search

Jobstøtte med udfordringer

»Traditionen på det danske arbejdsmarked er bare sådan, kære arbejdsgivere, at start- og oplæringsfasen for uddannet arbejdskraft er en omkostning, som I påtager jer.«

»Traditionen på det danske arbejdsmarked er bare sådan, kære arbejdsgivere, at start- og oplæringsfasen for uddannet arbejdskraft er en omkostning, som I påtager jer.«

Mere end 110.000 danske lønmodtagere er lige nu i støttet job. Og årligt kommer op mod en kvart million danskere i støttet arbejde – enten i gratis praktik, eller med hjælp fra løntilskud.

Sådan lød en af de mere oversete historier, kort før sommeren for alvor satte ind – efter DJ's opfattelse er det en af de mest væsentlige historier, for udviklingen de seneste år er i gang med at forandre det danske arbejdsmarked på helt grundlæggende vis.

Sammenligner man første kvartal 2011 med forholdene ét år i forvejen, ser vi en stigning på 112 procent i antallet af løntilskud til private jobs, og antallet af virksomhedspraktikker er steget med 73 procent i samme tidsrum.
Også i vore fag mærker vi ændringerne. Flere og flere medlemmer er i støttet arbejde – i maj 2011 var 129 af DJ's medlemmer i støttet arbejde, hvor tallet for samme måned et år før var 40. Der er med andre ord tale om en tredobling.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om ordningerne reelt nu også skaber jobs? Mistanken er, at virksomheder og offentlige institutioner lader de støttede jobs gå videre til næste ledige.

Derved fastholdes de ledige i en situation, hvor de ikke opnår reel tilknytning til arbejdsmarkedet igen.
Samtidig er støttet arbejde ikke en mulighed for den ledige til at optjene fornyet ret til dagpenge. Vejen til kontanthjælp er under den borgerlige regering blevet markant kortere, fordi dagpengeperioden også er halveret til to år.

For det andet giver ordningerne en række krav og udfordringer til den måde, arbejdsmarkedet er skruet sammen på i dag.
Her er det jo sådan, at arbejdsgiver og lønmodtager – via de relevante organisationer og tillidsfolk – aftaler løn- og arbejdsvilkår. Det betyder for DJ's område, at vore medlemmer i fast arbejde er sikret en overenskomstmæssigt aftalt løn.

Men i takt med, at flere og flere arbejdspladser kan besættes med DJ'ere, der får løntilskud af den ene eller anden art, vil vi opleve et stigende pres på den almindelige løndannelse, og den udfordring må vi ruste os fagligt på at imødekomme.

Det er også væsentligt at holde øje med vore nyuddannede kolleger, de såkaldte dimittender. Når vi lægger øret til vandrørene, kan vi godt høre, at arbejdsgiverne gerne vil diskutere muligheder for startløn for at hyre nyuddannede og hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet.

Traditionen på det danske arbejdsmarked er bare sådan, kære arbejdsgivere, at start- og oplæringsfasen for uddannet arbejdskraft er en omkostning, som I påtager jer. Det kan og bør ikke være en opgave for hverken staten i form af dagpenge eller andre former for løntilskud, eller for den enkelte lønmodtager.

Omvendt er det jo en kæmpe udfordring for en fagforening at se på, hvordan rigtig mange nyuddannede ikke formår at komme ind på arbejdsmarkedet. Her skal DJ kunne levere bud på løsninger, men vi skal også pege på de problemer og vanskeligheder, der opstår.

Det er i sandhed en spændende tid, det danske medielandskab befinder sig i. DJ agter som hidtil at være en del af løsningen, også på de vanskelige områder, som de forskellige jobstøtte-ordninger er et af de lige nu tydeligste eksempler på.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen