Forberedelse er kodeordet, når man søger arbejde. Lige fra hvad man vil svare på ubehagelige spørgsmål til hvilken farve, slipset skal have.

»Hvorfor har du været arbejdsløs så længe?«
»Hvorfor får du ikke de job, du søger?«
Hvad svarer man bedst, når den slags ubehagelige spørgsmål bliver stillet af en arbejdsgiver, som sidder lige over for én og har nøglen til det job, man er ved at søge?
»Jeg har ikke noget standardsvar,« siger Pierre Vieth, som er ekstern konsulent og i marts måned hentet ind som leder af et intensivt jobsøgningskursus for 18 af DJs og A-kassens ledige medlemmer.
»Men jeg stiller de spørgsmål til hver enkelt af mine kursister, når vi sidder på tomands-hånd. For selv om det er ubehageligt, så ved jeg, at til jobsamtaler interesserer arbejdsgiveren sig for hvorfor? – uanset om spørgsmålene bliver stillet direkte. Derfor hjælper jeg hver enkelt kursist med at finde det svar, der er dækkende for ham eller hende. Du skal være forberedt på at kunne svare med din selvtillid og værdighed i behold.«
Jobsøgningskurset, som er støttet af AF-Storkøbenhavn, har det ambitiøse formål på to uger »at sikre, at du gennem en planlagt og målrettet indsats får beskæftigelse«.
Her er forberedelse et nøgleord, og ansøgningen det første skridt. Hvis den er godt skruet sammen, følger der måske en samtale med nærgående spørgsmål.
Flemming Thiim er en af kursisterne. Han er 60 år, har været journalist siden 1969, men har nu været ledig i knap et år:
»Jeg er slet ikke vant til at søge job. Hvordan man egentlig fletter sådan en ansøgning sammen. Men jeg har da allerede lært, at jeg skal sortere meget hårdere i mit CV. Og så skal jeg måske i stedet nævne, at jeg spiller golf og dyrker gastronomi i min fritid. Det troede jeg ikke interesserede en arbejdsgiver, men jeg er nok lidt ude af trit med tonen. Jeg har arbejdet i Tyskland i mange år på arbejdspladser, hvor man var ‘Des', så jeg skal lige finde melodien.«
Med til forberedelsen hører også at kende sine stærke og svage sider. Hvad er min kerne, og hvor er mine barrierer? Dem gennemgår man ikke i plenum, men ved enkeltkonsultationer, hvor Pierre Vieth på tomands-hånd går tæt på med de ubehagelige spørgsmål, og giver én respons. Hvis man vil.

Farver og stemmer
Kurset løber over to uger. Uge to bruges i høj grad på ansøgninger, samtaleteknik samt gennemgang af ansættelsestest og analyser. Mens den første uge nærmere skal gøre kursisterne bevidste om deres ‘profil' – både hvad angår job og personlighed, ja selv ens tonefald og tøjvalg kommer under behandling.
»Det nytter jo ikke, at man kommer ind ad døren og ligner en væltet cykel. Præsentationen er vigtig, fordi man ved en personlig samtale skal præsentere sig som løsningen på arbejdsgiverens problem. Og sådan noget som stemmeføring kan det være svært at få ordentlig respons på, men det kan man få her – af mig og af resten af holdet,« siger kursusleder Pierre Vieth.
Bent Gandrup, 53 år, er en af de kursister, der griner lidt af stylisten:
»Det er da lige meget, hvilken farve mine sokker er. De plejer at være hvide, men der var ikke flere rene i dag. Derfor er de gule.«
Han har været ledig længe, faktisk det meste af tiden siden han blev uddannet i 1978. Han har mest arbejdet som frivillig på lokalradioer og i boligbevægelsen. Afbrudt af perioder i jobtræning og enkelte vikariater.
»Det giver jo ikke kontakt til ‘job-land',« siger han. Han håber at kunne bruge dette kursus til at lære nogle teknikker til at sælge sig selv bedre. Hans planer er at forsøge at finde et job i udkanten af faget, hvor han kan forene sine erfaringer:
»Jeg har tænkt mig at prøve at komme til at undervise på aftenskole eller daghøjskole. Måske kan jeg undervise i, hvordan små foreninger kan lave deres eget blad,« siger Bent Gandrup.
Kursusleder Pierre Vieth siger efter de to ugers kursus:
»Man må erkende, at der er nogle, der ikke kommer i job igen inden for dette fag – men det er i høj grad nogle, der ikke ønsker at være i faget længere. Resten – og det er godt halvdelen – tror jeg, har reelle chancer for at få et job. De skal bare ikke tro, de får drømmejobbet i første omgang. Kurset har i høj grad forsøgt at afdække, hvad der er realistiske mål for den enkelte – og pointeret, at i sidste instans ligger ansvaret for at det lykkes hos en selv.«

Kurser

I 1997 brugte DJ 1.845.288 kr. på kurser til arbejdsløse medlemmer (mod 1.383.000 kr. i 1996).

775.000 kr. blev brugt til betaling af kurser på Den journalistiske Efteruddannelse og Pressens Uddannelsescenter.

1.070.288 kr. blev brugt til øvrige beskæftigelseskurser.

DJ gennemførte i 1997 14 kurser med i alt 224 deltagere. Kurserne var:

DTP – grundkursus (to gange)

DTP – udvidet kursus

Fremtidsværksted

Freelance Startkursus

Radiojournalistkursus (med praktik på regionalradioerne)

Internetkursus (tre gange)

Temadag for skabsfreelancere

ERFA-freelance

Kommunalvalgskursus

Tv-kursus

Redaktionssekretærkursus (med praktik på dagbladene)

I 1998 er foreløbig gennemført fire kurser med i alt 45 deltagere:

AVID-redigeringskursus

Freelance-salgskursus

Internetkursus

Jobsøgningskursus (er stadig i gang)

Siden 1. juli 1997 har ledige ikke alene fået dækket transportudgifter til kurser, men også fået 60 kroner pr. døgn i diæter. Beløbet udbetales af kredsene.