bedste job,« siger Naia Bang.

Fra hjemmesiden: ”Jeg vil gerne bruge mine 20 års erfaring som journalist og mine 14 års erfaring som selvstændig til at give dig nogle krystalklare budskaber, der når ud – hver gang. Og at sikre bedre kommunikation til kunder, leverandører og medarbejdere.”

Naia Bang siger: »Jeg undrer mig såre over, at dobbeltrollen overhovedet skulle være et problem, for jeg har været selvstændig i 16 år og har aldrig stået i problematikken. Jeg har ikke gjort noget aktivt for at undgå det, og jeg har haft masser af kunder, som jeg både har skrevet om og skrevet for. Det er et spørgsmål om at skifte kasket, og det gør vi jo hele tiden i vores daglige liv, uanset hvad vi gør. Det ene øjeblik er man ude som kunde, og det andet øjeblik er man ude og skal købe noget.«

»Det er overkill. Etiksnakken og de 10 bud på kommunikationsetik er udtryk for en helt grundlæggende mistillid til, at journalister, der arbejder som kommunikatører, er i stand til at arbejde etisk ansvarligt – også når vi jonglerer med både journalistik og kommunikationsopgaver. Jeg har en fornemmelse af, at det handler om, at nogle hardcore journalist-journalister i journalistforbundet har svært ved at finde deres ben, fordi de er vokset op i en verden, hvor vi fanden-tæske-mig var den fjerde statsmagt. Og så sidder vi pludselig og servicerer statsmagten og alle mulige andre, og så kan vi ikke samtidig være upartiske, men det er et spørgsmål om, hvilken dør du går ind ad til butikken. Jeg tror godt, at vi kan finde ud af at jonglere alt det der.«

»Hvis jeg ser den gode historie, så har jeg sådan set ingen fine fornemmelser, for historien bliver jo hverken værre eller bedre af, at det er Sune, der ringer og pitcher den,« siger Jørn Broch.
Der er nemlig forskel på, om Sune Falther tipper en historie for en kunde eller skriver den.

Jørn Broch har nemlig tillid til, at hans journalister stiller de spørgsmål, der skal stilles, hvis han vælger at sætte nogen til at tage fat i en historie, som Sune Falther har foreslået.
Jeg spørger, hvorfor det så overhovedet skulle være et problem, hvis Sune Falther både dækkede og skrev om politik under sidste valgkamp, når nu der er så meget tillid imellem dem.
»Jeg er ikke sikker på, at han stadig ville kunne stille de rigtige spørgsmål i den situation. Så selv om jeg har tillid til Sune og synes, at han er en dygtig journalist, så ville det ændre sig, hvis han bragte sig selv i den situation,« siger Jørn Broch.

Claus Thorhauge, ”Claus Thorhauge”, Engesvang
Selvstændig siden 2002 med 50 % kommunikationsopgaver og 50 % journalistopgaver.
»Siden jeg blev freelancer, har det hele tiden været en blanding af journalistik og kommunikation. Alt i alt har det været cirka halvt om halvt med opgaverne, men med sving til begge sider, så det har været 70/30 og omvendt. Og mit arbejde? Det er sgu da fedt! Jeg tror ikke, jeg skal være fastansat mere,« siger Claus Thorhauge.

Fra hjemmesiden: ”PR – især for teknikvirksomheder. Har du behov for at nå dine kunder, både nye og eksisterende, så kan jeg skrive den gode historie, der formidler, underholder og informerer – og sælger. Jeg kan skrive om teknik og mennesker, så det er til at fatte, føle og forstå.”

Claus Thorhauge siger: »Da jeg arbejdede for Berlingskes Nyhedsmagasin, lavede jeg artikler og analyser om Danmarks bedste arbejdspladser, mens jeg havde en række større virksomheder som kunder.«
»Den tog jeg med redaktøren, for vi kunne jo risikere, at nogle af dem blev kåret i toppen og skulle omtales. Der var det helt klart, at hvis de gjorde, så skulle nogle andre skrive historien, men hvis de ikke spillede nogen markant rolle, så var der ingen problemer i det. Og det, der var fuldstændigt afgørende for mig, var, at redaktøren var helt klar på, hvem jeg også arbejdede for.«

»Problemet er ikke så meget, om jeg forfordeler virksomheden, problemet er snarere, at jeg kan blive udsat for tvivl på min troværdighed, hvis man kan komme til at tro det.«
»Hvis jeg er på vej til at komme i klemme mellem hensyn til virksomheden og en journalistisk vinkel, så må en af delene falde. Det bliver typisk den journalistiske vinkel, fordi jeg har et ­loyalitetshensyn og en tavshedspligt over for min virksomhedskunde.«

Vi skilles fra Jørn Broch, og Sune Falther og jeg tager ned på havnen, hvor advokatfirmaet Advodan holder til. Her har Sune Falther lavet kommunikationsrådgivning i godt to år, og vi sætter os til bords med Rasmus Kyhn-Hansen og Kristina Søgaard, der begge er partnere i virksomheden.
De virker uforstående over for, at Sune Falthers dobbeltrolle kunne give problemer for dem.
»Jeg vil sige det på den måde, at Sunes chancer for at overleve bliver små, hvis det rygtedes, at man ikke kunne stole på én, man havde engageret som medie- eller presserådgiver,« siger Rasmus Kyhn-Hansen.

