search

Jon Lund: »Jeg havde ikke set Facebook komme«

»Det er en guldgraveræra, som vi står over for. Du skal bare lige finde ud af, hvilket bjerg du skal begynde at hakke i,« siger Jon Lund om den journalistiske fremtid

Hvordan gik det til, at du endte i medieverdenen?

Jeg troede, at jeg skulle være embedsmand og sidde på Slotsholmen og være fuldmægtig. Men da der så var gået fire måneder, og jeg ikke havde fået job, blev jeg irriteret. Jeg så et it-kursus på Niels Brock, hvor man kunne lære om internet. Der lærte jeg at lave hjemmesider på fire uger. Så jeg startede mit eget web-bureau. De, der kunne lave hjemmesider dengang, var sådan nogle ingeniør-typer, men jeg tænkte, at jeg jo også kunne formidle.

Vil du sige, at det var et tilfælde, at du havnede i it-branchen?

Det var et totalt tilfælde. Et år før havde jeg været sammen med min fætter, som spillede backgammon på nettet med en eller anden canadier. Jeg havde aldrig set det der net før, men ideen om, at man kunne sidde og kommunikere med folk på den måde, syntes jeg var vildt fascinerende.

Hvad er forskellen på at skrive til net og papirformat?

Jeg savner ved print, at der er nogle links og noget dybde. Print er meget ensomt. Når jeg blogger, er jeg vant til at få kommentarer og likes og få gang i en dialog og et liv omkring det. Men på print er jeg mutters alene. På Politiken kunne jeg skrive nogle helt vildt kloge og fede ting, som på nettet havde virket skide godt. Det gjorde det også på print. Men jeg fik meget sjældent reaktioner fra læserne. 

Du kan godt lide at dele med andre. Hvad er det gode ved det?

Jeg vil gerne følge de mennesker på nettet, som jeg synes er spændende. Når de deler noget, de har læst, kvalitetsstempler de det også. De bliver en form for redaktører for det, jeg læser på nettet. Hvor jeg i gamle dage havde tiltro til, at min avis havde en god redaktion, som havde udvalgt, hvad jeg burde læse om, så har jeg i dag i højere grad onlinevenner, som gør det samme for mig.

Du valgte også at søge dit nye job med et opslag på de sociale medier. Hvorfor gjorde du det?

Jeg har så mange venner, der er i den digitale verden, så det skulle være mystisk, hvis ikke der var nogle af dem, der manglede sådan en som mig. Men det virkede ikke rigtigt. Der er et ”window of opportunity”, du skal fange. Det fik mig til at tænke, at de sociale medier tit bliver lidt overvurderet.

Hvad mener du med det?

At spredning, deling og likes ikke er alt. Der er selvfølgelig en ekstremt stor kraft i det, men det bliver kun til larm, hvis ikke du har noget, som modtageren er rigtigt interesseret i. Og vel at mærke på det tidspunkt, du rækker ud efter ham. Det gælder, når du skriver artikler, men særligt når du søger job.

Hvordan fik du så dit nye job?

Jeg søgte et job hos Danske Bank, som rent faktisk var slået op. Og så brugte jeg de sociale medier til at vise mig frem for den nye arbejdsgiver. Det virkede!

Jeg læste på din blog, at du har abonneret på det amerikanske tech-magasin Wired, men at du nogle gange glemte at læse det, fordi det kom digitalt. Er der nogle gange, hvor du foretrækker papirudgaver?

Papir er dejligt fysisk. Det insisterer på at komme i kontakt med mig i den tid, det tager at blive båret ind i avis-kurven. Og så er det dejligt afgrænset. Giv mig et kvarter til at bladre, og jeg ved, at jeg er velorienteret.
Det digitale er flyvsk, og selv godt indhold drukner let i mængden. Og så er der for mange ting, som bimler og bamler, og som vil mig noget på nettet. Det kræver enormt meget af mig. 

Har du nogensinde taget fejl i dine analyser?

Ja, det har jeg. For eksempel da Facebook kom frem. Det havde jeg ikke set komme. Der havde godt nok været nogle diskussionsfora og grupper, som bevægede sig i den retning, men det var bare et nichefænomen. At den tendens havde potentiale til at være det, der bare drev medieudviklingen frem og vendte alting på hovedet, det havde jeg ikke forudset! 

Hvad er den største udfordring, branchen står over for?

Medierne er ikke gode nok til at følge den digitale udvikling. Vi står midt i et skift fra omnibusaviser og flow-tv og går nu over i en tid, hvor alting skal drives af nettet. Det er et kæmpe skift. Især hvis du har et fint, gammelt avishus, som er organiseret med alle mulige sektioner, som hører hjemme i et kæmpe domicil og er hele avispakken. Det er enormt svært, når du står der med din gamle arv med måder at tænke og gøre tingene på.

Hvad er løsningen?

Folk vil gerne læse noget vigtigt, men de vil også gerne se videoer af sjove katte. Man vil samtidig have sikring for, at det, man læser, ikke bare er fiktion. Udfordringen er at finde en måde at tage betaling på. Her har Huffington Post, Medium og buzzfeed.com lavet nogle rigtig fede miks af kattevideoer, fede historier, bloggeri og Pulitzer-prisvindende journalistik. Folk skal turde gøre noget! Det er en guldgraveræra, som vi står over for. Du skal bare lige finde ud af, hvilket bjerg du skal begynde at hakke i. 

[[nid:31966]]


Foto Peter Helles Eriksen

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen