Tiden med masser af jobopslag er forbi. De fleste medier er i fuld gang med at trimme budgetterne. Opbremsningen i økonomien rammer annonceindtægterne. Derfor byder det kommende år på en langt mindre gylden jobsituation for klassiske journalister.

NEDTUR. Champagnegenerationen. Det kaldte vi dem, der blev færdige med deres journalistuddannelse for halvandet år siden. Tre nye gratisaviser blev født, samtidig med at TV 2 begyndte jagten på medarbejdere til News og en landsdækkende radiokanal. Websiderne boomede, og tilsyneladende skulle alle nye sammenlagte kommuner have kommunikationsfolk om bord. De nyuddannede journalister fik job, nærmest før de havde forladt det grønne bord.

Det var dengang, Nyhedsavisen drog ud på uddannelserne med jobkontrakter i hånden for at hverve de kommende journalister fersk fra fad.

Når stillinger blev slået op, var bunkerne med ansøgninger tyndere end et skoleblad, og i august kulminerede festen med tre tætskrevne sider om de mange nye job i fagbladet Journalisten.

Festen slutter nu.

JOURNALISTEN HAR VÆRET på rundtur hos mediecheferne. De fleste sidder lige nu og regner på, hvor meget og hvor de kan skære i budgetterne for 2008. Det gælder både tv og trykte medier.

TV 2 var et af de steder, hvor jobfesten var allermest munter. På halvandet år voksede TV 2 fra 550 ansatte til omkring det dobbelte. Det boom kommer ikke til at gentage sig i 2008. Heller ikke engang på halv kraft. Tværtimod.

»Det er blevet tid til konsolidering,« som administrerende direktør for TV 2 Merete Eldrup udtrykker det fra sit glaskontor med udsigt over vandet.

Hvis hun kunne, ville hun allerhelst i al ubemærkethed gå rundt med en beskærersaks og skære lidt til her og der i al ubemærkethed.

Men oven på et regnskab for 2007, hvor et millionoverskud overraskende viste sig at være et millionunderskud, er hun nødt til at melde klart ud, at der skal spares i 2008, og at der nok kommer et underskud igen i 2008.

Det er ikke kun det overraskende dårlige regnskab for 2007, der får hende til at standse op og se på, hvor der kan spares i virksomheden. Som gammel økonom i Finansministeriet holder hun også øje med prognoserne for samfundsøkonomien fra regeringen, nationalbanken og vismændene. Selv om ingen taler om et decideret fald i bruttonationalproduktet, så tyder alt på, at væksten bliver mindre end de sidste par år.

En lavere vækst i samfundsøkonomien betyder en lavere vækst i annoncerne og dermed en dårligere økonomi for medierne, end hvis væksten var fortsat i samme hæsblæsende tempo. Dårligere økonomi på medierne er lig med færre nye stillinger.

Prognoserne for 2008 lyder på, at bruttonationalproduktet (BNP) vil stige med 1,5 procent. I jubelåret 2006 steg BNP med hele 3,5 procent. Når økonomien går mindre godt, skulle man måske tro, at virksomhederne satsede på at købe endnu flere annoncer for at skabe opmærksomhed om deres produkter. Men det fungerer lige omvendt. Annoncebudgetterne er noget af det, der bliver skåret i først. Det er meget lettere at skære her, end det er at fyre sine ansatte.

Merete Eldrup regner med, at væksten på reklameindtægterne nok højst bliver på tre procent mod fire procent sidste år. I alt skal der findes et tocifret millionbeløb på budgettet for 2008.

Så der skal spares. Ikke med grønthøsteren, der barberer et par procent væk overalt, men måske i form af et blødt ansættelsesstop. Kun de allervigtigste stillinger bliver genbesat.

Nye stillinger kommer kun på tale, hvis det er åbenlyst, at den enkelte journalist vil være sin løn værd mange gange. Måske – måske ikke bliver der lanceret en enkelt ny TV 2-kanal.

Hvilken karrierestrategi ville du vælge nu, hvis du var menig journalist? »Jeg ville holde fast i mit gode job,« siger Merete. For når hun kigger ud over resten af mediebranchen, er de i gang med den samme øvelse lige nu som på TV 2.

DE NEGATIVE ØKONOMISKE signaler har også gjort indtryk på administrerende direktør i JP/Politikens Hus Lars Munch. Han vil ikke sætte tal på, hvor hårdt medierne bliver ramt af den lavere vækst i annoncer i 2008. Han tør dog gerne spå, at det gode jobmarked, journalister har oplevet, vil løje af.

»Jeg tror, at set fra journalisternes side vil det i bedste fald køre lige ud. Med den afmatning, vi ser nu, ser det ud til, at jobfesten er slut. Vi kan se, at DR skal spare, TV 2 skal spare, og dagbladene sidder over en bred kam og ser på deres omkostninger,« siger Lars Munch.

Det gælder også i Det Berlingske Officin. Ejeren Mecom stiller store krav til indtjeningen og er yderligere under pres, fordi aktiekurserne er i frit fald.

Chefredaktør på Berlingske Tidende Lisbeth Knudsen, der også er koncernchef i Det Berlingske Officin, har allerede meldt offentligt ud i begyndelsen af januar, at der skal spares.

Hun forventer dog, at Det Berlingske Officin kan holde sin markedsandel, når det gælder annoncer i de trykte medier, og at annonceindtægterne fra onlinemedierne vil stige.

»Der er en klar udfordring i, at væksten ser ud til at aftage i år. Det afgørende bliver, om det bliver en hård opbremsning, eller om det hurtigt finder et leje, hvor annoncørerne tør satse,« siger hun.

MANGE FRA CHAMPAGNEGENERATIONEN fik job på Nyhedsavisen, da økonomien var på sit højeste. Flere af de kilder, Journalisten har talt med, vurderer, at det går værst ud over gratisaviserne, når samfundsøkonomien stilner af. De lever udelukkende af annoncer, som er følsomme over for konjunkturerne.

Og selv om mange andre i branchen ikke tror på, at Nyhedsavisen vil eksistere som papiravis, når 2008 er omme, så er de optimister ude i hangaren på Holmen i København. Store plakater hænger fra loftet, hvor de sætter kryds, hver gang de har overhalet en af konkurrenterne på læsertallene. Her i midten af januar mangler de kun at slå 24timer i samarbejde med Fyens Stiftstidende.

På Nyhedsavisen ser administrerende direktør Morten Nissen Nielsen i modsætningen til sine konkurrenter en lavere vækst i økonomien som en potentiel fordel.

»En nedgang i økonomien kan også betyde, at der er virksomheder, som vil kræve at få mere for deres penge. Og da Nyhedsavisens kontaktpriser (helsidesannoncepris per læser, red.) er væsentligt under de gamle avisers priser, er det en mulighed for os. Vi er ikke så bange for en nedtur i samfundets økonomi, som de gamle aviser er,« siger han.

SÅ HVAD GØR MAN, når jobfesten er forbi?

Chefredaktør for B.T. og direktør for Urban Arne Ullum siger:

»Der er et råd, der gælder overalt: Bliv flermediel. Og vær fuldstændig bevidst om, hvornår du tjener din egen løn hjem. Tag det, du har lavet den sidste måned eller to, og gør op: ’Hvis jeg selv skulle betale for det, ville jeg så synes, at det var det værd?’ Hvis du har en høj markedsværdi, kan du være ligeglad med, at markedet bliver surt.«