JAGTHUNDE. Det er i skrivende stund kun få timer siden, at nyheden tikkede ind, og vi fik beskeden om, at Michael Jacksom var død. Den store popkonges hjerte kunne ikke mere, og han døde alt for tidligt, bare 50 år gammel.
Det første, jeg tænkte, da jeg hørte nyheden i morges, var, at så har vi journalister fået sendt endnu et menneske for tidligt i graven!

Nu kunne Jackson ikke klare presset fra os i medieverdenen længere, og nu er han så død og kan endelig få fred for os. For er der nogen, der gennem hele sit liv er blevet jagtet af pressen, så er det Michael Jackson, både selvforskyldt, men så sandelig også uforskyldt.

Jeg lærte engang af en gammel rotte i faget, at man altid som journalist skal sikre sig, at den person, som medvirker i en historie, altså "casen", "offeret", eller hvad man nu i vores branche kalder et menneske – han eller hun skal altid kunne tåle, at historien kommer ud i offentligheden, og at det er vores opgave at sikre os, at det er tilfældet, og at personen er klar over, hvad han eller hun siger ja til. Har alle journalister, der har lavet historier om Jackson, sikret sig det? Har de tænkt over og nøje overvejet, hvad historien ville betyde for ham? Eller har de bare jagtet en hvilken som helst lille nyhed om ham for at få en overskrift med deres eget navn under?

Da Diana blev jagtet i døden af pressefolk og fotografer, var mange ude at sige, at de aldrig mere ville bruge billeder taget i smug og uden tilladelse. Har de mange kulørte blade holdt deres løfte? Sagt på en anden måde: Gjorde vi pressefolk Michael Jacksons liv bedre eller dårligere? Viste vi nok respekt for hans privatliv? Eller slagtede vi ham på presseskafottet, ligesom vi slagtede Diana, og ligesom vi næsten også fik slagtet Britney Spears?

Det er for mig at se endnu en gang tid til eftertanke! Tid til at tænke over, om vi journalister og pressefolk gør menneskers liv bedre eller dårligere! Om vi er med til at hjælpe folk eller skade dem! Er vi med til at løse problemer eller skabe dem? Er vi kort sagt vagthunde, eller er vi i virkeligheden mere blodhunde på jagt efter det næste offer?

Mads Herholdt, journalist, DR