Men det betyder ikke, at alt, Sune Falther laver for dem, er hemmelighedsstemplet.
De fortæller om en sag, de har haft, hvor deres klient Doris Schønwandt fik erstatning for at have fået en golfbold i nakken. En god historie, der fik deres navn i JydskeVestkysten.
»Hvis Sune gik hen og solgte artiklen til et eller andet golfblad, uanset om vi så stod nævnt i den nye artikel eller ej, så ville jeg have det helt fint med det,« siger Rasmus Kyhn-Hansen.
»Problemet opstår først, hvis han gik ud og solgte en artikel om nogen, som vi havde givet ham adgang til som baggrundsstof, og de så stod med navn og det hele. Det kan vi jo ikke leve med,« siger Kristina Søgaard.

Anne Nielsen, ”Language Arts”, Møn
Selvstændig siden 2006 med 65 % kommunikationsopgaver og 35 % journalistopgaver.
»Fordelingen af opgaver skifter hele tiden, så det er svært at sige, hvor meget jeg reelt har af hver. Jeg har en fortid i dagspressen, men jeg har aldrig været gladere, end jeg er nu,« siger Anne Nielsen.

Fra hjemmesiden: ”Jeg arbejder især sammen med virksomheder som Novo Nordisk, der har engelsk som koncernsprog. Foruden disse kommunikationsopgaver har jeg dog også nogle journalistiske "hjertebørn" – eksempelvis udgav jeg i 2010 bogen "Ondt i håret", der handler om kvinder og kemoterapi.”

Anne Nielsen siger: »Jeg har lavet en del for medarbejderblade, og et af de problemer, jeg har oplevet, er, når arbejdet for en virksomhed giver mig en ide til en historie, der også kan bruges andre steder. For eksempel lavede jeg en artikel for en kunde om en ekspert, der arbejdede sundhedsfremmende med nogle indianerstammer i USA. Det syntes jeg også var interessant for en bredere kreds, så jeg spurgte kunden, om jeg måtte genbruge dele af artiklen i en anden sammenhæng. Jeg synes, det er god latin at spørge først – også kilderne. Der er mange, der vil sige noget til et internt medie, som de måske ikke ville sige udadtil. Jeg har prøvet det to-tre gange. Hver gang spurgte jeg, og hver gang fik jeg et ja. På den måde sikrer jeg mig også mod uforvarende at komme til at overtræde min konfidentialitetsaftale med kunden.«


På den anden side: Sune Falther og Rasmus Kyhn-Hansen spillede squash sammen frem til årsskiftet. »De bruger mig lidt, ligesom jeg bruger min revisor, hvor jeg sender mit regnskab af sted i Word og får det tilbage i Excel: De sender mig noget i jura, og jeg sender det tilbage som litteratur,« siger Sune Falther. – foto: Red Star Photo

Desuden vil det give problemer, hvis Sune Falther vælger at arbejde for en kunde, som har en dårlig historie omkring en af Advodans klienter.
Havde det for eksempel havde været en af Advodans vigtige klienter, der var kommet til at skyde golfbolden i nakken på Doris Schønwandt.
»Så ville det smitte af på os og på Sunes arbejde, og vi ville gøre alt i vores magt for at forhindre Sune i at trykke den, også selv om vores kunde måske ikke havde handlet helt, som de burde,« siger Rasmus Kyhn-Hansen.

Men det er en søgt situation, mener Sune Falther.
»Hvis en virksomhed skal splittes op, hvor I er advokater for to partnere, så er det klart, at så kan I ikke repræsentere begge dele. Det er den samme problemstilling,« siger Sune Falther.

Lars Rasmussen, ”Vid og sans”, Svendborg
Selvstændig siden 2005 med 90 % kommunikationsopgaver og 10 % journalistopgaver.
»Jeg har lavet både journalistik og kommunikation, næsten lige siden jeg startede som selvstændig. Mest kommunikation i starten, men så fifty-fifty frem til 2008. Nu er det næsten kun kommunikationsopgaver. På en skala fra et til ti kan mit arbejde næsten kun få en tier. Jeg har rigtigt svært ved at forestille mig andet,« siger Lars Rasmussen.

Fra hjemmesiden: ”Ved du, hvad der er interessant for netop det medie, du kontakter? Hvilket stofområde de forskellige journalister sidder med? Hvordan du vinkler den gode historie, så du rammer plet og får vakt interessen i telefonrørets anden ende? Lad os hjælpe dig.”

Lars Rasmussen siger: »Der er en situation, hvor et lokalt medie skriver om en virksomhed, jeg arbejder for. Ledelsen i virksomheden føler sig forfulgt og bliver temmelig fortørnet over måden, de bliver beskrevet på. Jeg går derfor ind på redaktionen og taler med journalisten, der har skrevet historien, og taler om de elementer, der ikke er taget med i historien. Det vil han gerne tale med ledelsen om, men da jeg kommer tilbage til virksomheden, er de ikke tilfreds med den løsning. De ønsker en mere konfronterende kurs og antyder, at min blødere facon skyldes, at jeg kender journalisterne for godt og ikke tør gå til dem. Af etiske grunde melder jeg fra og beder dem finde en anden til opgaven. Jeg er klar over, at det koster omsætning og kan give dårlig omtale i området, at jeg slipper opgaven midt i vadestedet, men jeg føler, at jeg er nødt til det af hensyn til min integritet.«

»Siden er virksomheden vendt tilbage i anden sammenhæng med fuld respekt for mine principper.«

De tre har aldrig taget snakken før nu, for spillereglerne er underforståede.
»Det ligger simpelthen i en eller anden form for stillings-fuldmagt, hvor man siger: "Sådan er det bare". Det er forholdets natur, at vi går ud fra, at begge parter opfører sig ordentligt,« siger Rasmus Kyhn-Hansen.
»Ellers så ophører samarbejdet. Længere er den ikke,« siger Kristina Søgaard.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen