Organisationen for webjournalister afholder konferencen DONA12 i morgen fredag. I den anledning er formand Jon Lund ude med kritik af aviserne, som giver ham »kvælningsfornemmelser«.
»Jeg elsker tryksværte og avispapir, men drages alligevel af online. Print er flot og prestigefyldt og lækkert at læse, men det er også dødt i sværen og giver mig kvælningsfornemmelser. Nettet derimod lever og ånder.«
Sådan skriver Jon Lund, formand for foreningen af webjournalister DONA, i en længere tekst på Facebook i dag.
I morgen fredag afholder DONA konferencen DONA12. I den anledning fletter Jon Lund nogle betragtninger om webmedier sammen med reklameindslag for de forskellige oplæg.
Han mener, ikke overraskende, at fremtiden er lys for netmedierne og mørkere for aviserne. Men han understreger også, at netjournalistikken har en række udfordringer, blandt andet »et skod-image«.
"Der er for meget copy-paste over genren. For meget klik-liderlighed," skriver Jon Lund.
Han understreger, at der er en rar blåstempling over at blive trykt på papir. Men ikke desto mindre giver aviserne ham åndenød.
»Print er noget underligt dødt noget. Jeg kan råbe og skrige i avisen, men der skal rigtigt meget til, før nogen reagerer. Ja faktisk ved jeg ikke engang, hvor mange af print-avisens mange læsere der finder frem til og læser mine analyser, klummer og noter,« skriver han.
Nettet er anderledes levende, mener DONA-formanden.
»For mig er oplevelsen måske særlig stærk, fordi jeg startede som blogger. De sidste over seks år har jeg skrevet løst og fast ovre hos mig selv og lejlighedsvist også andre steder. Og når du blogger, lægger du enormt meget vægt på netop reaktionerne. På om folk kommenterer. Eller liker. Eller videresender. Fordi det at skrive er at kommunikere, og interaktionen med læserne er din måde at få feedback på,« skriver Jon Lund.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Lars B Jørgensen,
Jeg er helt enig med dig i, at debatniveauet mange steder lader meget tilbage at ønske. Det var heller ikke nationen.dk jeg tænkte på, da jeg skrev at "nettet lever og ånder".
Artikelen her er et meget bedre eksempel på det jeg mener. Den startede med at jeg skrev mit indlæg på DONA-listen, en mailingliste for 12-1300 onlineinteresserede og samtidigt lagde det i DONAs facebookgruppe. Her blev liket og jeg fik replies direkte i min indbakke. Så tager Journalistens redaktion historien og bringer den her, sender den videre ud i deres nyhedsbrev. Du kommenterer begavet - og velskrevet! - og jeg svarer igen. Det er den slags liv jeg godt kan lide. Du siger noget og kan mærke det bliver hørt, at dine tanker og ord spreder sig ud af sig selv. Den slags nettet er rigtigt godt til. Modsat print.
mvh
Jon Lund
Man må da i sandhed også sige, at debatten og mulighed for brugerinvolvering på nettet har sørget for en tiltrængt luftfornyelse. NOT.
Tjek bare sinkemagneten Nationen.dk, hvor uformående gyllespredere ødelægger ethvert tillløb til bare nogenlunde beåndet meningsudveksling og vel mest af alt efterlader indtrykket af en menneskerace i et rystende intellektuelt forfald. Og selv på mainstream-avisernes hjemmesider bliver bloggerne på det nærmeste overfaldet ved enhver given lejlighed, med mindre moderator skærer igennem med hård hånd.
Jeg vil ikke afvise, at aviser kan afastedkomme kvælningsfornemmelser. Jeg vil så bare fastslå, at de dele af in-der-næddet, Jon Lund fremhæver, giver tinnitus selv ved moderat brug.